3 Mosebog 6

1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren talte til Moses og sa:

2 Naar nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod HERREN, idet han frakender sin Næste Retten til noget, der var ham betroet, et Haandpant eller noget, han har røvet, eller han aftvinger sin Næste noget,

Når nogen synder og farer troløst frem mot Herren, idet han for sin næste lyver om noget som er ham betrodd eller nedlagt hos ham, eller om noget han har røvet, eller han med vold har fratatt sin næste noget,

3 eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han aflægger falsk Ed angaaende en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved at gøre,

eller han har funnet noget som var tapt, og lyver om det, eller han sverger falsk om noget av alt det et menneske kan forsynde sig med,

4 saa skal han, naar han har forsyndet sig og føler sig skyldig, tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,

da skal den som således har syndet og ført skyld over sig, gi tilbake det han har røvet eller har tatt med vold, eller som var ham betrodd, eller som var tapt, og som han har funnet,

5 eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skal give den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod.

eller hvad det kan være som han har svoret falsk om, og han skal godtgjøre det med dets fulle verd, og enda legge til femtedelen; han skal gi det til eiermannen samme dag som han bærer frem sitt skyldoffer.

6 Og til Bod skal han af Smaakvæget bringe HERREN en lydefri Væder, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Præsten.

Og til bot for sin synd skal han føre frem til presten et skyldoffer for Herren: en vær uten lyte av sitt småfe, efter din verdsetning.

7 Da skal Præsten skaffe ham Soning for HERRENS Aasyn, saa han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man paadrager sig Skyld.

Og presten skal gjøre soning for ham for Herrens åsyn, så han får forlatelse, hvad han så har gjort og ført skyld over sig med.

8 HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren talte til Moses og sa:

9 Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende paa sit Baal paa Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed.

Byd Aron og hans sønner og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på sitt bål på alteret hele natten til om morgenen, og således skal alterilden holdes brennende.

10 Saa skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, naar Ilden fortærer Brændofferet paa Alteret, og lægge den ved Siden af Alteret.

Og presten skal klæ sig i sin lerretskjortel og ha lerretsbenklær på nærmest legemet, og han skal ta bort asken efter brennofferet som ilden har fortært på alteret, og legge den ved siden av alteret.

11 Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder paa og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.

Så skal han ta av sig sine klær og ta på sig andre klær og bære asken utenfor leiren til et rent sted.

12 Ilden paa Alteret skal holdes ved lige dermed, den maa ikke gaa ud: og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker paa Alteret og lægge Brændofferet til Rette derpaa og saa bringe Takofrenes Fedtdele som Røgoffer derpaa.

Ilden skal holdes brennende på alteret, den må ikke slukne; hver morgen skal presten legge ny ved på ilden og legge brennofferet til rette på den og brenne takkofferets fettstykker på den.

13 En stadig Ild skal holdes ved lige paa Alteret, den maa ikke gaa ud.

En stadig ild skal holdes tendt på alteret; den må ikke slukne.

14 Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det for HERRENS Aasyn, hen til Alteret.

Og dette er loven om matofferet: Arons sønner skal bære det frem for Herrens åsyn, foran alteret.

15 Saa skal han tage en Haandfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer paa Alteret til en liflig Duft for HERREN.

Og presten skal ta en håndfull av matofferets fine mel og av dets olje og all viraken som er på matofferet, og brenne det på alteret til en velbehagelig duft, som et ihukommelses-offer til Herren.

16 Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det spises paa et helligt Sted; i Aabenbaringsteltets Forgaard skal de spise det.

Og det som blir tilovers, skal Aron og hans sønner ete; det skal etes usyret på et hellig sted; i forgården til sammenkomstens telt skal de ete det.

17 Det maa ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet.

Det skal ikke bakes med surdeig; jeg har gitt dem det som deres del av mine ildoffer, det er høihellig likesom syndofferet og skyldofferet.

18 Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner maa spise det; denne Del af HERRENS Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav paa fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.

Alt mannkjønn blandt Arons barn kan ete det; det skal til alle tider, fra slekt til slekt, være eders del av Herrens ildoffere; enhver som rører ved dem, skal være hellig.

19 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren talte til Moses og sa:

20 Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.

Dette er Arons og hans sønners offer, som de skal ofre Herren den dag en av dem blir salvet: tiendedelen av en efa fint mel som stadig matoffer, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen.

21 Det skal tilberedes paa Plade med Olie, og du skal frembære det godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for HERREN.

Det skal lages til med olje på en helle; godt knadd skal det være når du bærer det frem; et matoffer som er bakt, skal du bære frem i små stykker til en velbehagelig duft for Herren.

22 Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal være en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som Heloffer skal det ofres.

Den av hans sønner som blir salvet til prest i hans sted, skal lage det til; det er en evig lov; det skal brennes op helt for Herren.

23 Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det maa ikke spises.

Ethvert matoffer som en prest bærer frem for sig selv, skal brennes helt; det må ikke etes.

24 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren talte til Moses og sa:

25 Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Syndofferet slagtes for HERRENS Aasyn; det er højhelligt.

Tal til Aron og hans sønner og si: Dette er loven om syndofferet: På det sted hvor brennofferet slaktes, skal syndofferet slaktes for Herrens åsyn; det er høihellig.

26 Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal spises paa et helligt Sted, i Aabenbaringsteltets Forgaard.

Den prest som bærer frem syndofferet, kan ete det; det skal etes på et hellig sted, i forgården til sammenkomstens telt.

27 Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stænkes paa en Klædning, skal det Stykke, Blodet er stænket paa, tvættes paa et helligt Sted.

Enhver som rører ved dets kjøtt, skal være hellig; og om det skvetter noget av dets blod på et klædningsstykke, skal du tvette det på et hellig sted.

28 Det Lerkar, det koges i, skal slaas i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.

Er det et lerkar det kokes i, så skal det slås i stykker; men er det kokt i et kobberkar, så skal karet skures og skylles med vann.

29 Alle af Mandkøn blandt Præsterne maa spise det; det er højhelligt.

Alt mannkjønn blandt prestene kan ete det; det er høihellig.

30 Men intet Syndoffer maa spises, naar noget af dets Blod bringes ind i Aabenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.

Men intet syndoffer som der bæres blod av inn i sammenkomstens telt for å gjøre soning i helligdommen, må etes; det skal brennes op med ild.