< 3 Mosebog 25 >
1 Og HERREN talede til Moses paa Sinaj Bjerg og sagde:
Sinai mae ah Angraeng mah Mosi khaeah lokthuih pae;
2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.
Israel kaminawk khaeah, Kang paek han ih prae thungah na caeh o naah, prae loe Angraeng khaeah Sabbath ni to zaa tih.
3 Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du beskære din Vingaard og indsamle Landets Afgrøde;
Saning tarukto thung lawk to sah oh; saning tarukto thung misur takha to pathoep oh loe, misurthai to pakhrik oh.
4 men i det syvende Aar skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark maa du ikke besaa, og din Vingaard maa du ikke beskære.
Toe saning sarihto naah loe lawk han anghakhaih Sabbath ah om ueloe, Angraeng khaeah Sabbath ah om tih; lawk sah o hmah loe, misur takha doeh sah o hmah.
5 Det selvgroede efter din Høst maa du ikke høste, og Druerne paa de ubeskaarne Vinstokke maa du ikke plukke; det skal være et Sabbatsaar for Landet.
Angmah koeh ah amprawk cang to aat o hmah loe, na sah o ai ih misurthai doeh pakhrik o hmah; lawk to saningto thung anghak o sak ah.
6 Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig;
Sabbath saning thungah angmah koeh ah amprawk thingthai qumpo boih loe nangmacae han ih, na tamna nongpa hoi na tamna nongpata han ih, na tlai ih na tamna hoi nangcae khaeah kaom angvin hanah om tih;
7 dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til Føde.
to pacoengah na pacah ih maitaw hoi na lawk thungah kaom moinawk hanah doeh om tih; lawk thungah kathai thingthainawk to na caak boih thaih.
8 Og du skal tælle dig syv Aarsabbater frem, syv Gange syv Aar, saa de syv Aarsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve Aar.
Sabbath saning, saning sarihto kroek ah, saning sarihto to alet sarihto ah pungsak ah; to naah Sabbath saning sarihto loe, saning qui pali, takawt to ah om tih.
9 Saa skal du lade Alarmhornet lyde rundt om paa den tiende Dag i den syvende Maaned; paa Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eders Land.
To pacoengah khrah sarihto haih, ni hato naah, zaehaih loih thai hanah sak ih angbawnhaih niah prae thung boih ah mongkah to ueng oh.
10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende Aar og udraabe Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelaar skal det være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;
Saning qui pangato to ciim o sak ah loe, prae thung kaom kaminawk boih khaeah, loihhaih to taphong oh; hae loe nangcae han Jubili ah om tih; kami boih a tawnh o ih hmuen hoiah a oh o haih ahmuen ah amlaem o tih, angmah ih acaeng khaeah amlaem o let tih.
11 et Jubelaar skal dette Aar, det halvtredsindstyvende, være eder; I maa ikke saa og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskaarne Vinstokke;
Saning qui pangato naah loe nangcae han Jubili ah om tih; cang tuh o hmah loe, angmah koeh ah amprawk cang doeh aat o hmah; misurthai doeh pakhrik o hmah.
12 thi det er et Jubelaar, helligt skal det være eder; I skal spise, hvad Marken bærer af sig selv.
Hae loe Jubili ah oh pongah, nangcae han ciim; lawk hoi tacawt thingthai qumponawk to caa oh.
13 I Jubelaaret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.
Jubili saning ah loe, kami boih mah a tawnh o ih hmuen ohhaih ahmuen ah amlaem o let tih.
14 Naar du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, maa I ikke forurette hinanden.
Nangcae loe na imtaeng kami maeto hoi maeto khaeah hmuenmae zawhhaih maw, to tih ai boeh loe qanhaih maw na sak o naah, maeto hoi maeto pacaekthlaek o hmah;
15 Naar du køber noget af din Næste, skal der regnes med Aarene siden sidste Jubelaar; naar han sælger dig noget, skal der regnes med Afgrøderne indtil næste Jubelaar.
Jubili pacoeng ih saning to kroek ah loe, to ih saning zetto atho hoiah na imtaeng kami khaeah qan oh, anih mah doeh kathai han koi thingthai qumpo saning to kroek ueloe, to ih saning zetto ni nang cae khaeah zaw toeng tih;
16 Jo flere Aar der er tilbage, des højere maa du sætte Prisen, jo færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal Afgrøder.
kathai han koi thingthai saning to khet moe, thingthainawk to zawh ah oh pongah, saning kasawk ah kathai han koi om nahaeloe, atho pasangh oh ah loe, saning tamsi ah kathai han koiah om nahaeloe, atho zoi o sak ah.
17 Ingen af eder maa forurette sin Næste; du skal frygte din Gud, thi jeg er HERREN din Gud!
Maeto hoi maeto pacaekthlaek o hmah; na Sithaw to zii oh; Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.
18 I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, saa I gør efter dem; saa skal I bo trygt i Landet,
Ka lok takroekhaihnawk to pakuem moe, kang paek ih zaehhoihaih daan to na pazui o nahaeloe, prae thungah monghaih hoi kho na sah o tih.
19 og Landet skal give sin Frugt, saa I kan spise eder mætte og bo trygt deri.
To naah prae mah thingthai qumpo to tacawtsak ueloe, zok kamhah ah na caak o pacoengah, ngancuem ah kho na sah o tih.
20 Men naar I siger: »Hvad skal vi da spise i det syvende Aar, naar vi hverken saar eller indsamler vor Afgrøde?«
Nangcae mah, Lawk a sah o ai moe, cang doeh a tuh o ai nahaeloe, saning sarihto haih naah timaw a caak o han loe? tiah na poek o doeh om tih.
21 saa vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det sjette Aar, saa det bærer Afgrøde for de tre Aar;
Saning tarukto thung tahamhoihaih kang paek o moe, saning thumto thung kakhawt ah thingthai qumpo to kang tacawt o sak han.
22 i det ottende Aar skal I saa, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrøde indtil det niende Aar; indtil dets Afgrøde kommer, skal I leve af gammelt Korn.
Saning tazetto haih naah loe cang to na tuh o tih, toe cang kangtha aahhaih tue khoek to, saning takawtto thung cang kangquem to na caa o vop tih.
23 Jorden i Landet maa I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;
Lawk loe kai ih hmuen ah oh pongah, dungzan ah lak hanah minawk khaeah zaw o hmah; nangcae loe kai khaeah kaom angvin ah ni na oh o.
24 overalt i det Land, I faar i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan indløses.
Prae boih ah kaom na tawnh o ih hmuen akrang let thai hanah paek oh.
25 Naar din Broder kommer i Trang, saa han maa sælge noget af sin Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.
Nam nawkamya loe amtang parai pongah, a tawnh ih hmuen to zawh ving boeh; toe a canawk mah akrang hanah angzo o nahaeloe, amnawk mah zawh ving ih hmuen to akrang thai let tih.
26 Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe den fornødne Løsesum,
Toe to long akrang kami to om ai moe, canghni ih long tawnkung angmah akrang thaih koiah om nahaeloe;
27 skal han udregne, hvor mange Aar der er gaaet siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage, og derpaa igen overtage sin Ejendom.
long zawhhaih saning hoiah kroek amtong ueloe, katang atho to a zawh ih kami hanah paek let tih; to pacoengah loe to long to angmah ih hmuen ah om let tih boeh.
28 Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til Tilbagebetalingen, saa skal det, han har solgt, blive i Køberens Eje til Jubelaaret; men i Jubelaaret bliver det frit, saa han atter kan overtage sin Ejendom.
Toe long tho to paek thai ai nahaeloe, Jubili saning pha ai karoek to a zawh ih hmuen to qankung khaeah om tih; Jubili phak naah loe, qankung mah paek let ueloe, angmah ih hmuen ah om let tih.
29 Naar en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder hans Indløsningsret kun et fuldt Aar efter Salget; hans Indløsningsret gælder et Aar.
Kami maeto mah sipae hoi thungh ih vangpui thungah kaom im to zaw nahaeloe, a zawh pacoeng saningto thung, a zawhhaih saning akoep naah, a zawh ih im to akrang let thaih.
30 Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt Aar er omme, gaar Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i Jubelaaret.
Saningto thung akrang let thai ai nahaeloe, sipae kaom vangpui to qankung hoi anih ih caanawk mah dungzan khoek to angmah ih qawk ah suem o tih boeh; Jubili pha cadoeh paek let mak ai boeh.
31 Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet; for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelaaret bliver de fri.
Toe sipae om ai vangta ih imnawk loe, lawk baktiah oh pongah, akrangsak let ueloe, Jubili naah paek let tih.
32 Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne;
Levi kaminawk ohhaih vangpuinawk hoi a tawnh o ih imnawk loe, natuek naah doeh akrang o thai let tih.
33 og naar en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende, bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i Jubelaaret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne.
Israel acaeng thungah Levinawk loe, ohhaih vangpuinawk hoi imnawk ai ah loe, tih kalah hmuen tawn o ai pongah, Levinawk ih vangpui hoi imnawk loe kami maeto mah qan cadoeh, Jubili phak naah loe paek let tih.
34 Heller ikke maa Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges, thi de tilhører dem som evigt Eje.
Toe angmacae vangpui taeng ih ahmuennawk loe, nihcae mah dungzan ah toep koi qawk ah oh pongah, zawh han om ai.
35 Naar din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.
Nam nawkamya loe amtang parai pongah, angmah hoi angmah angcom thai ai, anih loe nawnetta kaom angvin baktiah khosah nahaeloe, nangcae salakah a oh thaih toeng hanah, anih to abomh ah.
36 Du maa ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte din Gud og lade din Broder leve hos dig;
Anih khae hoiah kamek hmuen maw, to tih ai boeh loe kapung acaa maw la o hmah; nam nawkamya to nangcae khaeah khosak thai hanah, na Sithaw to zii oh.
37 du maa ikke laane ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde mod Opgæld.
Anih khae hoi kapung acaa caak hanah phoisa to coi o sak hmah loe, cang doeh kamtlai ah pathok han paek o hmah.
38 Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.
Kai loe na Sithaw, nangcae khaeah Kanaan prae paek hanah, Izip prae hoiah nangcae zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh, tiah a naa.
39 Naar din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han maa sælge sig selv til dig, maa du ikke lade ham arbejde som Træl,
Nangcae salakah kaom nam nawkamya maeto loe amtang parai pongah, nangcae khaeah angmah hoi angmah to angzaw nahaeloe, anih to tamna baktiah toksah o sak hmah.
40 men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelaaret.
Anih to tlai ih tamna baktih, nangcae khaeah nawnetta kaom kami baktiah poek oh; anih loe Jubili saning pha ai karoek to nangcae han toksah pae tih.
41 Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,
To pacoengah anih to a caanawk hoi nawnto prawt ah, nihcae loe angmacae kaminawk khaeah amlaem o let tih, ampanawk ih hmuen ohhaih ahmuen ah caeh o let tih.
42 thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de maa ikke sælges, som man sælger Trælle.
Israel kaminawk to Izip prae thung hoiah ka zaehhoih, ka tamna ah a oh o pongah, tamna ah zawh han om ai.
43 Du maa ikke bruge din Magt over ham med Haardhed; du skal flygte din Gud.
Nihcae to kana parai ah uk o hmah; na Sithaw to zii oh.
44 Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;
Na tamna nongpa doeh, tamna nongpata doeh, nangmacae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk khaeah qan oh.
45 ogsaa af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, maa I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders Land; de maa blive eders Ejendom,
Nangcae salakah nawnetta thung kaom kaminawk hoi na prae thungah tapen nihcae ih caanawk to na qan o thaih; nihcae loe nangcae ih hmuen ah om o tih.
46 og dem maa I lade gaa i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem maa I bruge som Trælle paa Livstid; men over Israeliterne, eders Brødre, maa du ikke bruge din Magt med Haardhed, Broder over Broder.
Nihcae loe na caanawk hoi nawnto qawktoep o thaih ueloe, hing thung na tamna ah om o poe tih; toe nam nawkamya Israel kami loe, maeto hoi maeto kana parai ah uk o hmah.
47 Naar en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand, og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han maa sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,
Nangcae khae nawnetta kaom kami maw, to tih ai boeh loe angvin loe angraeng parai, toe nangcae khaeah kaom nam nawkamya loe amtang parai pongah, nangcae khaeah nawnetta kaom kami khaeah maw, to tih ai boeh loe angvin khaeah maw, to tih ai boeh loe angvin ih imthung takohnawk khaeah maw, angmah hoi angmah to angzaw nahaeloe,
48 saa gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans Brødre maa indløse ham,
angmah hoi angmah angzawh pacoengah doeh, akrang let thai vop; angmah ih nawkamya maeto mah anih to akrang thaih;
49 eller ogsaa maa hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig Slægtning af hans Familie indløse ham; han maa ogsaa indløse sig selv, hvis han faar Evne dertil.
ampa ih amnawk mah maw, to tih ai boeh loe ampa amnawk ih caa mah maw, anih to akrang let thai tih; to tih ai boeh loe anih ih caanawk hoi anih ih imthung takoh mah akrang let thaih.
50 Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det Aar, han solgte sig til ham, til Jubelaaret, og Købesummen skal svare til det Aaremaal; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.
Angmah hoi angmah angzaw kami hoi qankung loe anih khaeah zawhhaih saning hoiah Jubili karoek to kroek ueloe, tawnkung mah anih tamna ah tlaihaih saning zetto atho to khaek tih.
51 Er der endnu mange Aar tilbage, skal han i Løsesum udrede den tilsvarende Del af Købesummen.
Saning pop ah om vop nahaeloe, qanhaih phoisa thung hoiah akranghaih phoisa to azuk ueloe, paek tih.
52 Og er der kun faa Aar tilbage til Jubelaaret, skal han regne dermed og udrede sin Løsesum i Forhold til de Aar, han har tilbage.
Toe Jubili karoek to, tamna ah ohhaih saning zetta ah om nahaeloe, a ohhaih saning zetto kroek ueloe, phoisa to paek tih.
53 Som en Aar for Aar lejet Daglejer skal han være hos ham; du maa ikke roligt se paa, at Køberen bruger sin Magt over ham med Haardhed.
Anih loe saningto pacoeng saningto tlai ih kami baktiah om tih; na mikhnuk ah anih to kana parai ah uk hmah.
54 Men indløses han ikke paa en af disse Maader, skal han frigives i Jubelaaret, baade han selv og hans Børn.
Anih to saningto thung akrang o ai cadoeh, Jubili saning phak naah, anih loe a caanawk hoi nawnto tawnkung ban thung hoiah loih tih.
55 Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!
Israel kaminawk loe Ka tamna ah oh o; nihcae loe Izip prae thung hoiah Ka zaeh ih, Ka tamna ah oh o, Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.