Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
Hagi mago zupa, Jisasi'a magokaziga mani'neno nunamu huvagaretegeno, amagema nentea disaipol ne'mo'a anage huno ome antahige'ne. Ramoka nunamuma hu'zana, Joni'ma amagema nentaza disaipol naga'ama huzami'neaza hunka rempi huramio huno antahige'ne.
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Higeno Agra anage huno zamasami'ne, Nunamuma hanutma anage hiho, Tafatimoka Kagri Kagimo'a ruotge huno mesie. Kagri kumamo'a e'nie.
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
Magoke magoke zage knafima nesuna ne'zana (bretia) neraminka,
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
kumitia apaserantegeta, tagranena anazanke huta miko kumima hurantesamokizmia atrezmantamneno. Hagi tatregeta reravataga zampina u'oframneno.
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
Huteno anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Hagi magomoka roneka'amofontega kenage vunka, tagufa breti namitegena, henka nonahuna kamineno,
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
na'ankure ronenimo'a afeteti eno emaninegena, ne'zama amisuazana omanenegena nehue hanankeno'a,
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
nomofo agu'afinti ana ne'mo'a kenona anage hugahie. Ko kafa erigi'na mofavre'ni'ane, nagranena tafete mase'nonanki, mago'zana eri onkamigahuanki eme nazeri oraotio hugahie.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Nagra neramasamue, nomofo agu'afima mani'nea ne'mo'a, arone'amo mani'neanagi otino agrira ne'zana omigahie. Hianagi na'ankure kazikazima hania zanku avesinesiama'a eri amigahie.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
Ana hu'negu Nagra neramasamue, antahigegeno, anazana kamino, hakesunka, kenka eri fore hugahane. Kafante vagre vagre hugeno, kafamo'a anagi kantegahie.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Na'ankure antahigaza vahe'mo'za e'nerize. Hakraza vahe'mo'za, keza eri fore nehaze, kafante vagre vagre hanamokizmia, kafana anagi zmantegahie.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Ina ne'mo amuno tamifintira, mofavre'amo'ma aganetenkeno nozamegu'ma antahigesigeno'a, nozamea omi osifavea eri amigahio?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Hifi kokore amuku'ma antahigesigeno'a, amane segintave (Scorpion) amigahio?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
Hanki tamagra havizama nehzamota, tamagra antahinaze. Knare museza mofavretmia nezamize. Mago'ane monafi mani'nea Neramafa'a, Ruotge Avamuku'ma antahigaza vahera zamigahie!
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
Mago zupa ageruma eri tagane havi avamu mago ne'pinti Jisasi'a humegi atrene. Ana havi avamumo atineramigeno, kema nosia nemo'a agafa huno kea nehige'za, tusi'a veamo'za antri hu'naze.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
Hianagi mago'amo'za hu'za, havi hankromofo ugagota kvazmimofo Belsebuli hanavefi, Agra havi avamura hunente hu'naze.
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Mago'amo'za rehe'za kenaku, agafa hu'za monafinti mago avame'za huraveri huo hu'za hankavetiza antahige'naze.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Hianagi Jisasi'a antahintahizmia negeno, anage huno zamasmi'ne, Mago rankumo amu'nompinti refko huno ha' orente arente haniana, taregamoke haviza hugaha'e. Mago nompi naga'moma amu'nompinti refkoma hanuno'a traka huno haviza hugahie.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
Hagi Satama agra'a naga'ane amu'nompinti refko huno ha' orente arente haniana, nankna huno ana kuma'amo'a oti hankavetigahie? Tamantahimanegoana, na'ankure tamagra hutma, Belsebul ugagota havi hankromofo hanavefi, havi hankrora hunente hazazanku nehue.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Hagi Nagra'ma ugagota havi hankromofo Belsebul hanavefima, havi hankroma huntesugeno'a, iza hanavefi tamagri'ma tamagema nentaza naga'mo'za hunentaze? E'ina hu'neankiza zamagra refko hurmantegahaze.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Hianagi Anumzamofo hanaveretima havi avamu hunentesuana, Anumzamofo kumamo'a ko tamagrite e'ne.
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
Hanave ne'moma kuma'ama kegava huno manisigeno'a, maka zama'amo'a mane so'e hugahie.
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
Hianagi mago hanavenentake ne'mo'ma ha' eme hunteno agateresuno'a, maka ati keve'ane, so'e zama'a erino ome refko hugahie.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Iza'o Nagranema nomanimo'a ha' renenante. Iza'o Nagrane emeritru nosimo'a repanini higeno nefre.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
Agru osu havi avamumo vahepinti atiramino vuteno, ti omane'nea kokampi nevuno, manigasahu kumaku hakeana onkeno anage hu'ne. Ete rukrahe hu'na ko'ma mani'no'a vahe'mofo agu'afi vanue nehuno,
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
vuno ana nonte ome keana, nona harafi huno eri so'ehu fatgo hunte'ne.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
Anante ete vuno mago'a 7ni'a havi avu'ava agetereno nehia avamutmi ome zmavareno ege'za, ufre'za umani'naze. Hankino ana ne'mofona henka nomani'zamo'a, kote nomanizana agatereno havizantfa hu'ne.
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
Jisasi'a anage huno nehigeno, mago a'mo vea kevumofo amuno'zimifi mani'neno kezatino, amanage hu'ne, Negrera kaseganteno ami kami'nemo'a muse hugahie.
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
Hianagi Jisasi'a kenona huno, Ana hu'neanagi Anumzamofo nanekema nentahino amagema nentemo, agatereno musena hugahie.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Tusi'a vea krefamo'za mago'ane etruhu rama nehazageno, Jisasi'a agafa huno anage hu'ne, Ama knafi vahera havi vahe mani'ne'za avame'za kenaku nantahinegaze. Hianagi mago avame'za onkegahazanki, Jona avame zanke kegahaze.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Na'ankure Ninive kumate vahe'mokizmire, Jona'a avame'za mani'neankna huno, Vahe'mofo Mofavremo enena anahukna huno menima mani'naza vahe'motarera huramaverina kegahaze.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Anumzamo'ma vahe'ma refko huno keagama huzmantesia knarera, Sauti kaziga Siba kumateti Kuini a'mo'a otino, Anumzamo'ma keagama refkoma hanirera, ama knafi vahera keontahi vahe mani'naze huno keaga huzmantegahie. Na'ankure ana kuini amo'a afete'arega mani'neanagi, Solomoni knare antahintahi'a antahinaku e'ne. Hianagi antahiho, mago nera Solomonima agaterenea nera amuno tamifina mani'ne.
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Anumzamo'ma vahe'ma refkoma hania knarera, Ninive vahe'mo'za oti'za ama knafi vahera keontahi vahe mani'naze hu'za keaga huzmantegahaze. Na'ankure Jona'ma hia kerera zamagu'a rukrehe hu'naze. Hanki keho, Jonama agaterenea nera amafi mani'ne. (Jona 3:4-10,1 Kin 10:1-13.)
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Hagi vahe'mo'za tavira rekru hu'za oku'a antege, ekaeka kupina eririza refinotaze. Hianagi tavira tagiza tavima rekru hunte azotare antenesageno, remsa hu'nenige'za ufresaza vahe'mo'za kegahaze.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
Tamavurgamo'a tamavufgamofo tavire, tamavurgamo'ma keama nehanigeno'a, maka tamavufgamo'a masa hugahie. Hianagi haviza hanigeno'a maka tamavufgamo'a hani hugahie.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Hanki tamagripima me'nea tavi'moma hanima huzankura, kva hiho.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
E'ina hu'negu maka tamavufgafima msamoma avimatenenkeno'a, tamavufgafina hanina omnenena, maka tamavufgamo'a tavimoma hiaza huno remsa hu vagaregahie.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Jisasi'a ana kea huvagaretegeno, mago Farisi ne'mo'a huno, nagrane feru ne'zana eme no huno antahigegeno, vuno neza nenaza trate aza tununte (reclined) umanine.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
Ana Farisi ne'mo'ma keama, zamagra Farisi vahe'mo'zama zamazama sesema hute'za nezama nenazaza osu, Jisasima nezama amne nenegeno'a, antri hu'ne.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Hianagi Ramo'a anage huno ana nera asami'ne, Tamagra Farisi vahe'motma kapune, pletinena amega sese nehaze. Hianagi tamagu'afina kumazafa zamo'ene, havi avu'avazamo avite'ne.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Tamagra negi vahe mani'naze, Agra amegama troma hu'nemo'a, agu'afinena trora osunefi?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
Tamagrama erinenaza zama, muse nehutma tamagu'areti huta zamunte omane vahe'ma zamamisazana, tamagrira maka zantamimo'a agru hugahie.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Hianagi Farisi vahe'mota kva hiho! Na'ankure tamagra izane aruine, maka hozafinti mananentake ne'zana 10ni'a kevufinti, mago kevua refko huta nemizanagi, Anumzamofo fatgo avu'avazane, avesizamofona netreta, vahera so'e hunozmantaze.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
Kva hiho Farisi vahe'motma! Na'ankure tamagra osi mono nontamimpi ugota trate mani'zanku tamavenesigetma, maketi kumatamimpi vahe'mo'za antahiramiza husgama huramantezankuke nehaze.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
Tamagra Kva hiho! Fri vahe'mokizmi keri refiteankna huta mani'nage'za, vahe'mo'za ana agofetu ontahiza vano nehaze.
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
Kasegere ugagota hu'naza vahepinti mago'mo kenona anage hu'ne, Rempi hurami ne'moka, kagrama ama kema hanana, tagriku'ene huhaviza hurantane huno hu'ne.
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Hianagi Jisasi'a amanage hu'ne, Kasegere ugagota hu'naza vahe'motmanena kva hiho. Na'ankure tamagra vahe'mokizmia tusi'a knaza zamizage'za kanagu hu'za eri'za nevazagetma, tamagra mago tamazankoa antetma knaza zmia e'norize.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Tamagra kva hiho! Na'ankure korapama neramagehozama zamahe'naza kasnampa vahe'mokizmia keri tamagra negafize.
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
E'i ana avu'avazamofona, tamagra vahera zmaveri hutma, neramagehoma hu'neazankura knare hu'ne hutma nehaze. Na'ankure neramageho'za kasnampa vahera zamahe fri'nazagetma, tamagra kerizmia kafinentaze.
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
E'i ana agafare, tamagri havi tamavu tamavazamofonku, Anumzamofo knare antahintahimofo kemo'enena huno, Nagra kasnampa vahe'ene, aposol nagara huzmantesugeno e'nagetma, mago'amokizmia zamahe nefritma, mago'amokizmia zamazeri haviza hugahaze hu'ne.
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
E'ina hu'negu, mona mopama fore'ma hu'neregatima kasnampa vahe'ma zamahe'za korazmima eritagi atre'za e'naza zantera, nona hu'za meni gnafima mani'naza vahe'mo'za knazana erigahaze.
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
Abelima ahegeno korama'ama tagiraminereti eno, Kresramana vu itane ra mono nomofo amu'nompima Zekaraiama ahazageno, korama'ama tagitre'nea knarema ehanati'nea vahe'mokizmi koramofo nona'a, tamage ama knafi vahe'motare refko huno nona huramantegahie.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
Kasegere ugagota hu'naza vahe'motma kva hiho! Na'ankure antahi'zama eri ki nofira erinetretma, tamagra'a anampina unofreta, anampima ufrenaku'ma nehaza vahe'mokizmi kana rehi'za hunezmantaze.
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Jisasi'ma anama huteno'a, ananteti atreno nevige'za, kasegere ugagota hunaza vahe'mo'zane, Farisi vahe'mo'zanena agafa hu'za zamarimpa henente'za, rama'a zanku agenoka nehu'za,
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
mago'a kema hanifinti azerinaza kanku hake'naze.
