Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Loqꞌalaj Teófilo: E kꞌi ri winaq ri xkaj xkitzꞌibꞌaj pa cholaj ri tzijobꞌelil chrij ri qas xkꞌulmataj waral chiqaxoꞌl.
2 saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Are waꞌ ri xkikꞌut loq chiqawach ri qas xiꞌlow ronojel ri xkꞌulmatajik pa ri majibꞌal re, ri e tzijol taq re ri utz laj tzij.
3 saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Ri in xuqujeꞌ sibꞌalaj utz rilik xuqujeꞌ usolixik xinbꞌano rech xinwetaꞌmaj ronojel ri ucholajil ri jastaq ri xkꞌulmatajik qas pa ri majibꞌal rech. Rumal waꞌ xinchomaj utzꞌibꞌaxik chawe pa ucholajil, nimalaj Teófilo,
4 for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
rech kawetaꞌmaj ri qas tzij chrij ri kꞌutuꞌn ri yaꞌom chawe.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Pa taq ri qꞌij che riꞌ are taqanel ri Herodes pa ri Judea, kꞌo jun chꞌawenel cho ri Dios ubꞌiꞌ Zacarías jun chike ri wok e rijaꞌl ri Abías, ri rixoqil are ri Elisabet, rijaꞌl ri Aarón.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Kikꞌulajal e utz laj taq winaq, sukꞌ kanimaꞌ cho ri Dios. Xeniman che ronojel ri utaqanik ri Dios. Man kꞌo ta etzelal xkibꞌano.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Maj kꞌu e kal rumal cher ri Elisabet man kakwin taj kuya ral pa ri uwachulew xuqujeꞌ e nimaq taq winaq chik.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Jun qꞌijal ri Zacarías are tajin kapatanij pa ri Templo rech ri Dios rumal cher xuriq ri qꞌij are kapatanik ri uwo kaj.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
Jacha ri kubꞌij ri naqꞌatajibꞌal kech ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq, kakikꞌyaq rij jachin ri chꞌawenel kok bꞌik pa utemplo ri Dios chutzujik ri incienso.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Are tajin kaporox ri incienso, ri winaq ri kimulim kibꞌ tajin kakibꞌan apanoq chꞌawem cho ri Templo rech ri Dios.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
Are tajin kuporoj incienso ri Zacarías xukꞌut ribꞌ jun ángel choch, xtakꞌiꞌ pa ri wiqiqꞌabꞌ rech ri tzujbꞌal sipanik jaw ri kaporox wi ri incienso.
12 Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Are xril ri Zacarías ri ángel, xkꞌaxir ranimaꞌ, sibꞌalaj xuxiꞌj ribꞌ.
13 Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Ri ángel xubꞌij che: Man kaxiꞌj ta awibꞌ. Ri achꞌawem xtataj rumal ri Dios. Kakꞌojiꞌ na jun akꞌojol rukꞌ ri awixoqil Elisabet, Juan kakoj che ubꞌiꞌ.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Sibꞌalaj katkiꞌkot na rumal rech ri akꞌal, xuqujeꞌ e kꞌi winaq kekiꞌkot na we xkil uwach.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
Jeriꞌ rumal cher nim na uqꞌij cho ri Dios. Man kutij ta wi vino xuqujeꞌ tzam. Kanojisax na che ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel are kꞌo chupam ri unan.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
E kꞌi winaq aꞌj Israel ketzalij na rukꞌ ri Ajawxel ri kiDios rumal rech areꞌ.
17 Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
Kanabꞌej na cho ri Ajawxel rukꞌ chuqꞌabꞌ xuqujeꞌ kwinem jetaq ri xya che ri Elías, kubꞌan na chi kesukꞌiꞌ ri tat nan kukꞌ ri alkꞌwaꞌlaxelabꞌ xuqujeꞌ kubꞌan na chi ri man keniman taj kakikꞌamawaꞌj ketaꞌmabꞌal chike ri sukꞌ taq winaq. Rech jeriꞌ ri winaq kakisukꞌumaj apanoq kibꞌ chirayeꞌxik ri Ajawxel.
18 Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
Ri Zacarías xubꞌij che ri ángel: ¿Jas kinbꞌan chi retaꞌmaxik chi qas kakꞌulmataj na we jastaq riꞌ? In in riꞌj achi chik, ri wixoqil xuqujeꞌ bꞌenaq chi ri ujunabꞌ.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Ri ángel xubꞌij: In in Gabriel, in kꞌo cho ri Dios chanim, areꞌ xintaqow loq chubꞌixik we utz laj taq tzij riꞌ chawe.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
Rumal kꞌu cher man xakoj ta ri xinbꞌij chawe, katmemar kan chanim, man katkwin taj katchꞌawik, ka chi kꞌol na ri akꞌal kꞌa te riꞌ kajaqataj ri achꞌabꞌal. Kakꞌulmataj na ri nutzij pa ri qꞌotaj ri kajawatajik.
21 Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Ri winaq ri aꞌyeninaq ri Zacarías xemayijanik rumal cher maj ri kel loq.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Are xel loq, man kakwin ta chik kachꞌawik. Xaq pa memal tzij chik xtzijon kukꞌ, xkichomaj kꞌut chi xa xril jun kꞌutbꞌal pa ri Tyoxalaj kꞌolibꞌal.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Are xtoꞌtaj ri Zacarías che ri patanijik pa ri Templo, xtzalij cho rachoch.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
Ikꞌowinaq chi jun janipa qꞌij, ri Elisabet rixoqil ri Zacarías xkanaj yawabꞌ ixoq. Ri Elisabet jobꞌ ikꞌ xaq cho rachoch xkꞌojiꞌ wi.
25 „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
Sibꞌalaj utz ri wAjaw, xinresaj pa ri nukꞌixibꞌal rech man kinkiyoqꞌ ta chi ri winaq, xcha ri Elisabet.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Pa ri uwaq ikꞌ rech ri uyawajik ri Elisabet, xtaq loq ri ángel Gabriel pa Nazaret, jun leꞌaj ri kꞌo pa Galilea.
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
Xopan rukꞌ jun qꞌapoj ali, ubꞌiꞌ María, ri tzꞌonom chik rumal jun achi ubꞌiꞌ José, jun rijaꞌl ri Taqanel David.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
Ri Gabriel xukꞌut ribꞌ choch ri María, xubꞌij che: ¡Rutzil awach, at jun ixoq chaꞌtalik, ri Ajawxel kꞌo awukꞌ!
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
Ri María xsach ukꞌuꞌx, xkꞌaxkꞌobꞌ ranimaꞌ, xuchomaj rij ri kubꞌij ri ángel.
30 Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
Ri ángel xubꞌij che: ¡Man kaxiꞌj ta awibꞌ María, at chaꞌtal rumal ri Dios!
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
Katiktaj na jun akꞌal chawe, kalax na, kakoj Jesús che ubꞌiꞌ.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Kanimar na uqꞌij, kabꞌix na ukꞌojol ri Nimalaj Dios che. Ri Ajawxel Dios kukoj na che nim taqanel jetaq ri qamam David.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
Amaqꞌel kataqan na puꞌwiꞌ ri tinimit Israel, ri utaqanik maj ukꞌisik. (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
Ri María xubꞌij: ¿Jamo riꞌ kakꞌulmataj we riꞌ? Man in kꞌolinaq ta in rukꞌ achi.
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Ri ángel xubꞌij che: Ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel kaqaj na loq paꞌwiꞌ. Ri ukwinem ri nimalaj Dios katuchꞌuq na. Rumal riꞌ, ri neꞌ riꞌ ri kakꞌojiꞌ na, jun Tyoxalaj akꞌal, xuqujeꞌ kubꞌiꞌnaꞌj na Ralkꞌwaꞌl ri Dios.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Ri Elisabet ri awachalal xkanaj yawabꞌ winaq pa ri uriꞌjobꞌnaqil. Waqibꞌ ikꞌ chik yawabꞌ winaq pune xbꞌix che kumal ri winaq chi man kakwin taj kuꞌya ral pa ri uwachulew.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
Maj jun jastaq ri mat kakwin ri Dios che ubꞌanik.
38 Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
Ri María xubꞌij: In patanil rech ri Ajawxel. Kꞌulmataj wukꞌ ronojel ri xabꞌij. Ri ángel xtzalijik.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Kebꞌ oxibꞌ qꞌij chik ikꞌowinaq we kꞌulmatajem riꞌ, ri María xeꞌ pa taq ri juyubꞌ pa ri tinimit rech Judea.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
Are xopan chilaꞌ, xok bꞌik pa ri rachoch ri Zacarías, xuya rutzil uwach ri Elisabet.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
Are xuta ri Elisabet ri rutzil wach ri xya rumal ri María, xchꞌoplaj ri ral chupam, xnoj kꞌut che ri Tyoxalaj Uxlabꞌixel.
42 og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
Ri Elisabet xuraq uchiꞌ chech kiꞌkotemal, xubꞌij che ri María: Sibꞌalaj at tewchiꞌtalik chikiwach konojel ri ixoqibꞌ. Xuqujeꞌ tewchiꞌtal ri awal.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
¿Jas che xya bꞌe chwe, kinulusolij ri unan ri Wajaw?
44 Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Are xinta ri rutzil nuwach xuyaꞌo, xchꞌoplaj ri nuneꞌ ri kꞌo chinupam xchꞌoplaj che kiꞌkotemal.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
Sibꞌalaj at tewchiꞌtalik rumal cher xakojo chi ri Ajawxel kubꞌan ri xuchiꞌj chawe.
46 Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
Ri María xubꞌij: Ri wanimaꞌ sibꞌalaj kuqꞌijilaꞌj ri Ajawxel.
47 og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
Sibꞌalaj kakiꞌkot ri wanimaꞌ pa ri nuDios, nukolonel.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Xel ukꞌuꞌx che we patanijel rech ri man nim ta uqꞌij. Konojel kꞌu ri winaq kakibꞌij na riꞌ chwe chi in tewchiꞌtalik.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Jeriꞌ rumal cher ri Tyox xuqujeꞌ kwinel laj Dios xubꞌan nimalaj taq jastaq wukꞌ.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Kutoqꞌobꞌisaj kiwach konojel ri winaq ri e kꞌolik xuqujeꞌ ri kekꞌojiꞌ na. Ri winaq kakimochꞌ kibꞌ choch.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Rukꞌ ri utelebꞌ xubꞌan nimalaj taq jastaq, xusach kiwach ri winaq ri nimal chike xuqujeꞌ ri kakinimarisaj kibꞌ.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Xresaj ri taqanik pa kiqꞌabꞌ ri nimaꞌq kibꞌanik, xuya kiqꞌij ri winaq ri nim taj kiqꞌij.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Xuya jastaq kech ri kenumik, maj ke ri qꞌinomabꞌ xuyaꞌo.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Xutoꞌ ri utinimit Israel, man xsachan ta che ubꞌanik ri utzilal kukꞌ.
Jeriꞌ xubꞌano rumal cher xuchiꞌj kan che ri qamam Abraham xuqujeꞌ amaqꞌel chike ri e rijaꞌl chi jewaꞌ kubꞌan na. (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Ri María xkanaj kan oxibꞌ ikꞌ rukꞌ ri Elisabet kꞌa te riꞌ xtzalij cho rachoch.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Are xopan ri qꞌij, kakꞌojiꞌ ri ral ri Elisabet, xalax ri ral, ala ri ral.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
Ri ukꞌulja ri Elisabet xuqujeꞌ ri e rachalal xekiꞌkotik are xketaꞌmaj chi ri Dios sibꞌalaj xutoqꞌobꞌisaj uwach ri Elisabet.
59 Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Are xtzꞌaqat wajxaqibꞌ uqꞌij ri neꞌ, xkimulij kibꞌ rech kakilo kakoj retal, xkaj kꞌut xkikoj Zacarías che ubꞌiꞌ, jetaq ri ubꞌiꞌ ri utat.
60 Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
Ri Elisabet kꞌut xubꞌij: ¡Man je ta riꞌ! Juan kubꞌiꞌnaꞌj we akꞌal riꞌ.
61 Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
¿Jas che? xecha ri winaq. Man kꞌo ta jun chike ri awachalal jeriꞌ ubꞌiꞌ.
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Pa memal tzij kꞌut xkita che ri utat ri akꞌal jas ubꞌiꞌ ri ukꞌojol kukojo.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
Ri Zacarías xuta jun chꞌaqaꞌp tzꞌalam chike rech kutzꞌibꞌaj choch jas ri bꞌiꞌaj. Sibꞌalaj xemayijan kꞌut are xkilo ri xutzꞌibꞌaj “Juan ubꞌiꞌ.”
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Aninaq xjaqataj ri uchꞌabꞌal ri Zacarías, xuchapleꞌj uqꞌijilaꞌxik ri Dios.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Xtzijox kꞌu ronojel we kꞌulmatajem riꞌ pa taq ri tinimit ri kꞌo pa taq ri juyubꞌ rech Judea, konojel ri e kuꞌl ja xkixiꞌj kibꞌ.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
Konojel ri winaq ri xetowik kakitatabꞌela chibꞌil taq kibꞌ: ¿Jas kux we akꞌal ri? Jeꞌ xkibꞌij waꞌ rumal qꞌalaj chi ri Ajawxel Dios kꞌo rukꞌ ri akꞌal.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
Ri Zacarías, ri utat ri akꞌal, xnoj che ri Uxlabꞌixel, xubꞌij:
68 „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
Chiqꞌijilaꞌj ri Ajawxel, ri Dios rech ri tinimit Israel, xusolij ri utinimit, xutoꞌo pa ri qꞌoxom.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
Xutaq loq jun kwinel laj kolonel rijaꞌl ri patanil rech, David.
Are waꞌ ri xuchiꞌj loq ri Dios chi kichiꞌ ri tyoxalaj taq qꞌalajisal taq rech ri utzij, ojer. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
Kujutoꞌ na pa kiqꞌabꞌ ri e qakꞌulel, xuqujeꞌ pa kiqꞌabꞌ ri kaketzelaj qawach.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Rech kutoqꞌobꞌisaj kiwach ri e qamam rumal cher xnaꞌtaj che ri chꞌekom tzij ri xubꞌano.
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
Are waꞌ ri chꞌekom tzij xubꞌan kan rukꞌ ri qamam Abraham.
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
Xujesax na pa kiqꞌabꞌ ri qakꞌulel rech kaqapatanij ri Dios man rukꞌ ta xibꞌin ibꞌ,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
rukꞌ jun tyoxalaj kꞌaslemal xuqujeꞌ sukꞌal, pa ronojel qꞌij rech ri qakꞌaslemal.
76 Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
At, nukꞌojol, kabꞌix na qꞌalajisal rech ri utzij ri nimalaj Dios chawe, kasukꞌumaj na apanoq ri ubꞌe ri Ajawxel.
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
Katzijoj na jas kakibꞌan ri winaq rech kekolotajik xuqujeꞌ kekuyutaj che ri kimak.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Tyox che ri utoqꞌobꞌ ri Dios, katunan na ri tunal rech pa ri kaj, chiqaxoꞌl.
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
Kuꞌtunaj na ri e kꞌo pa ri qꞌequꞌmal, pa ri uqꞌequꞌmal ri kamikal, xuqujeꞌ kukꞌam na qabꞌe pa ri ubꞌeal ri jaꞌmaril.
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
Xkꞌiy kꞌu ri Juan, sibꞌalaj xpe uchuqꞌabꞌ pa ri ranimaꞌ. Xkꞌojiꞌ pa ri katzꞌinow ulew kꞌa pa ri qꞌij are xukꞌut ribꞌ chkiwach ri winaq aꞌj Israel.
