Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Nu sum, Theophilus, su fal in akfulatyeyuk: Pus mwet ma arulana oaru in orani ac simusla ma su sikyak inmasrlosr.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Elos simusla ma su fwackme nu sesr sin mwet ma sifacna liye ma inge ac sulkakinelik ke tufahna mutawauk me.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Ke ma inge, leum fulat luk, ke sripen nga liksreni na lohang in lutlut ke ma inge ke mutawauk me, nga sifacna nunku mu ac wona ngan takunla nu sum ma sikyak uh.
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Nga oru ma inge kom in mau etu na pwaye ke ma nukewa ma lutiyuk kom kac.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
In pacl se ma Herod el tuh tokosra in acn Judea, tuh oasr mwet tol se pangpang Zechariah, su ma in u lal Abijah, mwet tol. Mutan kial ah pa Elizabeth, su ma in fwilin tulik natul Aaron, mwet tol.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Eltal kewa moulkin moul na suwohs ye mutun God, ac arulana oaru in akos ma sap ac oakwuk nukewa lun Leum God.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Wangin tulik natultal, mweyen Elizabeth el tia ku in orek tulik, ac el ac Zechariah tukenina matuoh.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Sie len ah Zechariah el oru orekma in tol lal ke sun pacl lun u lal in kulansap in Tempul.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
In oana oakwuk nu sin mwet tol uh, srisrngiyuki ke fa mu ac ma kunal in akosak mwe keng fin loang uh. Ouinge el utyak nu in Tempul lun Leum God,
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
ac mwet puspis elos pre likinum uh ke ao in kisa mwe keng uh.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Sie lipufan lun Leum God sikyang nu sel, ac tu layen layot ke loang uh, yen mwe keng uh akokyak we.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Ke Zechariah el liyalak el arulana lut ac sangengla.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Na lipufan sac fahk nu sel, “Zechariah, nimet sangeng. God El lohng pre lom. Elizabeth, mutan kiom, el ac fah oswela sie wen nutum. Kom ac fah sang inel John.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Kom ac fah arulana engan, ac mwet puspis ac fah wi pac engan ke el ac isusla.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
El ac fah sie mwet saok ye mutun Leum God. El ac fah tia nim wain, ku kutena mwe nim ku. El ac fah sesseslana ke Ngun Mutal, mutawauk ke el isusla me,
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
ac el ac fah forokla mwet puspis sin mwet Israel nu sin Leum God lalos.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
El ac fah fahsr meet liki Leum God, ke ngunin ku lal Elijah, mwet palu. El ac fah akwoyela inmasrlon papa ac tulik uh; el ac fah oru tuh mwet seakos in sifil nunak oana mwet suwoswos; el ac fah oru tuh mwet lun Leum God in akola nu sel.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Na Zechariah el fahk nu sin lipufan sac, “Nga ac etu fuka lah ac ouingan? Nga matuoh, ac mutan kiuk uh matuoh pac.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Na lipufan sac fahk, “Nga pa Gabriel. Nga tu ye mutun God, su supweyume in tuh kaskas nu sum, ac fahkot pweng wo se inge nu sum.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Tusruktu kom tia lulalfongi kas luk, su ac fah akpwayeiyuk in pacl fal. Ke sripen selulalfongi lom, kom ac fah tia ku in sramsram. Kom ac mutana tia kaskas nwe ke na akpwayeiyuk ma nga fahk nu sum inge.”
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
In pacl se inge, mwet uh mutana soanel Zechariah, ac suk lah efu ku el utyak arulana pahtlac in Tempul.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Ke el oatula, el tia ku in kaskas nu selos, ouinge elos akilen mu el liye sie aruruma in Tempul. Ke el tia ku in kaskas nu selos, el orekmakin na paol ac srisrsrisr nu selos.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Ke safla pacl in kulansap lal Zechariah in Tempul uh, el folokla nu lohm sel ah.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Tia paht toko, Elizabeth, mutan kial, el pitutuyak ac tiana illa liki lohm sel ke malem limekosr.
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Ac el fahk, “Inge nga etu tuh Leum God El kasreyu. El eisla mwekin luk likiyu ye mutun mwet uh.”
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Ke Elizabeth el pitutu malem onkosr, God El supwalla lipufan Gabriel nu in siti srisrik se in acn Galilee pangpang Nazareth.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Oasr sap soko el us nu sin sie mutan fusr virgin, su ako in payuk nu sin mukul se pangpang Joseph, su ma in fwilin tulik natul Tokosra David. Inen mutan fusr sac pa Mary.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Lipufan sac tuku nu yorol ac fahk, “Paing kom! Leum God El wi kom, ac El arulana akinsewowoye kom!”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Mary el arulana fohsak ke kas lun lipufan sac, ac el suk na lah mea kalmen ma el fahk uh.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Na lipufan sac fahk nu sel, “Mary, nikmet sangeng, tuh kom ohi yurin God.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Kom ac fah pitutuyak ac oswela sie wen, ac kom fah sang inel Jesus.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
El ac fah arulana fulat — ac fah pangpang el Wen nutin God Fulatlana. Leum God El ac fah oru tuh elan sie tokosra oana David, papa matu tumal,
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
ac el ac fah leum fin fwilin tulik natul Jacob nwe tok. Tokosrai lal ac fah wangin saflaiya!” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Na Mary el fahk nu sin lipufan sac, “Ma inge ac sikyak fuka, ke nga soenna etu mwet?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Ac lipufan sac topuk ac fahk, “Ngun Mutal ac fah tuku nu fom, ac ku lun God ac fah oan fom. Ke sripa se inge, wen mutal se inge ac fah pangpang Wen nutin God.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Esamul Elizabeth, sie nina in sou lom an. Tuh fwack mu el tia ku in isus, a inge el pitutu malem onkosr lac, el finne arulana matuoh.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Mweyen wangin ma God El kofla in oru.”
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Na Mary el fahk, “Nga mwet kulansap lun Leum God. Lela ma inge in orek nu sik oana ke kom fahk.” Na lipufan sac som lukel.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Tiana paht tukun ma inge, Mary el akola ac sulaklak na som nu in sie siti srisrik inmasrlon eol in acn Judea.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
El utyak nu in lohm sel Zechariah ac paingul Elizabeth.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Ke pacl se Elizabeth el lohng kusen paing lal Mary, tulik se insial ah mokuikui, ac Elizabeth el sesseslana ke Ngun Mutal,
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
ac fahk nu sel Mary ke pusra lulap, “Kom pa insewowo emeet sin mutan nukewa uh, ac insewowo tulik se su kom ac oswela an!
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Efu ku ouiya na yohk se inge in sikyak nu sik, tuh nina kien Leum luk in tuku nu yuruk?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Ke pacl se na nga lohngak ke kom paingyu ah, tulik se insiuk inge srosro ke engan.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Fuka lupan insewowo lom ke kom lulalfongi lah kas lun Leum God nu sum ac fah akpwayeyuk!”
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Mary el fahk, “Insiuk kaksakin Leum God;
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Ngunik engan ke sripen God, Mwet Lango luk,
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Tuh El esamyu, mutan kulansap pusisel lal! Ingela mwet in fwil nukewa ac fah pangonyu insewowo,
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Ke sripen orekma yohk su God Kulana El oru nu sik. Inel mutallana;
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Liki fwil nu ke fwil El akkalemye pakoten lal nu selos su sunakunul.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
El asroela po kulana lal, Ac kunauselik pwapa lun mwet inse fulat.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
El akpusiselye tokosra kulana liki tron lalos, Ac El akfulatye mwet pusisel.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
El akkihpye mwet masrinsral ke ma wo, Ac supwalik mwet kasrup uh pisinpo.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
El sruokyana wulela lal nu sin mwet matu lasr, Ac tuku in kasru Israel, mwet kulansap lal.
El esam in akkalemye pakoten lal nu sel Abraham Ac fwilin tulik nukewa natul nwe tok!” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Mary el muta yorol Elizabeth malem tolu, na el folokla nu yen sel.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Sun pacl lal Elizabeth in isusla, ac el oswela sie wen.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Mwet tulan lal ac sou lal lohngak lah Leum God El arulana akinsewowoyal, ac elos welul engan.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Ke tulik sac el sun len oalkosr matwal, elos tuku in tuh kosreyukla el, ac elos akoo in sang inel Zechariah, in folokin inen papa tumal ah.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Tusruktu nina kial ah fahk mu, “Mo! Inel pa John.”
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
Ac elos fahk nu sel, “Wangin sou lom ma us ine sacn!”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Na elos kaskas srisrsrisr nu sin papa tumal ac siyuk sel lah ac su inen tulik sac.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Zechariah el siyuk sie ma elan sim kac, ac el simusla mu, “Inel pa John.” Elos nukewa arulana lut.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
In pacl sacna Zechariah el sifilpa ku in kaskas, ac el mutawauk in kaksakin God.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Mwet tulan lalos nukewa arulana sangeng, ac pungen ma inge fahsrelik nu infulan eol nukewa in acn Judea.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Mwet nukewa su lohng ke ma inge elos nunku kac ac siyuk, “Tulik se inge fin kapak el ac mau mwet fuka se?” Mweyen kalem na lah ku lun God oan facl.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Zechariah, papa tumal John, el sessesla ke Ngun Mutal, ac el fahkak kas inge sin God me:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Lela kut in kaksakin Leum God lun Israel! El tuku tari in kasru mwet lal ac aksukosokyalosla.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
El ase nu sesr sie Mwet Lango kulana, Sie sin fwilin tulik natul David, mwet kulansap lal.
El nuna wulela sin mwet palu mutal lal oemeet mu (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
El ac molikutla liki mwet lokoalok lasr, Liki ku lalos nukewa su kwase kut.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
El tuh fahk mu El ac akkalemye pakoten lal nu sin mwet matu lasr somla, Ac esam pac wulela mutal lal.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Ke sie wulela oa su El orala nu sel Abraham, papa matu tumasr, El wuleang in
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Tulekutla liki inpoun mwet lokoalok lasr, Tuh kut in kulansupwal ac tia sangeng,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
Ac tuh kut in mutal ac suwoswos ye mutal Ke lusenna moul lasr.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
“Wen nutik, ac fah pangpang kom mwet palu lun God Fulatlana. Kom ac fah fahsr meet liki Leum In akoela inkanek lal,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
In fahkak nu sin mwet lal lah elos ac fah moliyukla Mweyen El ac nunak munas nu selos ke ma koluk lalos.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
God lasr El pakoten ac mongfisrasr. El ac fah oru tuh kalmen molela lal in takak ac srekuti,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
Ac in tololosyak nukewa su muta in lohsr ac ngunin misa, In kol niasr nu ke inkanek lun misla.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Tulik sac kapak ac kui in manol ac in ngunal. El muta yen mwesis nwe ke pacl se el sikyang nu sin mwet Israel.
