< 3 Mosebog 14 >
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen af en spedalsk: Han skal fremstilles for Præsten,
Dette skal være Loven for den spedalske paa hans Renselsesdag, at han skal fremføres til Præsten.
3 og Præsten skal gaa uden for Lejren og syne ham, og viser det sig da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,
Og Præsten skal gaa ud, uden for Lejren; og Præsten skal bese ham, og se, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den spedalske,
4 skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses.
da skal Præsten befale, at man skal tage for den, som renser sig, to levende, rene Spurve og Cedertræ og Skarlagen og Isop.
5 Og Præsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et Lerkar med rindende Vand.
Og Præsten skal befale, at man slagter den ene Spurv over et Lerkar over rindende Vand.
6 Saa skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det karmoisinrøde Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,
Han skal tage den levende Spurv og Cedertræet og Skarlagenet og Isopen, og han skal dyppe dem og den levende Spurv i den slagtede Spurvs Blod, over rindende Vand.
7 og syv Gange foretage Bestænkning paa den, der skal renses for Spedalskhed, og saaledes rense ham; derpaa skal han lade den levende Fugl flyve ud over Marken.
Og han skal stænke syv Gange paa den, som lader sig rense for Spedalskheden, og han skal rense ham og lade den levende Spurv flyve ud paa Marken.
8 Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage alt sit Haar og bade sig i Vand; saa er han ren. Derefter maa han gaa ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit Telt.
Men den, som renser sig, skal to sine Klæder og rage alt sit Haar af og bade sig i Vand, saa er han ren, og siden maa han komme i Lejren; dog skal han bo uden for sit Telt i syv Dage.
9 Paa den syvende Dag skal han afrage alt sit Haar, sit Hovedhaar, sit Skæg, sine Øjenbryn, alt sit Haar skal han afrage, og han skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; saa er han ren.
Og det skal ske paa den syvende Dag, da skal han afrage alt sit Haar, sit Hoved og sit Skæg og sine Øjenbryn, ja alt sit Haar skal han afrage; og han skal to sine Klæder og bade sin Krop i Vand, saa er han ren.
10 Men den ottende Dag skal han tage to lydefri Væderlam og et lydefrit, aargammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie.
Og paa den ottende Dag skal han tage to Væderlam uden Lyde og et aargammelt Gimmerlam uden Lyde og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, og en Log Olie.
11 Saa skal den Præst, der foretager Renselsen, stille den, der skal renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENS Aasyn ved Aabenbaringsteltets Indgang.
Og Præsten, som renser, skal stille den Mand, der lader sig rense, og disse Ting for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør.
12 Og Præsten skal tage det ene Væderlam og frembære det som Skyldoffer tillige med den Log Olie, som hører dertil, og udføre Svingningen dermed for HERRENS Aasyn.
Og Præsten skal tage det ene Lam og bringe det til et Skyldoffer tillige med den Log Olie, og han skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt.
13 Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brændofferet slagtes, paa det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder Skyldofferet Præsten; det er højhelligt.
Og han skal slagte Væderlammet paa det Sted, hvor man skal slagte Syndofret og Brændofret, paa det hellige Sted; thi lige som Syndofret, saa hører Skyldofret Præsten til, det er en højhellig Ting.
14 Derpaa skal Præsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Præsten skal stryge det paa højre Øreflip af den, der skal renses, og paa hans højre Tommelfinger og højre Tommeltaa;
Og Præsten skal tage af Skyldofrets Blod, og Præsten skal komme deraf paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa.
15 og Præsten skal tage noget af den Log Olie, som hører dertil, og hælde det i sin venstre Haand,
Og Præsten skal tage af den Log Olie og øse i sin venstre Haand.
16 og Præsten skal dyppe sin højre Pegefinger i den Olie, han har i sin venstre Haand, og med sin Finger stænke Olien syv Gange foran HERRENS Aasyn.
Og Præsten skal dyppe sin højre Finger i Olien, som er i hans venstre Haand, og han skal stænke af Olien med sin Finger syv Gange for Herrens Ansigt.
17 Og af den Olie, han har tilbage i sin Haand, skal Præsten stryge noget paa højre Øreflip af den, der skal renses, og paa hans højre Tommelfinger og højre Tommeltaa oven paa Skyldofferets Blod.
Men af den Olie, som er til overs i hans Haand, skal Præsten komme paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa, oven paa Skyldofrets Blod.
18 Og Præsten skal hælde det, der er tilbage af Olien i hans Haand, paa Hovedet af den, der skal renses, og saaledes skal Præsten skaffe ham Soning for HERRENS Aasyn.
Men det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renses, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt.
19 Derpaa skal Præsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal renses, Soning for hans Urenhed.
Og Præsten skal lave Syndofret og gøre Forligelse for ham, som lader sig rense for sin Urenhed, og siden skal han slagte Brændofret.
20 Og Præsten skal ofre Brændofferet og Afgrødeofferet paa Alteret og saaledes skaffe ham Soning; saa er han ren.
Og Præsten skal ofre Brændofret og Madofret paa Alteret, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, saa er han ren.
21 Men hvis han er fattig og ikke evner at give saa meget, skal han tage et enkelt Lam til Skyldoffer, til at udføre Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning, desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie
Men er han fattig, og hans Haand ikke formaar saa meget, da skal han tage eet Væderlam til et Skyldoffer, til at lade røre, til at gøre Forligelse for ham og en Tiendepart Mel blandet med Olie, til Madoffer, og en Log Olie
22 og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den ene skal være til Syndoffer, den anden til Brændoffer.
og to Turtelduer eller to Dueunger, som hans Haand formaar; og den ene skal være et Syndoffer og den anden et Brændoffer.
23 Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til Præsten ved Aabenbaringsteltets Indgang for HERRENS Aasyn.
Og han skal bringe dem frem paa den ottende Dag af sin Renselse til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør, for Herrens Ansigt.
24 Saa skal Præsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som hører dertil, og Præsten skal udføre Svingningen dermed for HERRENS Aasyn.
Og Præsten skal tage Skyldofrets Lam og den Log Olie, og Præsten skal røre dem med en Rørelse for Herrens Ansigt.
25 Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Præsten skal tage noget af Skyldofferets Blod og stryge det paa højre Øreflip af den, der skal renses, og paa hans højre Tommelfinger og højre Tommeltaa.
Og han skal slagte Skyldofrets Lam, og Præsten skal tage af Skyldofrets Blod og komme paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa.
26 Og af Olien skal Præsten hælde noget i sin venstre Haand,
Og Præsten skal øse af Olien i sin venstre Haand.
27 og Præsten skal med sin højre Pegefinger syv Gange stænke noget af Olien, som er i hans venstre Haand, for HERRENS Aasyn.
Og Præsten skal stænke med sin højre Finger af Olien, som er i hans venstre Haand, syr Gange for Herrens Ansigt.
28 Og af Olien, som er i hans Haand, skal Præsten stryge noget paa højre Øreflip af den, der skal renses, og paa hans højre Tommelfinger og højre Tommeltaa oven paa Skyldofferets Blod.
Og Præsten skal komme af Olien, som er i hans Haand, paa den højre Ørelæp af ham, som lader sig rense, og paa hans højre Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa, over Skyldofrets Blods Sted.
29 Og Resten af Olien, som er i hans Haand, skal Præsten hælde paa Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for HERRENS Aasyn.
Men det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som lader sig rense, til at gøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt.
30 Derpaa skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu har evnet at give,
Og han skal lave den ene af de Turtelduer eller af de Dueunger, af det, hans Haand har formaaet,
31 den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffer, sammen med Afgrødeofferet; og Præsten skal skaffe den, der skal renses, Soning for HERRENS Aasyn.
det, som hans Haand har formaaet, skal han lave den ene til Syndoffer, den anden til Brændoffer, tillige med Madofret, og Præsten skal gøre Forligelse for den, som lader sig rense, for Herrens Ansigt.
32 Det er Loven om den, der har været angrebet af Spedalskhed og ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.
Dette er Loven for den, som Spedalskheds Plage var paa, og hvis Haand ikke formaar alt, hvad der hører til hans Renselse.
33 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
34 Naar I kommer til Kana'ans Land, som jeg vil give eder i Eje, og jeg lader Spedalskhed komme frem paa et Hus i eders Ejendomsland,
Naar I komme i Kanaans Land, hvilket jeg giver eder til Ejendom, og jeg lader komme Spedalskheds Plage i et Hus udi eders Ejendoms Land,
35 saa skal Husets Ejer gaa hen og melde det til Præsten og sige: »Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!«
da skal den komme, hvem Huset hører til, og give Præsten det til Kende og sige: Det ser mig ud, som der er Spedalskhed i Huset.
36 Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpaa skal Præsten komme for at syne Huset.
Saa skal Præsten befale, at de skulle rydde Huset, førend Præsten kommer til at bese Spedalskheden, at ikke alt det, som er i Huset, skal blive urent, og siden skal Præsten komme at bese Huset.
37 Viser det sig da, naar han syner Pletten, at Pletten paa Husets Vægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end Væggen udenom,
Og naar han beser Spedalskheden, og se, Spedalskheden er paa Væggene i Huset, nemlig Fordybninger, som ere grønagtige eller rødagtige, og de ere dybere at se til, end Væggen,
38 skal Præsten gaa ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket i syv Dage.
da skal Præsten gaa ud af Huset, til Døren paa Huset, og han skal lukke Huset til syv Dage.
39 Paa den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvis det da viser sig, at Pletten har bredt sig paa Husets Vægge,
Og Præsten skal komme igen paa den syvende Dag; og naar han beser det, og se, Spedalskheden har udbredt sig videre paa Væggene i Huset,
40 skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen paa et urent Sted uden for Byen
da skal Præsten befale, at de bryde Stenene ud, som Spedalskheden er paa; og de skulle kaste dem hen udenfor Staden paa et urent Sted.
41 og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hælde det fjernede Puds ud paa et urent Sted uden for Byen.
Saa skal han lade Huset skrabe indentil rundt omkring; og de skulle kaste Støvet, som de afskrabede, udenfor Staden paa et urent Sted.
42 Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.
Og de skulle tage andre Stene og lade dem komme i Stedet for de forrige Stene, og man skal tage andet Ler og kline Huset med.
43 Hvis Pletten saa atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset paa ny,
Men dersom Spedalskheden kommer igen og blomstrer i Huset, efter at man har brudt Stenene ud, og efter at man har skrabet Huset, og efter at man har klinet det,
44 skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig paa Huset, saa er det ondartet Spedalskhed, der er paa Huset; det er urent.
da skal Præsten komme, og naar han beser det, og se, Spedalskheden har udbredt sig videre i Huset, da er der en Spedalskhed, som æder om sig, i Huset; det er urent.
45 Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset paa Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
Derfor skal man afbryde Huset, dets Stene og dets Træværk og alt Husets Ler, og man skal føre det udenfor Staden til et urent Sted.
46 Den, som gaar ind i Huset, saa længe det er lukket, skal være uren til Aften;
Og hvo som kommer i det Hus alle de Dage, i hvilke han lod det lukke, skal være uren indtil Aftenen.
47 den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiser deri, skal tvætte sine Klæder.
Og hvo som ligger i Huset, skal to sine Klæder; og hvo som æder i Huset, skal to sine Klæder.
48 Men hvis det, naar Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig paa det, efter at det er pudset paa ny, skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.
Men dersom Præsten kommer igen og beser det, og se, Spedalskheden har ikke udbredt sig videre i Huset, efter at Huset blev klinet, da skal Præsten dømme det Hus rent; thi Spedalskheden er bleven lægt.
49 Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.
Saa skal han tage, til at gøre Syndoffer for Huset, to Spurve og Cedertræ og Skarlagen og Isop.
50 Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,
Og han skal slagte den ene Spurv over et Lerkar, over rindende Vand.
51 og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning paa Huset
Og han skal tage Cedertræet og Isopen og Skarlagenet og den levende Spurv og dyppe dem i den slagtede Spurvs Blod og i det rindende Vand, og han skal stænke paa Huset syv Gange;
52 og saaledes rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det karmoisinrøde Garn.
og han skal gøre Syndoffer for Huset med Spurvens Blod og med det rindende Vand og med den levende Spurv og med Cedertræet og med Isopen og med Skarlagenet.
53 Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over Marken og saaledes skaffe Huset Soning; saa er det rent.
Saa skal han lade den levende Spurv flyve hen uden for Staden, over Marken, og han skal gøre Forligelse for Huset, saa er det rent.
54 Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,
Dette er Loven om alle Haande Spedalskheds Plage og om Skurv
55 om Spedalskhed paa Klæder og Huse
og om Spedalskhed paa Klæder og paa Hus
56 og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter,
og om Hævelse og om Skab og om skinnende Plet,
57 til Belæring om, naar noget er urent, og naar det er rent. Det er Loven om Spedalskhed.
til at lære, paa hvad Dag noget er urent, og paa hvad Dag det er rent; dette er Loven om Spedalskhed.