Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Hiche pet chun, mihonpi chu asang ajan ahung khang in akisucheh chuh un chule khat le khat kichonkha ton aumun, Yeshuan hichun aseijuite henglam ahin ngan agih sal in, “Pharisee ho chol a konin kihong phauvin”—aphat lhemnauva kon'in.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Phat ahung lhunge, thil akikhukhum jouse kiphongdoh ding ahi, chule aguh'a umjouse jong mijouse koma kihetsah ding ahi.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Muthim'a nasei jouseu chu khovah a kija ding ahi, chule kot kikhakhum na a olcha nakiseipeh toujong chu inchunga mijouse jah'a kisamphong ding ahi! Gin Ding Koipen Ham?
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
“Ngailut umtah jol le gol te, natahsa that thei hochu kicha hih'un.” Hiche jou le chun nachungah ima abolthei tapouve.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Ahin kichat ding koi ham naseipeh unge. Pathen kichauvin, aman nangho tha nathei le damun'a lelut nathei thilboltheina tha anei ahi. Henge, ama ahi kichat ding. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
“Vasah nga man ijat ham–paisa ni man ham?” Ahin Pathen in khat jeng jong asumil pon ahi.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Chuleh nalu'a na samjang ho jengjong aboncha kisimtoh soh ahitai. Hijeh chun kicha hih'un; nangma vasah honpi jouse sanga manlujo nahi.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Kaseipeh nahiuve, koi hileh hiche leiset'a lhangphonga keima eiseidoh chan chu, Mihem Chapan jong Pathen Vantilte jaona'a aseidoh ding ahi.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Amavang koi hileh hiche leiset'a eiseilep chan chu Pathen Vantilte masanga kiseilep diu ahi.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Koihileh Mihem Chapa douna thusei chan chu kingaidam ding ahi, amavang koi hileh Lhagao Theng taitom'ah vang chu kingaidam louding ahi.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
“Chuleh kikhopna in'a vaipo hole thuneiho anga athu tan dinga nahin kai teng uleh, iti nakiven ding ham ahiloule ipi nasei ding thu ah lunggim hih un.
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
Ajeh chu Lhagao Theng chun apettah a seiding napeh diu ahi,” ati.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Chuin koiham khat'in mipi lah'a kon chun ahin kouvin, “Houhil, kasopipa jah'a kapa nei le gou eikihoppi nadingin seiyin,” ati.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Yeshuan adonbut'in, “Jol, kon nangni kah'a thutan'a eipansah'a, hiti khati iti kagel lhah ding ham?” ati.
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Chuin aman aseiben, “Chingtheiyun! Neipap kiloset kiti jouseah kivengun. Hinkho hi naneijat a kisim ahipoi,” ati.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Chuin aman thusim khat aseipeh tai: “Mihao khat hin loumun khat, alei phatah, ga hoitah tah sodoh aneiyin ahi.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Amapa achangin akihoulim in, ‘Ipi kabol ding hitam? Ka lousoh ga jouse koina ding mun la kanei pon,’” ati.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Chuin aman aseiyin, Kahetai! Kachangsal jouse phelhangting asanga lenjo cheh thahsah inge. Chutileh keiman ka chang le mim jouse kholkhomna ding dan ninglhingset in nei tange.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Chutengleh keima nomtah'a katouva keima le keiman hitia hi kasei ding ahi, “Kajol, nangman kumsottah a ding ninglhing set'a kikhol khom naneiye. Tun lung olmo hih in! nen lang, don'in lang, chule kipah in!” tinge ati.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Ahivangin Pathen in amapa jah'a chun, “Mingol! Tujan ma ma'a nathi ding ahitai. Chuteng leh nanatoh ga jouse hi koi chang tantem?” ati.
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
“Henge, lei gouthil bouseh kholkhom'a Pathen toh haosatah'a kiguijopna neilou mi chu angol ahi” ati.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Chuin, aseijuite kom lang ngan Yeshuan aseitai, “Hiche jeh'a hi keiman nitin hinkho a dingin lunggim hih'un kati ahi”—neh le chah ninglhing set'a chule sil le chen lhingset'a kanei ding hinam tin.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Ajeh chu hinkho hi anneh ding sanga lujo, chule natahsa jong sille chen sanga lujo ahi.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Va-ah ho khu veuvin, amahon tula atu pouvin, at la a-at pouvin ahiloule khol la akholkhom pouvin, ajeh chu Pathen in avahnai. Chule nangho vacha ho sanga ama dinga loupijo nahiuve!
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Nalunggim nau jousen nahinkho phat bihkhat ajopbe theiyem?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Chule lunggim nan imacha chutobang thil neocha jong alolhin sah theilouleh, thil lentah chunga jong lunggim chu ipi phachom ding ham?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
“Lily pah ho le akhan doh dan khu veuvin. Amahon na jong atong pouvin chule avon hou jong akisem thei pouvin, ahin, Solomon jeng jong, aloupina jouse a akivon chun amaho tobang lom'in ahoijou poi.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Chuleh Pathen in pahcha ho tunia uma jing a meilhum sunga selut ding bon kidangtah'a akhohsah'a ahileh, aman nangma thonlouva nakhohsah teitei ding ahi. Ipi bol'a hibanga tahsan na neo hi naneiyu ham?”
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
“Chuleh ipi kaneh ding ham ipi kadon ding ham tin lungboi hih'un. Hiche ho thil'a chun lunggim hih'un.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Hiche thil hohin vannoi pumpia atahsanlou ho lungsung alodim'in ahi, ahivangin Napauvin nangaichat changseu chu ahemasa jitai.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Pathen lenggam chu thil jouse sangin hol'un, chule aman nangaichat chan'u napeh diu ahi.”
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
“Hijeh chun kicha hih'un, hon lhom ho, ajeh chu nangho lenggam peh ding hi napau dinga kipana lentah ahi.”
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
“Nanei nagou ho joh'un lang angaicha ho peuvin. Hichun van'a gou nakhol peh dingu ahi! Chule van-gam a sumdip hon chultih aneipouvin chule atovang aum khapoi. Nagou khol chu bitkeiya umding ahi; guchan jong aguhmang theilou ding ahi chule nget'in jong asuhset thei lou ding ahi.”
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Nanei nagou umna'a chu nalung ngaichat jong aum ding ahi. Hetman Louva Yeshua Hung Kit Ding
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
“Natohna dingin kivontup san umun chule nathaomei vahjing'un;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Na Pakai pa moupui golvah na'a kon ahung kile ding nanga bangin. Chutileh ahung lhun'a kot ahinsuh teng leh kot nahonpeh a nalutsah thei nadia phasadema naum ding ahi.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Soh ho kiging jinga umho le ahung kile ding ngah jing ho chu kipaman kipediu ahi. Thutah kaseipeh nahiuve, amatah in amaho chu atousah ding, atai akikhi ding, amaho chu atou uva aneh laiyuva chu ajen ding ahi.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
Ama jankim lah ahilou le khovah kon'a hung maithei ahi. Ahin, ahung pet a kiging jinga um sohte chu kipaman apehding ahiuve.”
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
“Hiche hi hethem in, in-neipan itih phatchet'a gucha hung ding ham ti heleh, aman a-in chu veihonga aumsah lou ding ahi.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Nangjong kiging jinga naum jing ding ahi ijeh inem itile Mihem Chapa chu naginchat lou pettah uva hung ding ahi,” ati.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Peter in adong in, “Pakai hiche thutekah chu keihoa ding bou hai mijousea ding ham?” ati.
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Chuin Pakaiyin adonbut in, “Soh kitah le lung limgeh chu apakai pan insung pumpi le sohdang ho chunga jong mopohna apeh'a avahsah ho chu ahi.
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Apakai pa ahung kile a asohpan na phatah'a atoh ahung mu leh, kipaman umding ahi.”
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Thutah kaseipeh nahiuve, hitobang soh chu apakai pan anei jouse chunga mopohna apehding ahi.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Ahinlah, iti tantem asohpa chun, “Kapakai pa hi tem'in hung ponte” tin gelhen lang, asohdang ho vo hen, neh nom ne hen, ju kham kham jeng taleh?
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
Apakai pachu seiphong masa lou leh ginchat umlou pettah in hungin tin, chuteng aman asohpa chu asat goi goi ding mikitah louho toh asolmang tha ding ahitai.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
“Chule soh khat apakai pa dei he'a, ahivanga kigongtup lou chule akihilchah na ho tongdoh lou chu, nasatah a bolgimna ato ding ahi.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Ahivanga ahelou khattou chun thilse abol leh, ama chu gihsa louva kigimbol ding ahi. Koiham khat chu tamtah akipeh le, ama a kona chu tamtah kile ngeh ding ahi; chuleh khattou chu mopohna tamtah akipeh le, asanga tamjo chu kingeh ding ahi.”
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
“Keima vannoi hi meiya tih dinga kahung ahi, chule akoudoh hitaleh katilheh jenge!
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Keiman thoh hahsa tah baptize chanding kamakho'ah kaneiye chule hichu akimolso kah a kalung khamna iti san tam!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Leiset a chamna hinpo dinga hunga nei gel'um? Ahipoi, keima miho kibung khensah dia hung'ah kahi!
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Tua pat'a insung ho kikhentel diu ahitai, thum'in eijop uva, nin eidoudal ding–ahiloule nin eijop'a thum'in eidou ding ahi.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
Mipa chu chapa douna'a chule chapa chu mipa douna a kibungkhen ding ahi; chanu douna minu chule minu douna'a chanu; chuleh ateh in mou douna chule mouvin ateh douna'a kikhenna um ding ahi” ati. Phat Kihei-Dan Hetna
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
Chuin Yeshuan mihonpi lam aven aseiye, “Nanghon meibol lhumlam langa ahung umdoh phat le, nasei jiuvin, ‘go hung juding ahi’ natiuve. Chuleh nangho nadih uve.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Lhanglam hui ahung nun teng leh, naseijiuvin, ‘Tuni chu salheh ding ahi’ natiuvin, chule achuti ji'e.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Nangho mingolho! nanghon leiset chunga van umje nasuto theiyun, ahin nanghon tuphat umdan naledoh thei pouve.”
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
“Ipi jeh'a nangho dinga adih chu naki gellhah thei lou u ham?”
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
“Nangho thukitanna muna nahehse hou toh nache teng uleh, amun nalhun masang in kihoutoh pi ding gon. Achuti louleh thutan vaihompa masanga nahehse pan nakai ding, aman vaipopa henga napehdoh a, aman songkul'a nakhum ding ahi.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Chule hichu aso leh nangman achainapen sum geiya napeh doh masang sea itinama jong leh nakilhadoh louhel ding ahi,” ati.
