< Lukas 11 >

1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
And it came to pass, that He was in a certain place praying; when He ceased, one of His disciples said to Him, Lord, teach us to pray, as John also taught his disciples.
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
And He said to them, When you pray, say, Our Father, let thy name be hallowed: let thy kingdom come:
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
give unto us this day our daily bread:
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
and forgive us our sins; for we also do forgive every one owing us: and lead us not into temptation.
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
And He said to them, Which one of you shall have a friend, and go to him at midnight, and say to him, Friend, lend me three loaves;
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
since my friend came to me from the road, and I have nothing which I may place before him.
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
And he responding from within, said, Do not give me trouble: the door has already been closed, and my children are in bed with me; I am not able rising to give unto thee.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
I say unto you, If indeed having risen he will not give unto him, because he is his friend, yet on account of his shamelessness, rising he will give him as much as he needs.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
And I say unto you, Ask, and it shall be given unto you; seek, and you shall find; knock, and it shall be opened unto you.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
For every one asking receives; and the one seeking finds; and to the one knocking it shall be opened.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
And which father of you shall if his son ask bread, will he give him a stone? or indeed a fish, will he instead of a fish give him a serpent?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Or indeed shall he ask an egg, will he give him a scorpion?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
If then you, being evil, know how to give good gifts to your children, then how much more will your Father who is from heaven give the Holy Spirit to them that ask Him?
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
And He was casting out a demon, and he was dumb: and it came to pass, the demon having gone out, the dumb spoke; and the multitudes were astonished.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
And certain ones of them said, He casts out the demon through Beelzebul, the prince of the demons.
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
And others tempting, continued to seek with Him a sign from heaven.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
And He, knowing their thoughts, said to them, Every kingdom divided against itself, comes to desolation, and house falls upon house.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
And if Satan were indeed divided against himself, how will his kingdom stand? Because you say I am casting out demons through Beelzebul.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
But if I through Beelzebul cast out the demons, through whom do your sons cast them out? Therefore they shall be your judges:
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
but if I through the finger of God cast out the demons, then the kingdom of God has come nigh unto you.
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
When the strong man armed may keep his palace, his goods are in peace:
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
but when one stronger than he, having come, may conquer him, he takes away his panoply in which he trusted, and divides his spoils.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
The one not being with me is against me; and the one not gathering with me scatters abroad.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
When the unclean spirit may go out from the man, he goes through dry places; seeking rest, and finding none, he says, I will return into my own house, whence I came out.
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
And having come he finds it swept and beautified.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
Then he goes, and takes seven other spirits more wicked than himself; and having come in he dwells there: and the last state of that man is worse than the first.
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
And it came to pass, while He is speaking these words, a certain woman lifting up her voice from the crowd, said to Him, Blessed is the womb having borne thee, and the breasts which thou didst suck.
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
And He said, Truly blessed are those hearing the word of God, and keeping it.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
And the multitudes being assembled, He began to say, This is a wicked generation: it seeks after a sign, and no sign shall be given to it except the sign of the prophet Jonah.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
For as Jonah was a sign to the Ninevites, so shall the Son of man also be a sign to this generation.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
The queen of the south will rise in judgment with this generation, and condemn them; because she came from the uttermost parts of the earth, to hear the wisdom of Solomon; and behold, a greater than Solomon is here.
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
The men of Nineveh will rise in judgment with this generation, and condemn it: because they repented at the preaching of Jonah; and behold a greater than Jonah is here.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
No one, having lighted a lamp, putteth it in a cellar, nor under a bushel, but on a candlestick, in order that those coming in may see the light.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
The light of the body is the eye: therefore when thine eye may be clear, truly thy whole body is lighted; but when it may be had, truly thy body is dark.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
See then that the light which is in thee is not darkness.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
If then thy whole body is lighted, having no part dark, all will be lighted, as when a lamp may light thee with its brightness.
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
And while He was speaking, a Pharisee asked Him, that He would dine with him: and having come in, He sat up at the table.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
And the Pharisee seeing, was astonished because He was not first baptized before dinner.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
And the Lord said to him, Now you Pharisees purify the outside of the cup and the plate, but the interior is full of extortion and wickedness.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Ye fools, did not the One having made the outside also make the inside?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
Therefore give alms of your substance; and behold all things are pure unto you.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
But woe unto you, Pharisees! because you tithe mint and rue and every herb, and you pass by judgment and the love of God: it behooveth to do these things, and not to omit those.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
Woe unto you, Pharisees! because you love the front seat in the synagogues, and salutations in the forums.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
Woe unto you! because you are like tombs unseen, and men walking over them do not know it.
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
And a certain one of the theologians responding says to Him, Teacher, speaking these things yon indeed insult us.
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
And He said, Woe unto you, theologians! because you lay burdens on the people difficult to be borne, and you yourselves do not touch the burdens with one of your fingers.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Woe unto you! because you build the sepulchers of the prophets, and your fathers killed them.
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Therefore you are witnesses and you consent unto the works of your fathers: because they slew them, and you build.
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
Therefore the wisdom of God said, I will send unto them prophets and apostles; and some of them they will slay and persecute.
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
In order that the blood of all the prophets poured out from the foundation of the world, may be required from this generation;
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
from the blood of Abel unto the blood of Zachariah, who perished between the altar and the house; yea, I say unto you, it shall be required of this generation.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
Woe unto you, theologians! because you have taken away the key of knowledge: you did not come in, and you prohibited those who were coming in.
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
And He having come out from thence, the scribes and Pharisees began vehemently to press on Him, and mouth after Him concerning many things;
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
laying in wait, to catch something from His mouth.

< Lukas 11 >