< Lukas 10 >
1 Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Tukun ma inge Jesus el sifilpa sulela mwet itngoul ac supwaloselik kais luo in fahsr meet lukel nu in acn nukewa ma el akola in som nu we.
2 Og han sagde til dem: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
El fahk nu selos, “Oasr sie kosrani na yohk, a puelac mwet in kosrani. Pre nu sin Leum lun kosrani uh Elan supwala mwet orekma in oru orekma in kosrani lal uh.
3 Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Kowos som! Nga supwekowosla oana sheep fusr nu inmasrlon kosro wolf uh.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
Nimet kowos us mwe neinyuk mani, ku mwe ap, ku fahluk. Nimet tui in paing mwet inkanek uh.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Kutena pacl kowos ac ilyak nu in sie lohm, ma se meet kowos ac fahk pa, “Misla nu sin mwet in lohm uh.”
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Fin oasr mwet se in lohm sacn su lungse ipeis ke misla, na kas in misla lowos fah ma nu sel; ac fin wangin, na ac fah foloko nu yuruwos.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
Nimet kowos uti-utyak nu in lohm pukanten, a kowos mutana in lohm sefanna, ac mongo ac nim ke ma elos ac sot nu suwos an; tuh fal sie mwet orekma in eis molin orekma lal.
8 Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Pacl nukewa kowos som nu in sie siti ac mwet we uh paing kowos, kowos in eis ac mongo ke ma elos ac sot nu suwos,
9 og helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
ac akkeyala mwet mas in acn sacn, ac fahk nu sin mwet in acn sac, ‘Tokosrai lun God tuku apkuran nu suwos.’
10 Men hvor I komme ind i en By, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
Tusruktu, pacl nukewa ma kowos utyak nu in sie siti ac mwet we uh tia paing kowos, na kowos illa nu inkanek uh ac fahk,
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
‘Finne kutkut ke inkanek lowos ma sremla ye niasr uh, kut eela in lain kowos. Tusruktu, esam lah Tokosrai lun God tuku apkuran!’
12 Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
Nga fahk pwayena nu suwos lah ke Len in Nununku, God El ac akkalemye pakomuta lal nu sin Sodom liki na siti se ingan!
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
“We nu suwos, mwet Chorazin! Ac we nu suwos pac, mwet Bethsaida! Orekma usrnguk ma orek yuruwos uh funu orek in acn Tyre ac Sidon, mwet we lukun pituki na oengi, ac nokomang nuknuk yohk eoa ac muta fin apat in akkalemye lah elos auliyak liki ma koluk lalos!
14 Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
God El ac fah akkalemye pakoten lal nu sin acn Tyre ac Sidon ke Len in Nununku, liki kowos.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs )
Ac funu kowos, mwet Capernaum! Ya kowos lungse akfulatye kowos sifacna nwe inkusrao? Ac fah sisila kowos nu in hell!” (Hadēs )
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.‟
Jesus el fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Kutena mwet su porongekowos, el porongeyu; ac kutena mwet su pilesrekowos, el pilesreyu; ac kutena mwet su pilesreyu, el pilesru El su supweyume.”
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: „Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.‟
Mwet itngoul elos foloko arulana engan. Elos fahk, “Leum, ngun fohkfok uh wi pac akos kut ke kut sapsap nu selos ke inem!”
18 Men han sagde til dem: „Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Ac Jesus el topkolos ac fahk, “Nga liyal Satan ke el putatla lucng me oana sarom uh.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Lohng akwoya! Nga sot tari ku nu suwos kowos in ku in longya wet pwasin ac scorpion, ac kowos fah kutangla ku nukewa lun Mwet Lokoalok sac, ac wangin ma ac ku in aklokoalokye kowos.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.‟
Tusruktu nik kowos engankin lah ngun fohkfok uh akos kowos, a kowos in engan lah inewos simla inkusrao.”
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
In pacl sacna, Ngun Mutal oru tuh Jesus elan sessesla ke engan, ac el fahk, “Papa su Leum lun Kusrao ac faclu! Nga kulo nu sum tuh kom ikasla nu sin mwet nikin ma su kom okanla liki mwet lalmwetmet ac mwet etu. Aok, Papa, ma inge orek fal nu ke lungse lom.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.‟
“Papa tumuk El ase ma nukewa nu sik. Wangin mwet etu lah su Wen sayen Papa, ac wangin pac mwet etu lah su Papa, sayen Wen ac elos su Wen El sulela in fahkulak nu se.”
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: „Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Na Jesus El forang nu sin mwet tumal lutlut ke elos mukena muta ac fahk nu selos, “Kowos arulana insewowo lah motowos liye ma kowos liye inge!
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have villet se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.‟
Nga fahk nu suwos lah mwet palu puspis ac tokosra puspis kena liye ma kowos liye inge, a elos tia ku in liye, ac in lohng ma kowos lohng, a elos tiana.”
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: „Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios )
Sie mwet luti Ma Sap el tuku in srikal Jesus. El fahk, “Mwet Luti, mea nga ac oru tuh nga in eis moul ma pahtpat?” (aiōnios )
26 Men han sagde til ham: „Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?‟
Jesus El topuk ac fahk, “Mea simla in Ma Sap uh? Kom ac aketeya fuka?”
27 Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.‟
Na mwet sac fahk, “‘Kom fah lungse Leum God lom ke insiom kewa, ke ngunum kewa, ke ku lom kewa, ac ke nunkom kewa’, ac ‘Lungse mwet tulan lom oana ke kom lungse kom sifacna.’”
28 Men han sagde til ham: „Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.‟
Ac Jesus el fahk, “Pwaye sum. Oru ma inge, ac kom fah moul.”
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: „Hvem er da min Næste?‟
A mwet luti Ma Sap sac kena akkalemye suwohs lal sifacna, na el siyuk sin Jesus, “Su mwet tulan luk uh?”
30 Men Jesus svarede og sagde: „Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
Ac Jesus el topuk, “Sie pacl ah mwet se oatui liki acn Jerusalem nu Jericho ke mwet pisrapasr elos sruokilya, onel nwe sarukla nuknuk lal ac sisella el oan apkuran in misa.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
Na in pacl sacna, sie mwet tol el tufoki ke innek soko ah, tusruk ke el liyauk mwet sac, el kuhfla lukel ac ut lac inkanek ngia, ac som na.
32 Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
In ouiya sac pacna, oasr pac mwet Levi se fahsryak. Ke el liye mwet sac, el kuhfla nu lac inkanek ngia ac fahla na som.
33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
Na sie mwet Samaria oayapa fahsryak ke inkanek sac. Ke el liye mwet sac, el arulana pakomutal.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
El kalukyang nu yorol, okoaung oil in olive ac wain nu ke kinet kacl, ac losya kinet kacl uh, ac srakulang nu fin kosro natul uh, ac usalla nu in lohm sin mwet fahsr, ac karinganulang we.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen.
Ke len tok ah el eis ipin silver luo, sang nu sin mwet se ma liyaung lohm sac, ac fahk, “Liyalang nwe ke nga foloko, na nga ac fah akfalye nu sum kutena ma kom sisla kacl.’”
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?‟
Na Jesus el siyuk, “Su kac sin mwet tolu ah kom nunku mu el mwet tulan nu sin mwet se ma mwet pisrapasr ah uni uh?”
37 Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.‟ Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!‟
Na mwet luti Ma Sap sac fahk, “Mwet se ma kulang nu sel ah.” Jesus el fahk, “Kom som, ac oru oapana.”
38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Ke Jesus ac mwet tumal lutlut elos sifil som, el utyak nu in sie siti srisrik, na sie mutan pangpang Martha el solalak nu in lohm sel.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale.
Oasr tamtael se lal pangpang Mary, su tuku muta sisken nien Leum ac lohng kas in luti lal.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.‟
Martha el arulana inse toasrla ke sripen el kafofo in oru ma puspis, na el tuku ac fahk, “Leum, ya pilasr sum ke tamtael se luk inge fuhlela ngan mukena oru orekma uh? Sap elan tuku kasreyu!”
41 Men Herren svarede og sagde til hende: „Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Leum el topuk ac fahk nu sel, “Martha, Martha! Kom fosrnga ac lokoalok ke ma puspis,
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.‟
a ma sefanna pa eneneyuk uh. Mary el sulela ma se ma wo uh, su ac fah tiana itukla lukel.”