Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
And whanne myche puple stood aboute, so that thei treden ech on othir, he bigan to seie to hise disciplis, Be ye war of the sourdouy of the Farisees, that is ypocrisie.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
For no thing is hilid, that schal not be schewid; nether hid, that schal not be wist.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
For whi tho thingis that ye han seid in derknessis, schulen be seid in liyt; and that that ye han spokun in eere in the couchis, schal be prechid in roofes.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
And Y seie to you, my freendis, be ye not a ferd of hem that sleen the bodie, and aftir these thingis han no more what thei schulen do.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
But Y schal schewe to you, whom ye schulen drede; drede ye hym, that aftir he hath slayn, he hath power to sende in to helle. And so Y seie to you, drede ye hym. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Whether fyue sparowis ben not seld for twei halpens; and oon of hem is not in foryetyng bifor God?
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
But also alle the heeris of youre heed ben noumbrid. Therfor nyle ye drede; ye ben of more prijs than many sparowis.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Treuli Y seie to you, ech man that knoulechith me bifor men, mannus sone schal knouleche hym bifor the aungels of God.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
But he that denyeth me bifor men, schal be denyed bifor the aungels of God.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
And ech that seith a word ayens mannus sone, it schal be foryouun to hym; but it schal not be foryouun to hym, that blasfemeth ayens the Hooli Goost.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
And whanne thei leden you in to synagogis, and to magistratis, and potestatis, nyle ye `be bisie, hou or what ye schulen answere, or what ye schulen seie.
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
For the Hooli Goost schal teche you in that our, what it bihoueth you to seie.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
And oon of the puple seide to hym, Maystir, seie to my brothir, that he departe with me the eritage.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
And he seyde to hym, Man, who ordeynede me a domesman, or a departere, on you?
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
And he seide to hem, Se ye, and be ye war of al coueytice; for the lijf of a man is not in the abundaunce of tho thingis, whiche he weldith.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
And he tolde to hem a liknesse, and seide, The feeld of a riche man brouyte forth plenteuouse fruytis.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
And he thouyte with ynne hym silf, and seide, What schal Y do, for Y haue not whidur Y schal gadere my fruytis?
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
And he seith, This thing Y schal do; Y schal throwe doun my bernes, and Y schal make gretter, and thidir Y schal gadir alle thingis that growen to me, and my goodis.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
And Y schal seie to my soule, Soule, thou hast many goodis kept in to ful many yeeris; rest thou, ete, drynke, and make feeste.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
And God seide to hym, Fool, in this nyyt thei schulen take thi lijf fro thee. And whos schulen tho thingis be, that thou hast arayed?
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
So is he that tresourith to hym silf, and is not riche in God.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
And he seide to hise disciplis, Therfor Y seie to you, nyle ye be bisy to youre lijf, what ye schulen ete, nether to youre bodi, with what ye schulen be clothid.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
The lijf is more than mete, and the body more than clothing.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Biholde ye crowis, for thei sowen not, nethir repen, to whiche is no celer, ne berne, and God fedith hem. Hou myche more ye ben of more prijs than thei.
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
And who of you bithenkynge may put to o cubit to his stature?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Therfor if ye moun not that that is leest, what ben ye bisie of othere thingis?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Biholde ye the lilies of the feeld, hou thei wexen; thei trauelen not, nethir spynnen. And Y seie to you, that nethir Salomon in al his glorie was clothid as oon of these.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
And if God clothith thus the hey, that to dai is in the feeld, and to morewe is cast in to an ouen; hou myche more you of litil feith.
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
And nyle ye seke, what ye schulen ete, or what ye schulen drynke; and nyle ye be reisid an hiy.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
For folkis of the world seken alle these thingis; `and your fadir woot, that ye neden alle these thingis.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Netheles seke ye first the kyngdom of God, and alle these thingis schulen be caste to you.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Nile ye, litil flok, drede, for it pleside to youre fadir to yyue you a kyngdom.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Selle ye tho thingis that ye han in possessioun, and yyue ye almes. And make to you sachels that wexen not oolde, tresoure that failith not in heuenes, whidir a theef neiyith not, nether mouyt destruyeth.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
For where is thi tresoure, there thin herte schal be.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Be youre leendis gird aboue, and lanternes brennynge in youre hoondis;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
and be ye lijk to men that abiden her lord, whanne he schal turne ayen fro the weddyngis, that whanne he schal come, and knocke, anoon thei openen to hym.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Blessid be tho seruauntis, that whanne the lord schal come, he schal fynde wakynge. Treuli Y seie to you, that he schal girde hym silf, and make hem sitte to mete, and he schal go, and serue hem.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
And if he come in the secounde wakynge, and if he come in the thridde wakynge, and fynde so, tho seruauntis ben blessid.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
And wite ye this thing, for if an hosebonde man wiste, in what our the theef wolde come, sotheli he schulde wake, and not suffre his hous to be myned.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
And be ye redi, for in what our ye gessen not, mannus sone schal come.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
And Petre seide to hym, Lord, seist thou this parable to vs, or to alle?
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
And the Lord seide, Who, gessist thou, is a trewe dispendere, and a prudent, whom the lord hath ordeyned on his meyne, to yyue hem in tyme mesure of whete?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Blessid is that seruaunt, that the lord whanne he cometh, schal fynde so doynge.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Verili Y seie to you, that on alle thingis that he weldith, he schal ordeyne hym.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
That if that seruaunt seie in his herte, My lord tarieth to come; and bigynne to smyte children, and handmaydenes, and ete, and drynke, and be fulfillid ouer mesure,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
the lord of that seruaunt schal come, in the dai that he hopith not, and the our that he woot not; and schal departe hym, and putte his part with vnfeithful men.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
But thilke seruaunt that knew the wille of his lord, and made not hym redi, and dide not aftir his wille, schal be betun with many betyngis.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
But he that knew not, and dide worthi thingis of strokis, schal be betun with fewe. For to eche man to whom myche is youun, myche schal be axid of hym; and thei schulen axe more of hym, to whom thei bitoken myche.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Y cam to sende fier `in to the erthe, and what wole Y, but that it be kyndlid?
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
And Y haue to be baptisid with a baptysm, and hou am Y constreyned, til that it be perfitli don?
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Wene ye, that Y cam to yyue pees in to erthe? Nay, Y say to you, but departyng.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
For fro this tyme ther schulen be fyue departid in oon hous; thre schulen be departid ayens tweyne, and tweyne schulen be departid ayens thre;
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
the fadir ayens the sone, and the sone ayens the fadir; the modir ayens the douytir, and the douytir ayens the modir; the hosebondis modir ayens the sones wijf, and and the sones wijf ayens hir hosebondis modir.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
And he seide also to the puple, Whanne ye seen a cloude risynge fro the sunne goynge doun, anoon ye seien, Reyn cometh; and so it is don.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
And whanne ye seen the south blowynge, ye seien, That heete schal be; and it is don.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Ypocritis, ye kunnen preue the face of heuene and of erthe, but hou preuen ye not this tyme.
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
But what and of you silf ye demen not that that is iust?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
But whanne thou goist with thin aduersarie in the weie to the prince, do bisynesse to be delyuerid fro hym; lest perauenture he take thee to the domesman, and the domesman bitake thee to the maistirful axer, and the maistirful axer sende thee in to prisoun.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Y seie to thee, thou schalt not go fro thennus, til thou yelde the laste ferthing.
