3 Mosebog 21

1 Og HERREN sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: Præsten maa ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin Slægt,

Och Herren sade till Mose: Tala till Presterna, Aarons söner, och säg till dem: En Prest skall icke orena sig på någon dödan af sitt folk;

2 medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder

Utan på sin skyldman, den honom näst tillkommer, såsom på sin moder, på sin fader, på sin son, på sin dotter, på sin broder;

3 eller Søster, for saa vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans Familie og ikke var gift; i saa Fald maa han gøre sig uren ved hende;

Och på sin syster, den ännu en jungfru och ingens mans hustru varit hafver; den hans nästa skyldman är, på dem må han orena sig.

4 men han maa ikke gøre sig uren ved hende, naar hun var gift med en Mand af hans Slægt, og saaledes paadrage sig Vanhelligelse.

Eljest skall han icke orena sig på någon, som honom är vederkommande ibland hans folk, så att han sig ohelgar.

5 De maa ikke klippe sig en skaldet Plet paa deres Hoved, ikke studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme.

Han skall ock ingen plätt göra på sitt hufvud, eller afraka sitt skägg, och på hans kropp intet märke skära.

6 Hellige skal de være for deres Gud og maa ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de frembærer HERRENS Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de være hellige.

De skola sinom Gudi helige vara, och icke ohelga sins Guds Namn; förty de offra Herrans offer, deras Guds bröd; derföre skola de vara helige.

7 En Horkvinde og en skændet Kvinde maa de ikke ægte; heller ikke en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, maa de ægte; thi han er helliget sin Gud.

Han skall icke taga någon sköko, eller ena förkränkta, eller den som af sin man bortdrifven är; ty han är helig sinom Gudi.

8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger dem.

Derföre skall du räkna honom helig; ty han offrar dins Guds bröd. Han skall vara dig helig; ty jag är helig, Herren, som eder helgar.

9 Naar en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes paa Baal.

Om ens Prests dotter begynner till att bola, den skall man uppbränna i elde; ty hon hafver skämt sin fader.

10 Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, maa hverken lade sit Hovedhaar vokse frit eller sønderrive sine Klæder.

Hvilken öfverste Prest är ibland hans bröder, på hvilkens hufvud smörjooljan gjuten är, och hans hand fylld är, så att han med kläden iklädd varder, den skall icke blotta sitt hufvud, och icke skära sin kläder sönder;

11 Han maa ikke gaa hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder maa han gøre sig uren.

Och skall till ingen dödan komma, och skall icke orena sig, hvarken öfver fader eller moder.

12 Han maa ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er paa ham; jeg er HERREN!

Utu helgedomenom skall han icke gå, att han icke ohelgar sins Guds helgedom; ty vigelsen, hans Guds smörjoolja, är på honom. Jag är Herren.

13 Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru;

Ena jungfru skall han taga sig till hustru;

14 en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde maa han ikke ægte, kun en Jomfru af sin Slægt maa han tage til Hustru,

Men inga enko, eller bortdrefna, eller förkränkta, eller sköko; utan ena jungfru, af sitt folk, skall han taga till hustru;

15 for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi jeg er HERREN, som helliger ham.

På det han icke skall ohelga sina säd ibland sitt folk; ty jag är Herren, som honom helgar.

16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Och Herren talade med Mose, och sade:

17 Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter, som har en Legemsfejl, maa træde frem for at frembære sin Guds Spise,

Tala med Aaron, och säg: Om någor vank är på någrom af dine säd uti edart slägte, den skall icke gå fram, att han offrar sins Guds bröd;

18 det maa ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel

Förty hvar och en, den någon vank hafver, skall icke gå fram, vare sig blind, halt, med ene stygga näso, med oskickeliga lemmar.

19 eller med Brud paa Ben eller Arm

Eller den som hafver en sönderbruten fot eller hand,

20 eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler.

Eller kroppog är, eller hinno på ögonen hafver, eller vindögd, eller maslog, eller skabbog, eller förbråken är.

21 Af Præsten Arons Efterkommere maa ingen, som har en Legemsfejl, nærme sig for at frembære HERRENS Ildofre; han har en Legemsfejl, han maa ikke nærme sig for at frembære sin Guds Spise.

Den som nu af Prestens Aarons säd hafver en vank uppå sig, han skall icke gå fram till att offra Herrans offer; ty han hafver en vank, derföre skall han intet nalkas intill sins Guds bröd, att han dem offrar.

22 Han maa vel spise sin Guds Spise, baade det, som er højhelligt, og det, som er helligt,

Dock skall han äta af sins Guds bröde, både af de helgo, så ock af de aldrahelgasto.

23 men til Forhænget maa han ikke komme, og Alteret maa han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og maa ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.

Men dock skall han icke komma in till förlåten, ej heller nalkas altarena, så länge sådana vank på honom är, att han icke ohelgar min helgedom; ty jag är Herren, som helgar dem.

24 Og Moses talte saaledes til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne.

Och Mose sade detta till Aaron, och till hans söner, och till all Israels barn.