< 3 Mosebog 17 >
1 HERREN talede til Moses og sagde:
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya:
2 Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har HERREN paabudt:
“Wuo gi Harun gi yawuote kaachiel gi nyithind Israel duto kendo iwachnegi kama: ‘Ma e chik ma Jehova Nyasaye ochiwo
3 Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Faar eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,
Ja-Israel moro amora motimo misango gi rwath kata nyaim, kata diel ei kambi kata oko mar kambi,
4 uden at bringe dem hen til Aabenbaringsteltets Indgang for at bringe HERREN en Offergave foran HERRENS Bolig, da skal dette tilregnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk.
to ok okele e dho Hemb Romo mondo otimgo ni Jehova Nyasaye misango e nyim Hema Maler mar Jehova Nyasaye, to ngʼatno nokwan mana kaka ngʼama oneko nikech osechwero remo, omiyo nongʼad kare oko kuom ogandagi.
5 Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude paa Marken, til HERREN, til Aabenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til HERREN.
Chikni oketi mondo omi jo-Israel okelne Jehova Nyasaye misengini makoro gitimo e pewe. Nyaka gikelgi ne jadolo manochiwgi e dho Hemb Romo kaka misango mar lalruok.
6 Præsten skal da sprænge Blodet paa HERRENS Alter ved Indgangen til Aabenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for HERREN.
Jadolo nokir remo e kendo mar misango mar Jehova Nyasaye manie dho Hemb Romo, kendo owangʼ boche madum tik mangʼwe ngʼar ni Jehova Nyasaye.
7 Og de maa ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!
Ok gichak gichiw misengini ne jochiende ma gisebedo ka gidwanyorego. Koro ma en chik momakou nyaka chiengʼ kaachiel gi tienge mabiro.’
8 Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer
“Wachnegi kama: ‘Ka ja-Israel moro amora kata jadak manie diergi otimo misango miwangʼo pep, kata misango moro amora,
9 og ikke bringer det hen til Aabenbaringsteltets Indgang for at ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.
kendo ok okele e dho Hemb Romo mondo otimgo ni Jehova Nyasaye misango, to ngʼatno nyaka ngʼad kare oko kuom ogandagi.
10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, saa vender jeg mit Aasyn mod den, der nyder Blodet, og udrydder ham af hans Folk.
“‘Ka ja-Israel moro amora kata japiny moro modak e diergi ochamo remb chiayo moro amora to anabed jasike, kendo anangʼade oko kuom ogandani.
11 Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug paa Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.
Nimar gima ochwe ngimane nitie e remo, omiyo asemiyougo mondo utim-go misango e kendo mar misango mondo upwodhrugo nikech remo ema itimogo misango mar pwodho ngima ngʼato.
12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder maa nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, maa nyde Blod.
Kuom mano, anyiso jo-Israel kama: “Ngʼato angʼata kuomgi kik cham remo kendo jodak manie dieru bende kik cham remo.”
13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der maa spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord.
“‘Ja-Israel moro amora kata jadak manie dieru modhi dwar, momako le kata winyo mondo ocham, nyaka ol rembe piny mi oik kod lowo,
14 Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I maa ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.
nikech gik mangima duto ngimagi ni e rembgi. Mano emomiyo asewacho ne jo-Israel niya, “Kik ucham remb gimoro amora, nikech gima ochwe ngimane ni e rembe, kendo ngʼato angʼata mochame nongʼad kare oko.”
15 Enhver, der spiser selvdøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; saa er han ren.
“‘Ngʼato angʼata ma ja-Israel kata jadak manie dieru mochamo gima otho kende, kata mondiek onego nyaka luok lepe kende olwokre, kendo nobed mogak nyaka odhiambo, eka bangʼe nobed maler.
16 Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.
To ka ok olwoko lepe kendo ok olwokore, to nyaka oyud kum kuom kethone.’”