Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Bwika dike wuro Yeecu cok kwini niber cilom yoh, co tom ci yob-yob na ci ya cunnukur kange bettinimbo wo co cwija. Ya ka ti wiyeu.
2 Og han sagde til dem: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
La yi ci bituwe wi dutce di la nob nangnembo biduwa, no nyori kom kwob dilo kom kinong nii take na tom cimen nob nangenembo mor take ce.
3 Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Kom ya to man tom kom na be kwame mor bitilo.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
Be kom ture kiyemer, cwaye kange Taa. kom yarumde nii dor nuret.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Luwe kom do wiyeudi, kom ter tok kako kom ki, funeret a no fo luwe wuro.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Tano ni funeret wi luwe nen di, fu neret kumero an yiti luwe nen, no mani dii fowor neret kumero an yila fiya kom.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
Kom yi i luwe co, kom ca kom no, dike ci ne kome. Ni nage do daten cor cero, kom dore luwe-luwe.
8 Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Bero ci yo komeri kom ca diker ci ti ki kabum kumene.
9 og helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Kom twam nubo ki bwarakeu wii bitine cuwo, kom yici liyar kwamaro bo bi dom kange kom.
10 Men hvor I komme ind i en By, og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
Bitine wo kom do no ci yokom di yaken dor nuret ciyer, kom yi nubo cuwo kom kii ka kwero bitine kume tam na nye ko.
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
Nyo ferkumen, co warke dor kumer. Be kom nyom liyar kwamaro bo bi dom kange kom.
12 Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By.
Ma yi kom bi diye bolange caduma an la bero wo, fiyaka luma.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
Kwannen karacinu, kwannen Baitcaida: nangedo tenangi wo ma mo re kume, na cin mani nyo Taya knge cidon di na cikin kiya ciko ki kinin, ci yim mor bituwamekange yilan kangbuwa.
14 Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder.
Di la biye bolang taya kange cidon ci an La kom fiya ka luma.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Mo kenne kafanaum mo kwati moki yaken ciko dii kwama ciya duktang nen tiye? O-ong an cukken nen bwiyar. (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.‟
Wuro cutu fiye kom wiyedi, cuwantu minen, wo ko kom medi, koye, wo ko yere, ko niwo tomwo yere”.
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: „Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.‟
Ci kwini ibere yilau ki fwor neret, ci yiti ki Teluwe, bwekelkele ken nyo durti. mor denen mwe?
18 Men han sagde til dem: „Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
La Yeeecu yici man to bwekelkele yaruti dii kwama na miblanka.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
To min ne kom bi kwan kom fuwa na cwiwetininm kange birngetinim kange bikwan nii kiyer gwam, take ci makom nin ki diger ko bi dob.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.‟
Bwen nyeu kom bilangde nyo kom ki yuwa ko bwirko nuwa komti, Di la kom bilangi la den kumer mulangum mor dii kwama.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Na wo ri Yeecu dim ki for neret mor yuwa tangbe ko wucakke, coki man ne nen dur Te Teluwe dii kwama kange bitine. wo mo cumom dige worombo nob Yilenebbo nin kange nyomka, mo na fwetang ci nen nubo worombonin merangbe. na bibei bi dwartinim. Ong, Tee nyo dong dong fiye mon wiyeu.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.‟
Dikero gwam ki no fiye Tee me wiyeu, ba nii win nyom bwe curoweu, La ka Tee win kange kangumbo wo bwe ciya ki nyomom ceu.
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: „Salige ere de Øjne, som se det, I se.
La cin yilam fiye bibei tomangeb cebo con cogi cunnka. Caklangka ki no nubo wo tom dikere cin toweu.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have villet se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.‟
Min yii komti nub wabero kange liyab kila ciyan to diker muu toweu, la ma ci to cii ti, ciyan nuwa diker muu nuwau, la ma ciya nuwati
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: „Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Kange nii merangka bolange Yahudawa na co cwa co, cike na co cuwa co, cike nii meranka, Yeecu ma matiye na fiyam dume diiye? (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: „Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?‟
Yeecu yi co ki moki kiye nyi dike mulangi mor bolange? co ciya coki.
27 Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.‟
Bilang te mwe kwama ki ner mwero gwam, dume mwe gwam, bikwan mwer gam, kange dike mo kwabe gwam, na mo bilang nii bidomeu na dor mwero.”
28 Men han sagde til ham: „Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.‟
Yeecu ciya co mo tok dong dong, ma wo nyo na fulo
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: „Hvem er da min Næste?‟
Nii merang ka cwiti na co cukum dorcero, ki Yeecu we nii mi bidome?
30 Men Jesus svarede og sagde: „Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød.
Yeecu ki nii kange kwen yam Ursalima, yakenti Jeriko. Con yar ken kan nub kwiyeb, ci cukum co, ci yom dike co cike kwarub ci bukco dob co tamwi bwiyam.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi.
Nii wabe kange dou wi nure co, to co di kwen tiyagum cungagin cuken.
32 Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi.
Nyo tak ni tikali dur bikur wabe dou wi nure cwo, la to co kwen tiyagum cunaggin cuken.
33 Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt.
Di la kange bwe Basamariya nure tou co wi.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Con bou fiyentange niwo wiye, bwacinen deti ya ci nuwa cinen neu, belti cinen nuwanko kange mwem bitutti (Inabi) kunn ken co yoken dor kelba cer yaki co fiye dami, na to co.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen.
Ki elfini con boki dinari yob ne ni luwe, yi co ki to twa cinen dero, tano mo twalki cum dige ma ne neri, na yilauri man ya nen.
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?‟
Mor nubo wuro we nii mo to ci nii bilang kange ce?
37 Men han sagde: „Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.‟ Og Jesus sagde til ham: „Gaa bort, og gør du ligesaa!‟
Ni merangka ki nii wo nuncinen bilangtum, Yecu yii o ki ya manyo ken.
38 Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Di ci yaekn ti Yecu doken mor conunkur kange nawiye kange dencerro Marta yo co lo co.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale.
Con wiki korya ce den do Maryamu, wo yi na Teluwe nuwa ti ka dike co toktiyeu.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.‟
Marta ki ma yiri, la con bo Yecu nen ki Teluwe kwm nen bo, korya mi dob ye ma, m nage do tiki kwami? yi co ca tikang ye, Yecu ciya, la yi co Mart, mo kwon dor mwero dor diker dutce.
41 Men Herren svarede og sagde til hende: „Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
La Nii durko ciya co ki “Marta mon yumom diker kila.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.‟
Di la diker win tam yo maryamu tom ce diker yor yore, wo, nii mani a yo cimenti.
