Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.”
Chiengʼ moro Yesu ne lamo kamoro. Kane otieko, achiel kuom jopuonjrene nowachone niya, “Ruoth, puonjwa lamo, kaka Johana bende nopuonjo jopuonjrene.”
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Nowachonegi niya, “Ka ulamo to wachuru kama: “‘Wuonwa, nyingi mondo omi duongʼ, pinyruoth mari obi.
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
Miwa odiechiengʼ kodiechiengʼ chiembwa mapile pile.
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!”
Wenwa richowa, nimar wan bende waweyone ji duto matimonwa marach. Kendo kik iwe wadonj e tem.’”
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
Eka nowachonegi niya, “Ka dipo ngʼato kuomu nigi osiepne to odhi dier otieno mi owachone ni, ‘Osiepna holae makati adek,
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
nikech osiepna moro mane ni e wuoth osebiro lima to aonge gimoro ma anyalo keto e nyime mondo ocham.’
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
Eka ngʼat mane ni e ot nodwoke ni, ‘We chanda. Dhoot oselor, kendo nyithinda ni koda e kitanda. Ok anyal chungo kendo miyi gimoro amora.’
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Awachonu ni kata obedo ni ok onyal aa malo mondo omiye makati kaka osiepne, to nikech kinda mar ngʼatno, obiro aa malo mi omiye moromo kaka odwaro.
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
“Omiyo awachonu kama: Kwauru to nomiu; dwaruru to unuyudi kendo dwongʼuru to noyawnu dhoot.
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
Nimar ngʼato ka ngʼato mokwayo imiyo, ngʼato madwaro nwangʼo kendo ngʼama dwongʼo, noyawne dhoot.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
“En ngʼa kuomu, wuone, ma ka wuodi okwayi rech, to imiye mana thuol?
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Kata kokwayi tongʼ gweno, imiye mana thomoni?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!”
Ka un, ma un joricho kamano, ungʼeyo miyo mich mabeyo ne nyithindu, koro Wuonu manie polo donge nyalo chiwo Roho Maler ne joma okwaye.”
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
Chiengʼ moro Yesu ne riembo jachien mamomo. Kane jachien osewuok, ngʼat ma momono nowuoyo, kendo oganda nohum nono.
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.”
To moko kuomgi nowacho niya, “Belzebub ruodh jochiende, ema ogologo jochiende.”
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Jomoko to noteme kakwaye ranyisi moa e polo.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Yesu nongʼeyo parogi mi nowachonegi niya, “Pinyruoth moro amora mopogore owuon nyaka kethre, kendo ot mantiere gi pogruok biro gore piny.
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
Ka Satan opogore kende owuon, ere kaka pinyruodhe nyalo chungo? Awacho kamano nikech uwacho ni ariembo jochiende gi teko Belzebub.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Koro ka ariembo jochiende gi teko mar Belzebub, to joma luwou to kara gologi gi teko mar ngʼa? Emomiyo, ginibed jongʼadnu bura.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
To ka ariembo jochiende gi lith lwet Nyasaye to kare pinyruoth Nyasaye osebironu.
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
“Ka ngʼat maratego, momanore gi gige lweny orito ode owuon to gige duto ritore maber.
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
To ka ngʼat maratego moloye omonje mi oloye to omayo ngʼatno gige lweny mane okete e genone, kendo oyako gige odhigo.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
“Ngʼat ma ok ni koda kedo koda, kendo ngʼat ma ok konya choko ji keyo ji.
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
“Ka jachien marach owuok kuom ngʼato, owuotho kuonde motwo koni gi koni komanyo kama doyudie yweyo, to ok oyudi. Eka owacho ni, ‘Abiro dok e ot mane aaye.’
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
Ka ochopo, to oyudo ka odno oywe maler kendo ochan maber.
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.”
Eka odok kendo oomo jochiende abiriyo mamoko maricho moloye, kendo gibiro gidonj mi gidag kanyo. Bangʼe achien ngima ngʼatno bedo marach moloyo kaka nochal mokwongo.”
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.”
Kane oyudo Yesu wacho wechegi dhako moro maneni ei ogandano nowacho matek niya, “Ogwedh miyo mane onywoli kendo odhodhi.”
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.”
Nodwoko niya, “Jogo mogwedhi gin mana joma winjo wach Nyasaye kendo rito.”
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Kane oyudo oganda medore, Yesu nowacho niya, “Ma en tiengʼ marach. Gikwayo ranyisi mar hono, to ok bi miye moro amora makmana ranyisi mar Jona.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
To mana kaka Jona ne en ranyisi ne jo-Nineve e kaka Wuod Dhano biro bedo ne tiengʼni.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Ruoth ma dhako mar piny ma milambo nochungʼ chiengʼ bura kaachiel gi tiengʼni kendo enongʼadnegi bura kaka joketho, nimar nobiro koa e tungʼ piny kuma bor mondo owinj rieko Solomon, to sani koro nitie ngʼato ka maduongʼ moloyo Solomon.
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Jo-Nineve biro chungʼ e bura kaachiel gi tiengʼni kendo nongʼadnegi bura kaka joketho; nimar gin ne giweyo richo kane giwinjo yalo mar Jona, to sani koro nitie ngʼato maduongʼ moloyo Jona.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
“Onge ngʼato mamoko taya to okete kama opondo, kata oume gi bakul. Kar timo kamano to okete ewi rachungi taya mondo jogo madonjo one ler.
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
Wangʼi e taya mar ringri, ka wengegi neno maber, to ringri duto opongʼ gi ler. To ka giricho, ringri bende mudho opongʼo.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Omiyo, neuru, ni ler manie iu ok en mudho.
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.”
Emomiyo, ka ringri duto bende opongʼ gi ler, kendo kaonge mudho kuome kamoro amora to obedo maler chutho, mana ka gima ler mar taya rieny kuomi.”
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Kane Yesu osetieko wuoyo, ja-Farisai moro norwake mondo gichiem kode, omiyo nodonjo ei ot kendo nobedo kodgi e mesa.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
To ja-Farisai kane oneno ni Yesu ne ok okwongo ologo motelone chiemo, nowuoro.
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Eka Ruoth nowachone niya, “Koro un jo-Farisai ulwoko ngʼe kikombe gi bakul to, gie chunyu to upongʼ gi wuoro kod timbe maricho.
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
Un joma ofuwo gi! Donge Jal mane ochweyo ngʼe gik moko, ema nochweyo koda igi bende?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
To chiwuru gima ni e bakul ne joma odhier, eka gik moko duto biro bedonu maler.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
“Unune malit un jo-Farisai, nikech uchiwo ne Nyasaye mich mar achiel kuom apar mar gik ma milimili kaka apoth gi odielo, kod alode mamoko mag puodho, to ujwangʼo ngʼado bura kare kod hero Nyasaye. Owinjore ne utim gik ma achien-go, ka ok uweyo mak utimo mokwongogo.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
“Chandruok ochomou un jo-Farisai, nikech uhero kombe moyiedhi manie sinagoke kod mos e chirni.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.”
“Unune malit nikech uchalo gi liete moumore ma ji wuotho kuomgi ka ok gingʼeyo.”
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.”
Achiel kuom jal molony e chik nodwoke niya, “Japuonj, ka iwuoyo kamano wan bende iyanyowa.”
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Yesu nodwoko niya, “Un joma olony e chik, bende chandruok ochomou nikech umiyo ji tingʼ mapek ma ok tingʼo yot ngangʼ, to un uwegi ok unyal konyogi tingʼogi kata mana gi lith lwetu.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
“Unune malit nikech ugero, kendo umwono liete jonabi, to kwereu ema nonegogi.
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Kuom mano unyiso ni uyie gi gima kwereu notimo, neginego jonabi, to un to koro umwono lietegi.
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
Kuom mano Nyasaye e riekone nowacho niya, ‘Abiro oronegi jonabi gi joote, kendo moko kuomgi ne ginegi to moko ginisandi!’
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Emomiyo ibiro keto remb jonabi mosechwer duto ewi tiengʼni nyaka aa remb jonabi mosechwer aa chakruok piny.
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
Chakre remb Abel nyaka remb Zekaria, mane onegi e kind kendo mar misango kod kama ler mar lemo. Ee awachonu ni tiengʼni ibiro kumo nikech mago duto.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.”
“Unune malit un joma olony e chik, nikech usemayo ji rayaw mar dhood rieko. Un uwegi pok udonjo kendo joma donjo bende usegengʼonegi.”
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Kane Yesu oa kanyo, jo-Farisai gi Jopuonj Chik nochako kwede gi gero kendo ne gichande gi penjo mangʼeny.
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Ka girito mondo gimake gi gimoro amora mane onyalo wacho.
