3 Mosebog 26

1 I maa ikke gøre eder Afguder; udskaarne Billeder og Stenstøtter maa I ikke rejse eder, ej heller maa I opstille nogen Sten med Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN eders Gud!

2 Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HERREN!

3 Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem,

4 vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.

5 Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Saatid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land.

6 Jeg vil give Fred i Landet, saa I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land.

7 I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder.

8 Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder.

9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

10 I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld maa tømme Laderne for det gamle.

11 Jeg vil opslaa min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

12 Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk.

13 Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Aagstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,

15 hvis I lader haant om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, saa I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,

16 saa vil ogsaa jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, saa Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte saar I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den.

17 Jeg vender mit Aasyn imod eder, saa I bliver slaaet paa Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, saa vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

19 Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

20 Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, saa vil jeg slaa eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.

22 Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, saa eders Veje bliver øde.

23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,

24 saa vil ogsaa jeg handle genstridigt imod eder og slaa eder syvfold for eders Synder.

25 Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, saa I maa overgive eder i Fjendens Haand.

26 Naar jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, saa I ikke han spise eder mætte.

27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig,

28 saa vil ogsaa jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder.

29 I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære.

30 Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven paa Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

31 Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indaande eders liflige Offerduft.

32 Jeg vil lægge eders Land øde, saa eders Fjender, der bor deri, skal blive maalløse derover;

33 og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gaa bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.

34 Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, faa sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og faa sine Sabbater godtgjort;

35 medens det ligger øde, skal det faa den Hvile, det ikke fik paa eders Sabbater, dengang I boede deri.

36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, saa at Lyden af et raslende Blad kan drive dem paa Flugt, saa de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;

37 de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender.

38 I skal gaa til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder.

39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, ogsaa for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

40 Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Ogsaa skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,

41 maatte ogsaa jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskaarne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.

42 Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, ogsaa min Pagt med Isak, ogsaa min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.

43 Men først maa Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod haant om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.

44 Men selv da, naar de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade haant om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, saa jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud!

45 Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud. Jeg er HERREN!

46 Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne paa Sinaj Bjerg ved Moses.