Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.”
Kord oli Jeesus ühes kohas palvetamas. Kui ta lõpetas, küsis üks ta jüngritest temalt: „Issand, palun õpeta meid palvetama, nagu Johannes õpetas oma jüngreid.“
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Jeesus ütles neile: „Kui te palvetate, siis öelge: „Isa, olgu su nimi pühana austatud. Sinu riik tulgu.
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
Anna meile iga päev toitu, mida vajame.
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!”
Anna andeks meie patud, nagu meie andestame kõigile, kes meie vastu patustavad. Hoia meid kiusatuse eest.““
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
Jeesus rääkis neile veel: „Oletame, et sul on sõber ja sa lähed keset ööd tema juurde ja küsid: „Mu sõber, laena mulle kolm pätsi leiba,
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
sest mu sõber tuli mulle külla ja mul pole talle midagi süüa anda.“
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
Su sõber majas võib vastasta: „Ära tüüta mind, uks on juba lukus ning mina ja mu lapsed oleme juba voodis. Ma ei saa praegu üles tõusta, et sulle midagi anda.“
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Ma ütlen teile, isegi kui ta keeldub tõusmast ja sulle midagi andmast sellepärast, et oled tema sõber, siis tõuseb ta ometi ja annab sulle kõik, mida vajad, kui sa talle peale käid.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
Ma ütlen teile: paluge, ja te saate; otsige, ja te leiate; koputage, ja uks avatakse teile.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Sest igaüks, kes palub, see saab, kes otsib, see leiab, ja kes koputab, sellele avatakse uks.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Kui su poeg palub kala, kes teist, isadest, annaks talle selle asemel mao?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Või kui ta palub muna, annaks talle skorpioni?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!”
Niisiis, kui teie, kuigi te olete kurjad, oskate oma lastele häid ande anda, kui palju enam annab taevane isa Püha Vaimu neile, kes temalt paluvad?“
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
Jeesus ajas välja kurja vaimu, kes muutis mehe tummaks. Kui kuri vaim oli lahkunud, siis mees, kes oli tumm, kõneles, ja rahvas oli hämmastunud.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.”
Aga mõned neist ütlesid: „Ta ajab kurje vaime välja Peltsebuli, kurjade vaimude valitseja väe abil.“
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Teised üritasid Jeesuse proovile panna, nõudes imelisi märke taevast.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Jeesus teadis, mida nad mõtlevad, ning ütles: „Iga kuningriik, mis on iseendaga riius, variseb kokku. Iga perekond, mis on iseendaga riius, langeb.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
Kui Saatan on iseendaga riius, kuidas saab tema riik püsida? Te ütlete, et ma ajan kurje vaime välja Peltsebuli väge kasutades.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Aga kui mina ajan kurje vaime välja Peltsebuli väe abil, kelle väega ajavad teie inimesed neid välja? Nad ise tunnistavad, et te eksite!
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Aga kui mina ajan kurje vaime välja Jumala väe abil, siis tõestab see, et Jumala riik on saabunud. See on siinsamas, teie keskel!
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
Kui tugev, täies relvastuses mees valvab oma maja, siis on kogu tema omand kaitstud.
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
Aga kui tuleb tugevam mees ja saab temast jagu ning võtab talt ära kõik relvad, millele ta lootis, siis saab ta ära viia kogu tema vara.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Igaüks, kes ei ole minu poolt, on minu vastu, ja igaüks, kes koos minuga ei ehita, see lammutab kõik maha.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
Kui kuri vaim lahkub kellestki, käib ta läbi kõnnumaa, otsides kohta, kuhu jääda. Kui ta seda kusagilt ei leia, ütleb ta: „Ma lähen tagasi majja, kust ma lahkusin.“
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
Kui ta tagasi tuleb, leiab ta, et tema endine kodu on puhtaks pühitud ja korras.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.”
Seega läheb ta ja otsib veel seitse vaimu, kes on temast kurjemad, ning nad lähevad ja elavad seal. Lõpuks on see mees hullem kui enne.“
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.”
Kui ta kõneles, hüüdis üks naine rahva hulgast: „Õnnistatud on üsk, kust sa välja tulid, ja rinnad, mis sind imetasid!“
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.”
Aga Jeesus ütles: „Veel rohkem on õnnistatud need, kes kuulevad Jumala sõna ja toimivad selle järgi.“
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Kui rahvas Jeesuse ümber kogunes, hakkas ta neile kõnelema: „See on üks kuri põlvkond, sest otsib mõnd imelist tunnustähte, kuid neile ei anta ühtki muud tunnustähte peale Joona tunnustähe.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Samamoodi nagu Joona oli Niineve rahva jaoks tunnustäht, on ka inimese Poeg tunnustäht selle põlvkonna jaoks.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Lõunamaa kuninganna tõuseb kohtupäeval üles koos selle põlvkonna rahvaga ning mõistab nad hukka, sest tema tuli maailma otsast kuulama Saalomoni tarkust, aga siin on praegu keegi, kes on suurem kui Saalomon!
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Niineve elanikud tõusevad kohtupäeval üles koos selle põlvkonnaga ja mõistab nad hukka, sest nemad kahetsesid, kui kuulsid Joona sõnumit, aga siin on praegu keegi, kes on suurem kui Joona!
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Keegi ei süüta lampi ega peida siis seda ega aseta vaagna alla. Ei, lamp asetatakse lambijalale, et need, kes majja sisenevad, näeksid valgust.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
Silm on ihule valguseks. Kui silm on hea, on kogu ihu valgust täis. Aga kui silm on halb, on kogu ihu pimeduses.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Hoolitsege siis selle eest, et teis olev valgus ei oleks tegelikult pimedus.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.”
Kui kogu ihu on valgust täis ja pimedusel ei ole ruumi, siis on ihu täielikult valgustatud, samamoodi nagu särav lamp annab valgust.“
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Pärast seda kui Jeesus oli kõnelemise lõpetanud, kutsus üks variser ta enda juurde sööma. Nõnda siis Jeesus läks ja istus maha sööma.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
Variser oli üllatunud, et Jeesus ei pesnud enne söömist käsi, nagu tseremoniaalselt oli nõutud.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Seepärast ütles Issand talle: „Teie, variserid, puhastate karika ja vaagna väljastpoolt, kuid seestpoolt olete täis ahnust ja õelust.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Te olete nii rumalad! Kas te ei arva, et see, kes tegi välise, tegi ka sisemise?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
Kui te seesmiselt ajendatuna tegutsedes teete teistele head, siis on teie jaoks kõik puhas.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Häbi teil olgu, variserid! Te maksate kümnist ürtidest ja taimedest, kuid jätate hooletusse Jumala õigluse ja armastuse. Esimest ei tohi tegemata jätta, kuid samas peate tähelepanu pöörama ka viimasele.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
Häbi teil olgu, variserid! Te armastate parimaid istekohti sünagoogides ja austavat tervitamist turuplatsil.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.”
Häbi teil olgu! Te olete nagu tähistamata hauad, millest inimesed üle kõnnivad, ise seda teadmata.“
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.”
Üks vaimuliku seaduse tundjatest vastas, öeldes: „Õpetaja, kui sa niimoodi räägid, siis sa solvad ka meid!“
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Jeesus kostis: „Häbi olgu ka teil, seadusetundjad! Te asetate inimestele koormad, mis on kandmiseks liiga rasked, kuid ise ei liiguta sõrmegi, et neid aidata.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Häbi teil olgu! Te ehitate hauamonumente prohvetite auks, kuid teie enda isad tapsid nad!
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Nii tehes olete tunnistajad, kes näitavad, et on nõus sellega, mida teie isad tegid. Nad tapsid prohvetid ja teie ehitate monumendid!
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
Sellepärast on Jumal oma tarkuses öelnud: „Ma saadan neile prohveteid ja apostleid; mõned neist nad tapavad ja teisi kiusavad nad taga.“
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Järelikult peetakse seda põlvkonda vastutavaks kõigi prohvetite vere eest, mis on valatud maailma algusest peale,
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
alates Aabeli verest kuni Sakarja vereni, kes tapeti altari ja pühamu vahel. Jah, ma ütlen teile, see põlvkond peab kõige selle eest vastutama.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.”
Häbi teil olgu, seadusetundjad! Te olete teadmiste võtme ära võtnud. Ise te sisse ei läinud ja teistel ei lasknud te ka sisse minna.“
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Kui Jeesus oli lahkumas, hakkasid vaimulikud õpetajad ja variserid teda agressiivselt ründama, esitades tema provotseerimiseks küsimusi.
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Nad lootsid ta tabada, üritades sundida teda ütlema midagi, mida saaks tema vastu kasutada.
