Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Gaunauwuu, hāene hena hauāchaudenee hauānee haejedaguu hadauchaa henanedanede, dauwauthaa haeaunauguhudaunadenauau, hanaāejasesāedauwunaude hethauguhādaunau nedauau vahee, Haunauyauhaudauwauau nananena gauhaujau Nesethajauhuhauau, nenadaunahethee.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Hanau hehauwuyauthesa, hathāeyauthesaa, daudause hehauwuyauthesa, nethāejaenaunee.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Hanau daun nananena hasanadenā veeyaugu hadnedauwuhuu hesenee; nau henee nananena hasenehenā waunaudaunuu jedauwuu hadnauchunana dasee hauauwuu.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
Nau nananena hāedauwunathana Nādaehauhauau, Jevaesaa henee nenadethee henanedayāhau, nau heee hehauwauthesedaunauau.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Hau nananena hāedauwunathana daun nananena hāchaunenau: Hesaa Naa, heee hesenaānagu naunaudāde hadgauusevāna hadaugauhauchanee; haa, Nananenau hāedauwunathana nananena, Hesaa. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Hayauthaunethee hajaseaheauau gujeaudaunaune heee hanesāenee nevaāhenee, nau hanesāde hehauwunauneethedaunā Hejavaneauthu?
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Hau daudausee hadauchāe hāthaanenau haudauguhuanenau vahenayāee. Jevanāthajauau henaheee: nananena javaānauwauhuana hadauchuthee hajaseaheauau.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Jea Nananenau hāedauwunathana, Daun naujaudauthehāde hesee henanedaa, nananede Heāhene henanene jea hadnehauwaudauthehaa hesee hautheaunau Hejavaneauthuu.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Hau henee nauyauhāde hesee henanedaa hadneyauhade hathaāhenethe hautheaunau Hejavaneauthuu.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Nau daun hayādaunaude Heāhene henanene, hadjaegudanauwunade: hau nananede henee hauhauganedauau Vadanauwauthauwu hadnehauwujaegudanauwunau.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Nau hāejedanānā vevethahenauauwuu, nau hauchuwunanenauau, nau najanauau, jevagaugauanadauwuu wauāthe daunhayewhu nananena hadnesauchuhanehena, wauāthe daun nananena hadnesenehena:
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
Hanau Vadanauwauthauwu hadnāedauwunāna nauauchaugu daun nananena hadnesenehena.
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
Nau hanesāde hehethee hananedaa hathauhuk, Hechauthethāhe, hanadesene nasaa, hadegaugauanauwaunauau vatheyaunau.
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
Nau hathāhuk, Henane, hanaa nanesehāde hadnauchuwuhathane nau hadjaanauwunathane nananene?
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
Nau hasenehethauhuk, Haunauyauhaudauwauau, nau naseduhuu jevavathehāe: hanau henane hedenaedede hehauwunedahevaa wauthayāgaune hevatheyaunau henetheyaunau.
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Nau haeanadetha haejegausudenanadetha, Vedauauwuu jasaa nethauyāsenane haenautheauthā:
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Nau hasethajauhuk nehayau, hewauau hauaudnesedaunaune, hanau hajenethenauwau jedauwuu hadnedauthānauwau navethenau, hahagu?
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Nau hanaāenehede, nuu hadnaasedaunau: hadthauwunauwau nathāyānauauwuu, nau hadnesedenau hadjavaāvasauau; nau hadnaadauthānauwau vahee navethenau nau navatheyaunau.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Nau hadnaāenehethauau navadathuwu, Vadathau, nananene nanethenauwu waunauthāe hanetheyaunau janenanee hadwauthāe jajene; hedanau nanethauaunenaedede, hevethehe, hevaveyā, nau haunauwunaede.
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
Hau Hejavaneauthu hathāhuk, Nananene Hauhauga, nuu dauveeyauau nananene havadathuwu hadnedauwunane: heee hanaa hadnethenauau hajenayaunau?
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
Nananede haenathaunau heveaunauaudenau, nau hehauwuveaunauau hesee Hejavaneauthu.
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Nau hathauhuk hethauguhādaunau, Naa nehethathana, Jevaegaugauanadauwuu hadenaededaunenau, daun hadnevethedaunenau; daudause heee hadanayaunenau, daun hadnāsaunenau.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Henaedede javaāsaa vethevaa, nau vadanayau javaāsaa hāchaunaa.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Gaugauanavaa huunauau: hanau dejejenayāthee nau dejegauausauhāthee; hehauwunethenauwu thāyānauauwu nau vethewau nedauthāsanenee; nau Hejavaneauthau nauchauwaude: gauhajavaāneenaedeva neahenaa?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Nau hanaa nananena vanadauanāde heee neejahehee?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Hith nananena wauhā jeneenesedaunagu henee haugajuhuu, naudu hajanethajaudauwuna hauthauau?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Gaugauanadauwuu nenaugaānuu nejajaesaānuu neseveseuu: hehauwunesethānaunau, hehauwunethaudayānaunau; nau nausunee nāedauwunathana, henee Solomon vahee hevasāthade heehauwunaasenu hasaunee nuu.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Hith wauhā Hejavaneauthau heneenudehuk wauchuunau, nuu desenee nauau, nau naugaagu hadneewaudedaunaunee; hāduthāejavaāvenāva hāchaunau, Hau nananena vanehaa hethauwuthajauna?
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Nau jevanaudedee nananena daun nananena hadnevethedaunenau, wauāthe daun hadnevaveyādaunenau, jevaauwaugaugauuthajauau.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Hanau vahee nuu neauthudan hathāauauvaa nenaudethāthee: nau nananena Hāsaunaunenau haenauau henee nananena hāvathehādaunenau nuu hayauhuhau.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Hau henaudedee nananena henajanede Hejavaneauthau; nau vahee nuu hayauhuhau hadnethedaunanauwunana nananena.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Jevanāthajauau, hāhauwuwauthaheva; hanau nananena Hāsaunaunenau hayethanadauwunādaunenau hadvenāna henajanede.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Heaudaunaa henee hanetheyaunenau, nau hauwunaunaa hadavenuhuhauau; jasedauau nesevāejethāwaunau henee nejethauuthauauchusāe, haenathaude haneduu hejavaa henee nejethauuyauhuu, nedaujavedadenee, hehauwujuudenauau nuvanauauau.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
Hanau haduu hadaenathaunenau, hena hadahenau jea hadnaaduuu.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Duujehee, nau haunauauuthayaunenau gauhauchanauha;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
Nau nanehathahena henanenauau henee nedauyauhauwauthee hanau Hadahethedaunādaunenau, hāejejaesathe hehethee gauwuhaude; henee hāejenauusathe nau hadwaudāhaude, hadgaunanauwunade nauhauhaunee.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Hauwunaunaa henee nesethāhehauau nananenethe, Vahadāde hāejenauusathe hadveenaude hadnaunauyauhauthānethe: hethauwāedauwunathana, hadduujede nehayau, nau hadjanauguhaude hadvethehenethe, nau hadjeedauchaude nau hadnaunauchauwaude.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
Nau hith jenauusahek naneseauwaude haunauyauhauthāhe, wauāthe jenauusahek nanaseauwaude haunauyauhauthāhe, nau hadveenaude hadnesaanunethe, hauwunaunaa henee nesethāhehauau.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Nau nuu hāenauwuu, henee hith henane hedauauwuu haenauaugu daun hāauchaunee havedehew neeenauusanith, haunaunauyauhauwaude, nau hanājechuwauthedaunenauhunee hedauauwuu.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Nananena hadnaaesaanuna jea, hanau Heau henane hadnauusade daun hāauchaunee hāejenauanauwaunā.
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
Peda hanaāanadethaude, Vahadāhene, gauhanadethāa Nananene nuu heee jegausudede wauāthe vahee?
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Nau Vahadāde hahagu, Hanaa henee chuvahagu nau hesenaedehuk hadāhevāhe, nananede hadāhewaunādaune, hadnevenaude gauuu vethewau nauauchaunee?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Hauwunaunaa henee nesethāhe, nananenith hadāhewaunādaune hāedasāthe hadveehāde hadnaasehāde.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Hethauvaa hathāedauwunathana, henee hadnesehāde hadāhewaude vahee hethāenetheyaunau.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Hau nau hith henee nesethāhe hesethajauhuk, Nadāhewaunāde jeguthenauusahek; nau henenesegauhahek henanenau nesethāhehau nau hesānau, nau hevethehagaunee nau hevaveyāhaugaunee, nau henaunauneseavagaunee;
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
Hadāhevāhe henee nesethāhe hadnauusanith hajesesenenee hāejejauwuwuhauthe, nau, neeejaenauau, nau hadgudanāde nau hadjenanaude jethauwaudahehau.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
Nau henee nesethāhe haenauaugu hadāhewaunādaune hathanavāde, nau jesaanuhuk, daudaus dejeesedaude hathanavāthe hadnenenesegauhude dejauaunee.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Hau henee jaenauaugu, nau hesedauhauk neseneneseguhededaunenee hanājauwaunenesegauhude, hanau daun hauwauhuvenāde nananede hadnauwaunedauwunade; nau nananede henane hauwauhauhauthade, nananede hadnauwaunedauwunade.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Hadjejenanauwau heseda dasee vedauauwuu; nau hayew navathehāde wauwu gauhauchagu?
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Hau nanethenauwau dusaahede hadneedusaahedaunee; nau hanahauwaudauaunānau haunaude hesedaudeyāgu.
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Haneejaude hadjenanauau dādaunee vedauauwuu haāthanaveva? hadāedauwunathava, Hegau; hau wauāthe hanāgauanauwau:
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Hanau hehethee heee yauthaunenanedauneagu hanesadee hauauwuu hadgauanee, hadnasaunauthee hanesenethe, nau hadnesaunauthee hanāenethe.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
Henesaunaun hadgauanathee hadnasānauwaude heau, nau heau hadnasānavāde; hesā hadnasānauwaude hedaunau, nau hedaunau hadnasānavāde, hesā hesave hadnasānauwaude, nau hesave hadnasānavāde.
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
Nau hanaāanadedauau jea henanedanede, hāenauhaudauwunā henaunauade jevechauuchaugu hehethee nesenaesade, chauchaunu nananena, Hadnauchuhajauwausauau; nau naenesauau.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
Nau hāenauhaudauwunā jenauhuu hanehedasāe, nananena, hadnasedaa; nau naenesauau.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Nananena nanadaunahena, nananena naenauwuna hedauchaveau haunauau nau vedauauwuu; hau dusaudee haejaenauwuna nuu hewaunehaa?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Haa, nau naudu daudause nananena haejaenauwuna hasethadee?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Hāeyehauthānā hasānavādaunenau hauchuwunanenau, nausujavesanagu, nayātheneneevaa hadeenayauhāna; havaehauthāva najanauchuwunanee, nau najanauchuwunane havavena duguthāhew, nau duguthāhe havathānāva duguthānauauwuu.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
Hāedauwunathana havajeneenauthauva, haunaude vathaunaudauhunagu havāejethāvenau.
