3 Mosebog 22
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Ærefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
Sǝn Ⱨarun bilǝn uning oƣulliriƣa mundaⱪ degin: — «Silǝr Israillarning Manga atiƣan muⱪǝddǝs ⱨǝdiyǝlǝrni eⱨtiyatqanliⱪ bilǝn bir tǝrǝp ⱪilinglar, bolmisa ular namimni bulƣixi mumkin. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn».
3 Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit Aasyn. Jeg er HERREN!
Ularƣa mundaⱪ degin: — «Silǝr ⱨǝrbir dǝwrlǝrdǝ, barliⱪ nǝsillinglardin ⱨǝrⱪaysisi Israillar Pǝrwǝrdigarƣa atiƣan pak nǝrsilǝrgǝ napak ⱨalǝttǝ yeⱪinlaxsa, undaⱪ kixi Mening aldimdin üzüp taxlinidu. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
4 Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flaad, maa spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der gaar Sæd,
Ⱨarunning nǝslidin biri pesǝ-mahaw yaki aⱪma kesili bolƣan bolsa, pak bolmiƣuqǝ muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yemisun. Birkim ɵlükning sǝwǝbidin napak bolƣan birkimgǝ wǝ yaki mǝniysi eⱪip kǝtkǝn kixigǝ tegip kǝtsǝ,
5 eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan,
yaki adǝmni napak ⱪilidiƣan ɵmiligüqi janiwarƣa tǝgsǝ yaki ⱨǝrⱪandaⱪ yuⱪup ⱪalidiƣan napakliⱪi bar bir adǝmgǝ tegip kǝtsǝ, (napakliⱪi nemidin boluxidin ⱪǝt’iynǝzǝr)
6 enhver, der rører ved noget saadant, skal være uren til Aften og maa ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand.
mundaⱪ nǝrsilǝrgǝ tǝgkǝn kixi kǝq kirgüqǝ napak bolup, muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yemisun. U bǝdinini suda yusun
7 Naar Solen gaar ned, er han ren, og derefter maa han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad.
andin kün olturƣanda pak sanilip, muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yeyixkǝ bolidu; qünki bular uning ozuⱪidur.
8 Selvdøde og sønderrevne Dyr maa han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er HERREN!
U [ɵzlükidin] ɵlgǝn wǝ yaki yirtⱪuqlar boƣup ⱪoyƣan ⱨaywanni yeyix bilǝn ɵzini napak ⱪilmisun. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
9 De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal paadrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem.
Ular Mening bu tapiliƣanlirimni tutuxi kerǝk; bolmisa, buningƣa ihlassizliⱪ ⱪilsa, [xu ɵlük] tüpǝylidin gunaⱨkar bolup ɵlidu; ularni muⱪǝddǝs ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigar Ɵzümdurmǝn.
10 Ingen Lægmand maa spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer maa spise af det hellige.
Kaⱨinlarƣa yat bolƣan ⱨeqⱪandaⱪ kixi muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yemisun. Kaⱨinning yenidiki musapir-meⱨman wǝ yaki mǝdikari bolsun ularmu muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yemisun.
11 Men naar en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da maa denne spise deraf, og ligeledes maa hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.
Ⱨalbuki, kaⱨin ɵzi pul qiⱪirip setiwalƣan ⱪul uningdin yeyixkǝ bolidu; xuningdǝk uning ɵyidǝ tuƣulƣan kiximu uningdin yesǝ bolidu.
12 Naar en Præstedatter ægter en Lægmand, maa hun ikke spise af de ydede Helliggaver;
Kaⱨinning ⱪizi yat kixigǝ tǝgkǝn bolsa umu «kɵtürmǝ ⱨǝdiyǝ» süpitidǝ atalƣan muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yemisun.
13 men naar en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge Aar, da maa hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand maa spise deraf.
Lekin ǝgǝr kaⱨinning ⱪizi tul bolup ⱪelip, yaki ⱪoyup berilip pǝrzǝntsiz ⱨalǝttǝ atisining ɵyigǝ yenip kelip, yax waⱪtidikidǝk olturƣan bolsa, undaⱪta atisining taamidin yeyǝlǝydu; lekin ⱨeqbir yat kixi uningdin yemǝsliki kerǝk.
14 Naar nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.
Əgǝr birkim bilmǝy, muⱪǝddǝs nǝrsilǝrdin yǝp salsa, undaⱪta u uningƣa xuning bǝxtin birini ⱪoxup, muⱪǝddǝs nǝrsining ɵzi bilǝn kaⱨinƣa ⱪayturup bǝrsun.
15 Præsterne maa ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder HERREN,
[Kaⱨinlar] Israillarning Pǝrwǝrdigarƣa atiƣan nǝrsilirini bulƣimasliⱪi kerǝk;
16 og saaledes bringe Brøde og Skyld over dem, naar de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
bolmisa, hǝlⱪ muⱪǝddǝs ⱨǝdiyilǝrdin yeyixi bilǝn, kaⱨinlar hǝlⱪning gǝdinigǝ itaǝtsizlik gunaⱨini yüklǝp ⱪoyƣan bolidu; qünki ularni muⱪǝddǝs ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigar Ɵzümdurmǝn».
17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
18 Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,
Sǝn Ⱨarun bilǝn uning oƣulliri wǝ Israillarning ⱨǝmmisigǝ mundaⱪ degin: — Əgǝr Israil jǝmǝtidin biri wǝ yaki Israil zeminida turuwatⱪan musapirlarning biri ɵz ⱪǝsǝmlirigǝ baƣliⱪ ⱪurbanliⱪ yaki ihtiyariy ⱪurbanliⱪni sunup, Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilmaⱪqi bolsa,
19 saa skal I bringe dem saaledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Faarene eller Gederne;
undaⱪta u ⱪobul ⱪilinixi üqün bejirim ǝrkǝk kala, ⱪoy yaki ɵqkilǝrdin kǝltürünglar.
20 I maa ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.
Əyibi bolmiƣan bir janiwarni sunuxunglar kerǝk; qünki xundaⱪ bolƣini silǝr üqün ⱪobul ⱪilinmas.
21 Naar nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller Smaakvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det maa ingen som helst Legemsfejl have;
Birsi kalilardin yaki uxxaⱪ maldin ɵz ⱪǝsǝmlirigǝ baƣliⱪ ⱪurbanliⱪ yaki ihtiyariy ⱪurbanliⱪni sunup, Pǝrwǝrdigarƣa atap inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪi ⱪilmaⱪqi bolsa, sunulƣan ⱨaywan ⱪobul ⱪilinixi üqün bejirim boluxi kerǝk; uning ⱨeqⱪandaⱪ ǝyibi bolmisun.
22 et blindt Dyr eller et Dyr med Brud paa Lemmerne eller et saaret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, saadanne Dyr maa I ikke bringe HERREN, og I maa ikke lægge noget Ildoffer af den Slags paa Alteret for HERREN.
Kor yaki aⱪsaⱪ-qolaⱪ, qonaⱪ yaki yarisi yiringdap kǝtkǝn, tǝmrǝtkǝ basⱪan yaki ⱪotur-qaⱪa besip ⱪalƣan ⱨaywanlar bolsa — bularni Pǝrwǝrdigarƣa atap sunsanglar yaki bularni Pǝrwǝrdigarƣa atap ⱪurbanliⱪ süpitidǝ ⱪurbangaⱨta otta kɵydürsǝnglar bolmaydu.
23 Et Stykke Hornkvæg eller Smaakvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivilligoffer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
Torpaⱪ yaki ⱪoyning mǝlum jüp ǝzasidin biri uzunraⱪ ya ⱪisⱪa bolsa, mundaⱪlarni ihtiyariy ⱪurbanliⱪ süpitidǝ ɵtküzsǝng bolidu, lekin ⱪǝsǝmgǝ baƣliⱪ bolsa ⱪurbanliⱪ üqün ⱪobul ⱪilinmas.
24 Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskaarne Testikler maa I ikke bringe HERREN; saaledes maa I ikke bære eder ad i eders Land.
Uruⱪdini zǝhimlǝngǝn, ezilip kǝtkǝn, yerilƣan yaki piqilƣan ⱨaywanni Pǝrwǝrdigarƣa atap ⱪurbanliⱪ ⱪilmanglar. Mundaⱪ ixni ɵz zemininglardimu ⱨǝrgiz ⱪilmanglar.
25 Heller ikke maa I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
Hudayinglarning neni süpitidǝ yaⱪa yurtluⱪ kixining ⱪolidin xundaⱪ ⱨaywanlardin ⱨeqⱪaysisini elip sunmanglar; qünki ular meyip bolƣaqⱪa, silǝr üqün ⱪobul ⱪilinmaydu.
26 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
27 Naar der fødes et Stykke Hornkvæg, et Faar eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENS Velbehag som Ildoffergave til HERREN.
Bir mozay, ⱪoza yaki oƣlaⱪ tuƣulsa yǝttǝ küngiqǝ anisini ǝmsun; sǝkkizinqi künidin baxlap Pǝrwǝrdigarƣa atap otta sunidiƣan ⱪurbanliⱪ süpitidǝ ⱪobul boluxⱪa yaraydu.
28 I maa ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Smaakvæg samme Dag som dets Afkom.
Mǝyli kala bolsun, ⱪoy bolsun, silǝr anisi bilǝn balisini bir kündǝ boƣuzlimanglar.
29 Naar I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det saaledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
Silǝr Pǝrwǝrdigarƣa atap bir tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪi sunmaⱪqi bolsanglar, ⱪobul ⱪilinixⱪa layiⱪ bolƣan yol bilǝn sununglar.
30 Det skal spises samme Dag, I maa intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er HERREN!
U sunulƣan künidǝ yeyilixi kerǝk; uningdin ⱨeqnemini ǝtisigǝ ⱪaldurmasliⱪinglar kerǝk. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
31 I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
Silǝr Mening ǝmrlirimni qing tutup, ularƣa ǝmǝl ⱪilinglar. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
32 I maa ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg maa blive helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
Mening muⱪǝddǝs namimni bulƣimanglar, Mǝn ǝmdi Israillarning arisida muⱪǝddǝs dǝp bilinimǝn. Mǝn silǝrni muⱪǝddǝs ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigar bolup,
33 som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HERREN!
Hudayinglar boluxⱪa silǝrni Misir zeminidin qiⱪirip kǝldim. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
