3 Mosebog 25

1 Og HERREN talede til Moses paa Sinaj Bjerg og sagde:

LEUM GOD El kaskas nu sel Moses fin eol Sinai ac sap elan

2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.

sang oakwuk inge nu sin mwet Israel. “Pacl se kowos utyak nu in facl se su LEUM GOD El ac sot nu suwos, kowos fah akfulatye LEUM GOD ke kowos tia yoki facl sac ke yac akitkosr nukewa.

3 Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du beskære din Vingaard og indsamle Landets Afgrøde;

Kowos fah yukwi ima lowos, aknasnasye lah ke grape sunowos, ac kosrani fahko kac ke yac onkosr.

4 men i det syvende Aar skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark maa du ikke besaa, og din Vingaard maa du ikke beskære.

Tusruktu yac se akitkosr ac fah yac in na mongla se nu ke facl sac, sie yac su kisayang nu sin LEUM GOD. Nimet kowos yukwi ima lowos ku aknasnasye lah in grape sunowos an.

5 Det selvgroede efter din Høst maa du ikke høste, og Druerne paa de ubeskaarne Vinstokke maa du ikke plukke; det skal være et Sabbatsaar for Landet.

Kowos fah tia pacna kosrani wheat ma sifacna kapak, ac tia sifani fahko ke grape sunowos ma kowos tia aknasnasye ah. Yac in na mongla se lun acn nukewa in facl sac pa inge.

6 Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig;

Acn uh finne tia imaiyuk ke pulan yac sacn, ac srakna ku in asot mwe mongo nowos ac nun mwet foko lowos, ac mwet kowos moli in orekma lowos, ac mwetsac su muta inmasrlowos,

7 dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til Føde.

oayapa kosro muna nutuwos, ac kosro lemnak su muta inimae. Ma nukewa ma kap ke facl sac fah ku in mongo.

8 Og du skal tælle dig syv Aarsabbater frem, syv Gange syv Aar, saa de syv Aarsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve Aar.

“Oakla yac itkosr pacl itkosr, pa toeni orala yac angngaul eu.

9 Saa skal du lade Alarmhornet lyde rundt om paa den tiende Dag i den syvende Maaned; paa Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land.

Na in len se aksingoul ke malem se akitkosr, su Len in Eela Ma Koluk, kowos supwala sie mwet in ukya sie mwe ukuk ke el fahsr sasla fin acn sac nufon.

10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende Aar og udraabe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelaar skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;

In ouiya se inge kowos fah srela yac se aklumngaul, ac sulkakin mu ac sie pacl in sukosok nu sin mwet nukewa su muta in fahl sac. Ke yac se inge acn nukewa su tuh kukakinyukla fah folokyang nu sin mwet su la acn inge meet, ku nu sin fwil natul, ac kutena mwet su tuh kukakinyukla in mwet kohs, fah folokla nu yurin sou lal.

11 et Jubelaar skal dette Aar, det halvtredsindstyvende, være eder; I maa ikke saa og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskaarne Vinstokke;

Kowos fah tia yukwi ima lowos, ku telani fahko ma sifacna kapak, ku sifani fahko ke ima in grape lowos ma tia kifwiyukla.

12 thi det er et Jubelaar, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad Marken bærer af sig selv.

Yac nufon sac ac fah mutal nu suwos; kowos fah mongo na ke ma sifacna kapak in ima lowos.

13 I Jubelaaret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.

“Ke yac se inge acn nukewa ma kukakinyukla fah folokyang nu sin mwet la meet ah.

14 Naar du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, maa I ikke forurette hinanden.

Ke ma inge, kowos fin kukakin acn lowos nu sin mwet Israel wiowos, ku moul acn selos, nik kowos orek inkanek kutasrik.

15 Naar du køber noget af din Næste, skal der regnes med Aarene siden sidste Jubelaar; naar han sælger dig noget, skal der regnes med Afgrøderne indtil næste Jubelaar.

Molin acn sacn ac fah oakwuk fal nu ke pisen yac ma acn sacn ac ku in oswe fahko meet liki Yac in Folokyang se tok ah.

16 Jo flere Aar der er tilbage, des højere maa du sætte Prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal Afgrøder.

Fin ac yac pus, molo an enenu in yohk, ac fin yac na pu, na molo an enenu in srik, mweyen ma ac kukakinyukla uh ac wiwi pisa ku lupan fahko ma ac tuku ke acn sac.

17 Ingen af eder maa forurette sin Næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er HERREN din Gud!

Nimet orek kutasrik nu sin mwet Israel wiowos, a kowos in akos LEUM GOD lowos.

18 I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, saa I gør efter dem; saa skal I bo trygt i Landet,

“Akos ma sap ac ma oakwuk nukewa lun LEUM GOD, tuh kowos fah ku in muta in misla fin facl se inge.

19 og Landet skal give sin Frugt, saa I kan spise eder mætte og bo trygt deri.

Facl se inge ac fah isus fahko, ac kowos fah mutana in mut ac wangin fosrnga lowos.

20 Men naar I siger: »Hvad skal vi da spise i det syvende Aar, naar vi hverken saar eller indsamler vor Afgrøde?«

“Tusruktu, sahp ac oasr mwet fah siyuk lah mea ac mongo ke yac se akitkosr, ke wangin ma ac yoki ac wangin fahko sifeyukyak.

21 saa vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette Aar, saa det bærer Afgrøde for de tre Aar;

LEUM GOD El ac fah akinsewowoye acn uh ke yac se akonkosr, tuh ima lowos fah oswe mwe mongo ma ac fal nu ke yac tolu.

22 i det ottende Aar skal I saa, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrøde indtil det niende Aar; indtil dets Afgrøde kommer, skal I leve af gammelt Korn.

Ke kowos yukwi ima lowos ke yac se akoalkosr, kowos ac srakna kang mwe mongo ma lula ke ma kowos sifani ke yac se akonkosr ah, su ac fal nu suwos in mongo kac nwe ke kowos kosrani ma kowos yukwi ke yac sacn.

23 Jorden i Landet maa I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;

“Acn lowos fah tiana kukakinyukla in tuh lun sie mwet nwe tok, mweyen tia ma lowos — ma lun God, ac kowos oana mwetsac su ma filfilyang in orekmakin acn uh.

24 overalt i det Land, I faar i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan indløses.

“Ke pacl se kukakinyukla sie acn uh, enenu in akilenyuk lah oasr suwohs lun mwet se ma la acn sac meet in sifilpa molela.

25 Naar din Broder kommer i Trang, saa han maa sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.

Fin sie mwet Israel sukasrupla tuh pwanang elan kukakunla acn lal uh, ac enenu in mwet se ma fototo oemeet nu sel in sou lal pa in molela uh.

26 Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den fornødne Løsesum,

Mwet se ma wangin sou lal in sifil moli acn sac, sahp ac tok oasri ma lal ac el ku in sifacna sifilpa molela.

27 skal han udregne, hvor mange Aar der er gaaet siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage, og derpaa igen overtage sin Ejendom.

Fin ouinge, el enenu in moli nu sin mwet se ma tuh molela acn sac ke sie lupa ma ac fal nu ke lusen pacl lula nu ke Yac in Folokyang se tok uh, mweyen pa inge pacl se acn sac ac nuna folokyang nu sel.

28 Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til Tilbagebetalingen, saa skal det, han har solgt, blive i Køberens Eje til Jubelaaret; men i Jubelaaret bliver det frit, saa han atter kan overtage sin Ejendom.

Tusruktu fin tia fal lupan mani yorol in sifil molela acn sac, na ac oanna ye karinginyuk lun mwet se ma molela sel ah nwe ke sun Yac in Folokyang se tok uh. Ke pacl sacn ac fah folokyang nu sin mwet se la acn sac meet ah.

29 Naar en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder hans Indløsningsret kun et fuldt Aar efter Salget; hans Indløsningsret gælder et Aar.

“Sie mwet fin kukakin lohm sel in sie siti ma kalkalak, oasr suwohs lal in sifilpa molela ke yac fon se tukun len se kukala uh.

30 Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt Aar er omme, gaar Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubelaaret.

Tusruktu el fin tia sifilpa molela ke yac sac, ac wanginla suwohs lal in sifil moli, na lohm sac ac ma lac sin mwet se ma molela uh, ku fwil natul nwe tok. Na ac fah tia folokyang nu sin mwet se meet ah ke Yac in Folokyang sac.

31 Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet; for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelaaret bliver de fri.

Tusruktu lohm ma oan ke inkul ma tia kalkalak uh ac fah orek oana ima uh — mwet se ma la na pwaye meet ah, oasr suwohs lal in sifil molela, ac enenu in folokyang nu sel ke Yac in Folokyang.

32 Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne;

Tusruktu, oasr suwohs lun mwet Levi in sifil molela lohm selos ke siti ma srisrngiyuki elos in muta we, ke kutena pacl.

33 og naar en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i Jubelaaret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne.

Fin sie lohm in siti inge tuh kukakinyukla sin sie mwet Levi ac el tia sifil molela, na ac enenu in folokyang nu sel ke Yac in Folokyang sac, mweyen lohm sin mwet Levi ma oan in siti selos uh ac ma na selos nwe tok.

34 Heller ikke maa Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje.

Tusruktu acn in ima ma oan raunla siti lun mwet Levi, ac fah tiana kukakinyuk. Acn inge ma na selos nwe tok.

35 Naar din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.

“Sie mwet Israel wiom su muta apkuran nu yurum fin sukasrupla ac tia ku in konauk inkanek in kasru nu sel, kom fah sang kasru nu sel oana ke kom oru nu sin mwet su kom moli in orekma lom, tuh el fah ku in mutana apkuran nu yurum.

36 Du maa ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig;

Nik kom eis kutena ma laesla sel, a akos God, ac lela mwet Israel wiom in mutana apkuran nu yurum.

37 du maa ikke laane ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde mod Opgæld.

Nimet kom oru elan moli ma ac laesla lupan mani ma kom kasrel kac, ac nimet orek kapak ke mwe mongo ma kom kukakin nu sel.

38 Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

Pa inge ma LEUM GOD lowos El sapkin, El su uskowosme liki facl Egypt in tuh sot facl Canaan lowos, ac in tuh God lowos.

39 Naar din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han maa sælge sig selv til dig, maa du ikke lade ham arbejde som Træl,

“Sie sin mwet Israel wiom su muta apkuran nu yurum fin sukasrupla ac sifacna kukakunulot nu sum oana sie mwet foko, kom fah tia sang elan oru orekma lun sie mwet kohs.

40 men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelaaret.

El fah muta yurum oana sie mwet kom moli nu se, ac kulansap nu sum nwe ke sun Yac in Folokyang se tok uh.

41 Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,

In pacl sac, el ac tulik natul fah som liki kom, ac folokla nu yurin sou lal ac nu ke acn sin mwet matu lal su somla.

42 thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de maa ikke sælges, som man sælger Trælle.

Mwet Israel elos mwet kohs nu sin LEUM GOD, ac El usalosme liki facl Egypt. Elos fah tia kukakinyuk nu ke mwet kohs.

43 Du maa ikke bruge din Magt over ham med Haardhed; du skal flygte din Gud.

Nimet kom oru upa nu selos, a kom in akos God lom.

44 Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;

Kom fin enenu mwet foko, kom ku in moli sin mutanfahl ma raunikomla.

45 ogsaa af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, maa I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de maa blive eders Ejendom,

Kom ku pac in moli tulik nutin mwetsac su muta inmasrlowos. Tulik inge ma isusla in facl suwos elos ku in ma lowosla,

46 og dem maa I lade gaa i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem maa I bruge som Trælle paa Livstid; men over Israeliterne, eders Brødre, maa du ikke bruge din Magt med Haardhed, Broder over Broder.

ac kom ku in eisalosyang in mwe usru nu sin tulik mukul nutum, su elos ac kulansupu ke lusen moul lalos nufon. A kom fah tiana oru in upa nu sin kutena mwet Israel wiom.

47 Naar en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han maa sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,

“Fin fahsr nwe sie mwetsac su muta yurum el ekla sie mwet kasrup, ac sie mwet Israel wiom el sukasrupla ac sifacna kukakunulang tuh elan mwet foko nu sin mwetsac sac, ku nu sin sou lun mwetsac sac,

48 saa gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans Brødre maa indløse ham,

srakna oasr suwohs lun mwet Israel sac in sifilpa moliyukla el tukun kukala el uh. Sie sin tamulel lal,

49 eller ogsaa maa hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig Slægtning af hans Familie indløse ham; han maa ogsaa indløse sig selv, hvis han faar Evne dertil.

ku mukul wien papa ku nina kial, ku mwet nutin tamulel ku tamtael lun papa ku nina kial, ku sie pacna su sou fototo lal, ku in sifil molella. Ku el sifacna, fin oasri mani lal ma ac fal in molella, el ku in sifacna molella elan sukosokla.

50 Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det Aar, han solgte sig til ham, til Jubelaaret, og Købesummen skal svare til det Aaremaal; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.

El enenu in aetuila nu sin mwet se ma molella ah, ac eltal fah oakla pisen yac ma el kukakunulla sifacna kac me nu ke Yac in Folokyang se tok uh, ac oaki molin sukosokla lal fal nu ke lupan moul ma orekmakinyuk nu sin mwet ma orekma ac moul nu se.

51 Er der endnu mange Aar tilbage, skal han i Løsesum udrede den tilsvarende Del af Købesummen.

“Fin srakna pus yac lula uh, molin sukosokla lal uh ac fah oekyuk fal nu ke pisen yac lula, na pisa se inge ac fah folokinyuk nu sin mwet se ma molella ah.

52 Og er der kun faa Aar tilbage til Jubelaaret, skal han regne dermed og udrede sin Løsesum i Forhold til de Aar, han har tilbage.

A fin yac na pu pa lula nu ke Yac in Folokyang se tok uh, el fah akfalye molin sukosokla lal uh fal nu ke molin yac lula inge,

53 Som en Aar for Aar lejet Daglejer skal han være hos ham; du maa ikke roligt se paa, at Køberen bruger sin Magt over ham med Haardhed.

oana ke el fin orekma ac moul nu sel ke oakwuk lun molin yac. Leum se ma el orekma nu se uh fah tia oru in upala nu sel.

54 Men indløses han ikke paa en af disse Maader, skal han frigives i Jubelaaret, baade han selv og hans Børn.

El fin tiana aksukosokyeyukla ke kutena sin ouiya inge, na el, ac tulik natul, fah aksukosokyeyukla ke Yac in Folokyang se tok uh.

55 Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!

Sie mwet Israel tia ku in orekma in mwet kohs nwe tok, mweyen mwet Israel elos mwet kulansap nu sin LEUM GOD. El usalosme liki facl Egypt. El pa LEUM GOD lalos.”