3 Mosebog 17

1 HERREN talede til Moses og sagde:

Angraeng mah Mosi khaeah,

2 Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har HERREN paabudt:

Aaron hoi a capanawk, Israel kaminawk boih khaeah, Angraeng mah hae tiah thuih;

3 Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Faar eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,

kawbaktih Israel kami mah doeh maitaw maeto, to tih ai boeh loe tuucaa maeto, to tih ai boeh loe maeh to angmacae ohhaih im ah maw, to tih ai boeh loe tasa bangah maw boh moe,

4 uden at bringe dem hen til Aabenbaringsteltets Indgang for at bringe HERREN en Offergave foran HERRENS Bolig, da skal dette tilregnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk.

Angraeng ih kahni im hmaa ih, amkhuenghaih kahni im thok taengah, Angraeng khaeah paek han sin ai nahaeloe, to kami to athii longsak kami ah net moe, angmah ih acaeng thung hoi pahnawt han oh.

5 Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude paa Marken, til HERREN, til Aabenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til HERREN.

Israel kaminawk loe taw ah a sak o ih angbawnhaih to, kaminawk amkhuenghaih kahni im hmaa, Angraeng hmaa ah, qaima khaeah sin o tih; to hmuen to Angraeng khaeah angdaeh angbawnhaih ahmuen ah paek o tih.

6 Præsten skal da sprænge Blodet paa HERRENS Alter ved Indgangen til Aabenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for HERREN.

Qaima mah athii to amkhuenghaih kahni im thok taengah kaom, hmaicam nuiah haeh ueloe, Angraeng khaeah hmuihoih ah athawk to hmai pakhaem tih.

7 Og de maa ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!

Nihcae mah angmacae hoi a takpum zawhhaih, taqawk khaeah angbawnhaih sah o mak ai boeh. Hae loe nihcae hoi a caanawk khoek to pazui han paek ih dungzan ah kaom zaehhoihhaih daan ah oh.

8 Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer

Nihcae khae ih, Mi kawbaktih Israel kami doeh, nihcae khaeah kaom angvinnawk doeh, hmai angbawnhaih maw, to tih ai boeh loe paek han ih hmuen maw a sin o naah,

9 og ikke bringer det hen til Aabenbaringsteltets Indgang for at ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

amkhuenghaih kahni im thok taengah, Angraeng khaeah sin o ai nahaeloe, to kami to angmah ih acaeng thung hoi pahnawt oh, tiah thui paeh.

10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, saa vender jeg mit Aasyn mod den, der nyder Blodet, og udrydder ham af hans Folk.

Israel imthung takoh mah maw, to tih ai boeh loe nihcae salakah kaom angvinnawk mah maw, athii to caa o nahaeloe, athii caa kami to mikhmai ka set thuih moe, angmah ih acaeng thung hoiah pahnawt sut han.

11 Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug paa Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.

Taksa hinghaih loe athii thungah oh; na sak o ih zaehaih to tahmen moe, na hing o thai hanah, to athii to hmaicam nuiah ka paek boeh; hae loe kami hing hanah zae angbawnhaih athii ah oh.

12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder maa nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, maa nyde Blod.

To pongah Israel kaminawk khaeah, Nangcae thung ih mi kawbaktih doeh athii to caa o hmah; nangcae salakah kaom angvin mah doeh athii to caak han om ai, tiah ka thuih boeh.

13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der maa spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord.

Israel kami mah maw, to tih ai boeh loe nangcae salakah kaom angvin mah maw, moi zoep naah moi maw, tavaa maw naeh nahaeloe, athii pathok moe, athii to maiphu hoi aphum pacoengah ni, caak han oh.

14 Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I maa ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.

Athii loe taksa boih hinghaih ah oh; to pongah, Nangcae loe kawbaktih moi thii doeh caa o hmah, tiah Israel kaminawk khaeah ka thuih boeh; taksa boih hinghaih loe athii ah oh pongah, athii caa kami loe, pahnawt sut ah om tih.

15 Enhver, der spiser selvdøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; saa er han ren.

Angmah koeh kadueh moi, moi kasan mah kaek ih moi caa kami, prae thung ih kami maw, to tih ai boeh loe angvin doeh, a khukbuen to pasuk moe, tui amhluk han oh; anih loe duembang khoek to ciim mak ai; tui amhluk pacoengah ni ciim vop tih.

16 Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.

Toe a khukbuen to pasuk ai moe, tui doeh amhluh ai nahaeloe, to kami loe a zaehaih tho to hnu tih, tiah thui paeh, tiah a naa.