Lukas 11
1 Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.‟
ⲁ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϩⲛ ⲟⲩⲙⲁ ⲉϥϣⲗⲏⲗ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲟⲩⲱ ⲡⲉϫⲉⲟⲩⲁ ⲛⲁϥ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲁⲧⲥⲁⲃⲟⲛ ⲉϣⲗⲏⲗ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲧⲥⲁⲃⲉ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
2 Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
ⲃ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁϣⲗⲏⲗ ⲁϫⲓⲥ ϫⲉ ⲡⲉⲛⲓⲱⲧ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ⲙⲁⲣⲉⲡⲉⲕⲣⲁⲛ ⲟⲩⲟⲡ ⲙⲁⲣⲉⲧⲉⲕⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲉⲓ ⲙⲁⲣⲉⲡⲉⲕⲟⲩⲱϣ ϣⲱⲡⲉ
3 giv os hver Dag vort daglige Brød;
ⲅ̅ⲡⲉⲛⲟⲓⲕ ⲉⲧⲛⲏⲟⲩ ⲧⲁⲁϥ ⲛⲁⲛ ⲙⲙⲏⲛⲉ
4 og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!‟
ⲇ̅ⲕⲁⲛⲉⲛⲛⲟⲃⲉ ⲛⲁⲛ ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲁⲛⲟⲛ ⲧⲛⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲉⲟⲩⲛⲧⲁⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲣϫⲓⲧⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ
5 Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
ⲉ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲡⲉⲧⲛⲁⲕⲁ ⲟⲩϣⲃⲏⲣ ⲛⲁϥ ⲛϥⲃⲱⲕ ϣⲁⲣⲟϥ ⲛⲧⲡⲁϣⲉ ⲛⲧⲉⲩϣⲏ ⲛϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡⲉϣⲃⲏⲣ ⲙⲁ ⲛⲁⲓ ⲛϣⲟⲙⲛⲧ ⲛⲛⲟⲓⲕ ⲉⲡⲉⲩϣⲁⲡ
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
ⲋ̅ⲉⲡⲓⲇⲏ ⲁⲩϣⲃⲏⲣ ⲉⲓ ϣⲁⲣⲟⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲉϩⲓⲏ ⲁⲩⲱ ⲙⲙⲛϯ ⲡⲉϯⲛⲁⲕⲁⲁϥ ϩⲁⲣⲱϥ
7 og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
ⲍ̅ⲡⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲇⲉ ⲛϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲙⲡⲥⲁ ⲛϩⲟⲩⲛ ⲛϥϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ⲙⲡⲣⲟⲩⲉϩϩⲓⲥⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲁⲓⲟⲩⲱ ⲅⲁⲣ ⲉⲓϣⲧⲁⲙ ⲙⲡⲁⲣⲟ ⲁⲩⲱ ⲛⲁϣⲏⲣⲉ ϩⲓⲡⲉϭⲗⲟϭ ⲛⲙⲙⲁⲓ ⲙⲙⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲧⲱⲟⲩⲛ ⲉϯ ⲛⲁⲕ
8 da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
ⲏ̅ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉϣϫⲉ ⲛϥⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲉϯ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡⲉϥϣⲃⲏⲣ ⲡⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲉϥⲙⲛⲧⲗⲁϭ ϥⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ⲛϥϯ ⲛⲁϥ ⲙⲡⲉⲧϥⲁϩⲉ ⲛⲁϥ
9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
ⲑ̅ⲁⲛⲟⲕ ϩⲱ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲁⲓⲧⲓ ⲧⲁⲣⲟⲩϯ ⲛⲏⲧⲛ ϣⲓⲛⲉ ⲧⲁⲣⲉⲧⲉⲧⲛϭⲓⲛⲉ ⲧⲱϩⲙ ⲧⲁⲣⲟⲩⲱⲛ ⲛⲏⲧⲛ
10 Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
ⲓ̅ⲟⲩⲟⲛ ⲅⲁⲣ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲁⲓⲧⲓ ϥⲛⲁϫⲓ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧϣⲓⲛⲉ ϥⲛⲁϭⲓⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲧⲱϩⲙ ⲥⲉⲛⲁⲟⲩⲱⲛ ⲛⲁϥ
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
ⲓ̅ⲁ̅ⲛⲓⲙ ⲇⲉ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲡⲉⲧⲉⲣⲉ ⲡⲉϥϣⲏⲣⲉ ⲛⲁⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲟⲩⲧⲃⲧ ⲙⲏ ⲉⲡⲙⲁ ⲛⲟⲩⲧⲃⲧ ⲉϥⲛⲁϯ ⲛⲁϥ ⲛⲟⲩϩⲟϥ
12 Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
ⲓ̅ⲃ̅ⲏ ⲛϥⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲟⲩⲥⲟⲟⲩϩⲉ ⲙⲏ ⲉϥⲛⲁϯ ⲛⲁϥ ⲛⲟⲩⲟⲟϩⲉ
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!‟
ⲓ̅ⲅ̅ⲉϣϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ϭⲉ ⲉⲛⲧⲉⲧⲛ ϩⲉⲛⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲥ ⲧⲉⲧⲛⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛϯⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲛⲛⲉⲧⲛϣⲏⲣⲉ ⲡⲟⲥⲱ ⲙⲁⲗⲗⲟⲛ ⲡⲉⲧⲛⲓⲱⲧ ϥⲛⲁϯ ⲛⲟⲩⲡⲛⲁ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲛⲉⲧⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟϥ
14 Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
ⲓ̅ⲇ̅ⲛⲉϥⲛⲟⲩϫⲉ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲙⲉϥϣⲁϫⲉ ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲉⲡⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥϣⲁϫⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲙⲡⲟ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲛϭⲓ ⲙⲙⲏⲏϣⲉ
15 Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.‟
ⲓ̅ⲉ̅ⲡⲉϫⲉϩⲟⲓⲛⲉ ⲇⲉ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ϫⲉ ⲉϥⲛⲉϫ ⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲃⲉⲉⲗⲍⲉⲃⲟⲩⲗ ⲡⲁⲣⲭⲱⲛ ⲛⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
ⲓ̅ⲋ̅ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ⲉⲩⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲉⲩϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲟⲩⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲧⲟⲟⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲡⲉ
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
ⲓ̅ⲍ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲛⲛⲉⲩⲙⲉⲩⲉ ⲛϩⲏⲧ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲓⲙ ⲉⲥϣⲁⲛⲡⲱϣ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲥ ϣⲁⲥⲣϫⲁⲓⲉ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲏⲓ ⲉϫⲛ ⲟⲩⲏⲓ ϣⲁϥϩⲉ
18 Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
ⲓ̅ⲏ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ϩⲱⲱϥ ⲡⲱϣ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ ⲛⲁϣ ⲛϩⲉ ⲧⲉϥⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲁⲁϩⲉⲣⲁⲧⲥ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲓⲛⲉϫⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲃⲉⲉⲗⲍⲉⲃⲟⲩⲗ
19 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
ⲓ̅ⲑ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲉⲓⲛⲟⲩϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ϩⲛ ⲃⲉⲉⲗⲍⲉⲃⲟⲩⲗ ⲉⲓⲉⲉⲣⲉ ⲛⲉⲧⲛϣⲏⲣⲉ ⲛⲟⲩϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲥⲉⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲏⲧⲛ ⲣⲣⲉϥϯϩⲁⲡ
20 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
ⲕ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲉⲓⲛⲉϫ ⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲧⲏⲏⲃⲉ ⲛⲧⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲓⲉ ⲁⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲱϩ ⲉϫⲱⲧⲛ
21 Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
ⲕ̅ⲁ̅ⲉⲣϣⲁⲛ ⲡⲉⲧϫⲟⲟⲣ ⲇⲉ ϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲧⲉϥⲁⲩⲗⲏ ⲉϥϩⲏⲕ ⲛⲉϥϩⲩⲡⲁⲣⲭⲟⲛⲧⲁ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲉⲓⲣⲏⲛⲏ
22 Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
ⲕ̅ⲃ̅ⲉⲣϣⲁⲛ ⲡⲉⲧϫⲟⲟⲣ ⲇⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲓ ⲛϥϫⲣⲟ ⲉⲣⲟϥ ϥⲛⲁϥⲓ ⲛⲧⲉϥⲡⲁⲛϩⲟⲡⲗⲓⲁ ⲉⲧϥⲕⲱ ⲛϩⲧⲏϥ ⲉⲣⲟⲥ ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁⲥⲱⲣ ⲛⲛⲉϥϣⲱⲗ
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
ⲕ̅ⲅ̅ⲡⲉⲧⲉⲛϥⲛⲙⲙⲁⲓ ⲁⲛ ⲉϥϯ ⲟⲩⲃⲏⲓ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲉⲛϥⲥⲩⲛⲁⲅⲉ ⲛⲙⲙⲁⲓ ⲁⲛ ⲉϥϫⲱⲱⲣⲉ ⲉⲃⲟⲗ
24 Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
ⲕ̅ⲇ̅ϩⲟⲧⲁⲛ ⲇⲉ ⲡⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ ⲙⲡⲛⲁ ⲉϥϣⲁⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲣⲱⲙⲉ ϣⲁϥⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ϩⲉⲛⲙⲁ ⲉⲙⲙⲛⲙⲟⲟⲩ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲉϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲟⲩⲙⲁ ⲛⲙⲧⲟⲛ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲧⲙϭⲓⲛⲉ ⲧⲟⲧⲉ ϣⲁϥϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ϯⲛⲁⲕⲧⲟⲓ ⲉⲡⲁⲏⲓ ⲉⲡⲙⲁ ⲉⲛⲧⲁⲓⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧϥ
25 Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
ⲕ̅ⲉ̅ⲉϥϣⲁⲛⲉⲓ ⲇⲉ ϣⲁϥϩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥⲥⲁϩⲣ ⲉϥⲧⲥⲁⲙⲓⲏⲟⲩ
26 Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.‟
ⲕ̅ⲋ̅ⲧⲟⲧⲉ ϣⲁϥⲃⲱⲕ ⲛϥϫⲓ ⲛⲕⲉⲥⲁϣϥ ⲙⲡⲛⲁ ⲉⲩϩⲟⲟⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲥⲉⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲥⲉⲟⲩⲱϩ ⲛϩⲏⲧϥ ⲛⲧⲉⲛϩⲁⲉⲟⲩ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲑⲟ ⲉⲛⲉϥϣⲟⲣⲡ
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.‟
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉϥϫⲉⲛⲁⲓ ⲁⲩⲥϩⲓⲙⲉ ϥⲓϩⲣⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲡⲉϫⲁⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲛⲁⲓⲁⲧⲥ ⲛⲑⲏ ⲉⲛⲧⲁⲥϥⲓ ϩⲁⲣⲟⲕ ⲙⲛ ⲛⲉⲕⲓⲃⲉ ⲛⲁⲉⲓ ⲉⲛⲧⲁⲕϫⲓ ⲙⲙⲟⲟⲩ
28 Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.‟
ⲕ̅ⲏ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲛⲁⲓⲁⲧⲟⲩ ⲛϩⲟⲩⲟ ⲛⲛⲉⲧⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲧⲁⲣⲉϩ ⲉⲣⲟϥ
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
ⲕ̅ⲑ̅ⲉⲣⲉⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲇⲉ ⲥⲱⲟⲩϩ ⲉⲣⲟϥ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲛϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲟⲩⲅⲉⲛⲉⲁ ⲙⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲛ ⲧⲉ ϣϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲟⲩⲙⲁⲉⲓⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲛⲉⲩⲧⲁ ⲛⲁⲥ ⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲥⲁⲡⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲓⲱⲛⲁⲥ
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
ⲗ̅ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲅⲁⲣ ⲉⲛⲧⲁⲓⲱⲛⲁⲥ ϣⲱⲡⲉ ⲙⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲣⲣⲱⲙⲉ ⲛⲛⲓⲛⲉⲩⲏ ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲓⲣⲉ ⲛⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
ⲗ̅ⲁ̅ⲧⲣⲣⲱ ⲙⲡⲣⲏⲥ ⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ϩⲙ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲛⲧⲉⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ⲛⲙⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲛⲥⲧϭⲁⲓⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲁⲥⲓ ϫⲓⲛ ⲁⲣⲏϫϥ ⲙⲡⲕⲁϩ ⲉⲥⲱⲧⲙ ⲉⲧⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛⲥⲟⲗⲟⲙⲱⲛ ⲁⲩⲱ ⲉⲓⲥ ⲡⲉϩⲟⲩⲟ ⲉⲥⲟⲗⲟⲙⲱⲛ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ
32 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
ⲗ̅ⲃ̅ⲣⲣⲱⲙⲉ ⲛⲛⲓⲛⲉⲩⲏ ⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛ ϩⲛ ⲧⲉⲕⲣⲓⲥⲓⲥ ⲛⲙ ⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ ⲛⲥⲉⲧϭⲁⲓⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲓ ⲉⲡⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲱⲛⲁ ⲉⲓⲥ ⲡⲉϩⲟⲩⲟ ⲉⲓⲱⲛⲁ ⲙⲡⲉⲓⲙⲁ
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
ⲗ̅ⲅ̅ⲙⲉⲣⲉⲗⲁⲁⲩ ϫⲉⲣⲉϩⲏⲃⲥ ⲛϥⲕⲁⲁϥ ϩⲛ ⲟⲩⲓ ⲛϩⲱⲡ ⲁⲗⲗⲁ ⲉϣⲁϥⲕⲁⲁϥ ⲉϫⲛ ⲧⲗⲩⲭⲛⲓⲁ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲛⲉⲧⲃⲏⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲁⲩ ⲉⲡⲟⲩⲟⲓⲛ
34 Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
ⲗ̅ⲇ̅ⲡϩⲏⲃⲥ ⲙⲡⲥⲱⲙⲁ ⲡⲉ ⲡⲃⲁⲗ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲟⲩϩⲁⲡⲗⲟⲩⲥ ⲡⲉ ⲡⲉⲕⲃⲁⲗ ⲉⲓⲉⲟⲩⲟⲓⲛ ⲡⲉ ⲡⲉⲕⲥⲱⲙⲁ ⲧⲏⲣϥ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲟⲩⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲥ ⲡⲉ ⲡⲉⲕⲃⲁⲗ ⲡⲉⲕⲥⲱⲙⲁ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉϥⲟ ⲛⲕⲁⲕⲉ
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
ⲗ̅ⲉ̅ϭⲱϣⲧ ϭⲉ ϫⲉ ⲙⲉϣⲁⲕ ⲡⲟⲩⲟⲓⲛ ⲉⲧⲛϩⲏⲧⲕ ⲟⲩⲕⲁⲕⲉ ⲡⲉ
36 Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.‟
ⲗ̅ⲋ̅ⲉϣϫⲉ ⲟⲩⲟⲓⲛ ϭⲉ ⲡⲉ ⲡⲉⲕⲥⲱⲙⲁ ⲧⲏⲣϥ ⲉⲙⲙⲛⲗⲁⲁⲩ ⲙⲙⲉⲣⲟⲥ ⲛⲕⲁⲕⲉ ⲛϩⲏⲧϥ ϥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲟⲩⲟⲓⲛ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲑⲉ ⲉϣⲁⲣⲉⲫⲏⲃⲥ ⲣⲟⲩⲟⲓⲛ ⲉⲣⲟⲕ ϩⲙ ⲡⲉϥϣⲁϩ
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
ⲗ̅ⲍ̅ϩⲙⲡⲧⲣⲉϥϣⲁϫⲉ ⲇⲉ ⲁⲩⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲥⲉⲡⲥⲱⲡϥ ϫⲉ ⲉϥⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲁϥⲛⲟϫϥ
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
ⲗ̅ⲏ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲡⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲁϥⲣϣⲡⲏⲣⲉ ϫⲉ ⲙⲡϥϩⲟⲣⲡϥ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲉⲙⲡⲁⲧϥⲟⲩⲱⲙ
39 Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
ⲗ̅ⲑ̅ⲡⲉϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲧⲉⲧⲛⲧⲃⲃⲟ ⲙⲡⲥⲁⲃⲃⲟⲗ ⲙⲡⲁⲡⲟⲧ ⲛⲙⲡⲡⲓⲛⲁⲝ ⲡⲉⲧⲛⲥⲁ ⲛϩⲟⲩⲛ ⲇⲉ ⲙⲉϩ ⲛⲧⲱⲣⲡ ϩⲓ ⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲥⲓⲁ ⲛⲁⲑⲏⲧ
40 I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
ⲙ̅ⲙⲏ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲙⲓⲉ ⲡⲥⲁⲃⲃⲟⲗ ⲛⲧⲟϥ ⲁⲛ ⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲁⲙⲓⲉ ⲡⲥⲁ ⲛϩⲟⲩⲛ
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
ⲙ̅ⲁ̅ⲡⲗⲏⲛ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁⲥϣⲱⲡⲉ ϯⲙⲛⲧⲛⲁ ⲁⲩⲱ ⲓⲥϩⲏⲏⲧⲉ ⲥⲉⲟⲩⲁⲁⲃ ⲛⲏⲧⲛ ⲧⲏⲣⲟⲩ
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
ⲙ̅ⲃ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛϯ ⲙⲡⲣⲉⲙⲏⲧ ⲙⲫⲁϭⲓⲛⲛⲥⲧⲟⲓ ⲛⲙⲡⲃⲁϣⲟⲩϣ ⲛⲙⲟⲩⲟⲟⲧⲉ ⲛⲓⲙ ⲧⲉⲧⲛⲕⲱ ⲛⲥⲱⲧⲛ ⲙⲡϩⲁⲡ ⲛⲙ ⲧⲁⲅⲁⲡⲏ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲁⲓ ⲇⲉ ⲉϣϣⲉ ⲉⲁⲁⲩ ⲉⲧⲙⲕⲁ ⲛⲉⲓⲕⲟⲟⲩⲉ ⲛⲥⲁⲧⲏⲟⲩⲧⲛ
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
ⲙ̅ⲅ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲙⲉ ⲛⲙⲙⲁ ⲛⲉϩⲙⲟⲟⲥ ⲛϣⲟⲣⲡ ϩⲛ ⲛⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲥⲡⲁⲥⲙⲟⲥ ϩⲛ ⲛⲁⲅⲟⲣⲁ
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.‟
ⲙ̅ⲇ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲟ ⲛⲑⲉ ⲛⲛⲓⲙϩⲁⲟⲩ ⲉⲧⲉⲛⲥⲉⲟⲩⲟⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲛ ⲉⲣⲉⲣⲣⲱⲙⲉ ⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲓϫⲱⲟⲩ ⲉⲛⲥⲉⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.‟
ⲙ̅ⲉ̅ⲁⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲛⲛⲛⲟⲙⲓⲕⲟⲥ ⲟⲩⲱϣⲃ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲛⲁⲓ ⲉⲕϫⲱ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲕⲥⲱϣ ϩⲱⲱⲛ ⲙⲙⲟⲛ
46 Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
ⲙ̅ⲋ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲱⲧⲛ ϩⲱⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲛⲟⲙⲓⲕⲟⲥ ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲗⲟ ⲛϩⲉⲛⲉⲧⲡⲱ ⲉⲩϩⲟⲣϣ ⲉϫⲛ ⲣⲣⲱⲙⲉ ⲉⲛⲧⲉⲧⲛϫⲱϩ ⲁⲛ ⲉⲛⲉⲧⲡⲱ ⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲧⲛⲧⲏⲏⲃⲉ
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
ⲙ̅ⲍ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲕⲱⲧ ⲛⲛⲉⲙϩⲁⲟⲩ ⲛⲛⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲛⲉⲧⲛⲉⲓⲟⲧⲉ ⲇⲉ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲙⲟⲟⲩⲧⲟⲩ
48 Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
ⲙ̅ⲏ̅ⲉⲓⲉⲧⲉⲧⲛⲣ ⲙⲛⲧⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲧⲉⲧⲛⲥⲩⲛⲉⲩⲇⲟϭⲓ ⲉⲛⲉϩⲃⲏⲩⲉ ⲛⲛⲉⲧⲛⲓⲟⲧⲉ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲙⲉⲛ ⲁⲩⲙⲟⲟⲩⲧⲟⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲧⲉⲧⲛⲕⲱⲧ
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
ⲙ̅ⲑ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲁⲧⲕⲉⲥⲟⲫⲓⲁ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ϯⲛⲁϫⲟⲟⲩ ⲛⲁⲩ ⲛϩⲉⲛⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲛⲙϩⲉⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲛⲥⲉⲙⲟⲩⲟⲩⲧ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲉⲇⲓⲱⲕⲉ
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
ⲛ̅ϫⲉ ⲉⲩⲉϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲡⲉⲥⲛⲟϥ ⲛⲛⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲛⲧⲁⲩⲡⲁϩⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲓⲛ ⲧⲕⲁⲧⲁⲃⲟⲗⲏ ⲙⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲥ ⲛⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
ⲛ̅ⲁ̅ϫⲓⲛ ⲡⲉⲥⲛⲟϥ ⲛⲁⲃⲉⲗ ϣⲁⲡⲉⲥⲛⲟϥ ⲛⲍⲁⲭⲁⲣⲓⲁⲥ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲃⲃⲁⲣⲁⲭⲓⲁⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁⲩⲧⲁⲕⲟϥ ⲛⲧⲙⲏⲧⲉ ⲙⲡⲉⲑⲩⲥⲓⲁⲥⲧⲏⲣⲓⲟⲛ ⲛⲙⲡⲏⲓ ⲥⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲥⲉⲛⲁϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲱϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲥ ⲛⲧⲉⲓⲅⲉⲛⲉⲁ
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.‟
ⲛ̅ⲃ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲛⲟⲙⲓⲕⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲧⲉⲧⲛϥⲓ ⲙⲡϣⲟϣⲧ ⲙⲡⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲡⲉⲧⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲉⲧⲛⲕⲁ ⲛⲉⲧⲃⲏⲕ
53 Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
ⲛ̅ⲅ̅ⲁϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲫⲁⲣⲓⲥⲥⲁⲓⲟⲥ ⲁⲣⲭⲓ ⲛⲛⲟⲩϭⲥ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲧⲣⲉϥⲕⲁⲣⲱϥ ⲉⲧⲃⲉϩⲁϩ
54 thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
ⲛ̅ⲇ̅ⲉⲧⲃⲉϩⲁϩ ⲉⲩϭⲱⲣϭ ⲉⲣⲟϥ ⲉϭⲟⲡϥ ⲛⲟⲩϣⲁϫⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲣⲱϥ
