3 Mosebog 13
1 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
2 Naar der paa et Menneskes Hud viser sig en Hævelse eller Udslæt eller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed paa hans Hud, skal han føres hen til Præsten Aron eller en af hans Sønner, Præsterne.
kami maeto mah a ngan nuiah kapaw maw, phra maw, to tih ai boeh loe ngan kanglung maw, ngansae maw om nahaeloe, anih to qaima Aaron khaeah maw, to tih ai boeh loe anih capanawk thungah qaima toksah kami maeto khaeah maw caeh haih han oh.
3 Præsten skal da syne det syge Sted paa Huden, og naar Haarene paa det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, saa er det Spedalskhed, og saa skal Præsten efter at have synet ham erklære ham for uren.
Qaima mah a ngan nuiah kaom ahmaa to khen pae tih; ahmaa pong ih ngan mui to anglung moe, nganhin pongah ahmaa to thuk kue nahaeloe, ngansae ah oh; to pongah qaima mah anih to khen ueloe, ciimcai ai kami, tiah taphong tih.
4 Men hvis det er en hvid Plet paa Huden og den ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og Haarene ikke er blevet hvide, saa skal Præsten lukke den angrebne inde i syv Dage;
Toe nganhin pong ih ahmaa loe anglung, toe ahmaa loe nganhin pongah thuk kue ai nahaeloe, nganmui anglung ai cadoeh, qaima mah to kami to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih;
5 og paa den syvende Dag skal Præsten syne ham. Viser det sig da, at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig paa Huden, skal Præsten igen lukke ham inde i syv Dage;
ni sarihto naah qaima mah anih to khen tih; to naah ahmaa loe angmah toengroeng ah oh moe, ngan kalah bangah angcen ai nahaeloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem let bae vop tih;
6 og paa den syvende Dag skal Præsten atter syne ham. Hvis det da viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt sig paa Huden, skal Præsten erklære ham for ren; da er det almindeligt Udslæt paa Huden; han skal da tvætte sine Klæder og være ren.
ni sarihto naah qaima mah khen let tih; to naah ahmaa to amnum moe, ngan kalah bangah angcen ai nahaeloe, to ahmaa loe ngan kapaw rumram ah oh pongah, qaima mah anih to ciim boeh, tiah taphong tih; a khukbuen to pasuk pacoengah ni to kami loe ciim vop tih.
7 Men hvis Udslættet breder sig paa Huden, efter at han har ladet Præsten syne sig for at blive erklæret for ren, og hvis Præsten, naar han anden Gang lader sig syne af ham,
Toe qaima mah ciim boeh, tiah taphong pacoengah, nganhin pong ih ahmaa to pung let nahaeloe, anih mah qaima khaeah khensak let tih.
8 ser, at Udslættet har bredt sig paa Huden, saa skal Præsten erklære ham for uren; det er Spedalskhed.
Qaima mah khet let naah, nganhin nuiah ahmaa to pung nahaeloe, ngansae ah oh pongah, qaima mah anih to ciimcai ai kami, tiah taphong tih.
9 Naar et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han føres hen til Præsten,
Ngansae man kami to qaima khaeah caeh haih let han oh;
10 og Præsten skal syne ham; og naar der da viser sig at være en hvid Hævelse paa Huden og Haarene derpaa er blevet hvide og der vokser vildt Kød i Hævelsen,
qaima mah anih to khet naah, nganhin pong ih ahmaa loe anglung, nganhin nui ih amui doeh anglung moe, nganhin pong ih ahmaa to sui hnup nahaeloe,
11 saa er det gammel Spedalskhed paa hans Hud, og da skal Præsten erklære ham for uren; han behøver ikke at lukke ham inde, thi han er uren.
to baktih nathaih loe kahoih thai ai nganhin nathaih ah oh pongah, qaima mah ciimcai ai kami, tiah taphong tih; anih loe ciim ai ah oh boeh pongah, ahmuen kalah ah suem mak ai.
12 Men hvis Spedalskheden bryder ud paa Huden og Spedalskheden bedækker hele den angrebnes Hud fra Top til Taa, saa vidt Præsten kan se,
To nathaih loe nganhin boih ah oh moe, a lu hoi khok khoek to nathaih mah khuk boih boeh, tiah qaima mah kamtuengah hnu nahaeloe,
13 og Præsten ser, at Spedalskheden bedækker hele hans Legeme, saa skal han erklære den angrebne for ren; han er blevet helt hvid, han er ren.
qaima mah anih to khen tih; nathaih mah takpum to khuk boih nahaeloe, to kami to ciim boeh, tiah taphong tih; a takpum boih anglung boeh pongah, anih loe ciim boeh.
14 Men saa snart der viser sig vildt Kød paa ham, er han uren;
Toe a ngan nui ih ahmaa to sui hnup nahaeloe, anih to ciim mak ai.
15 og naar Præsten ser det vilde Kød, skal han erklære ham for uren; det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed.
Qaima mah tui baktiah kasui hnup ahmaa to hnuk naah, anih loe ciim ai kami ni, tiah taphong tih; to baktih ngan loe ciim ai pongah, ngansae ah oh.
16 Hvis derimod det vilde Kød forsvinder og han bliver hvid, skal han gaa til Præsten;
To ngan kaduk loe amkhraih moe, anglung nahaeloe, qaima khaeah patuek han oh;
17 og hvis det, naar Præsten syner ham, viser sig, at den angrebne er blevet hvid, skal Præsten erklære den angrebne for ren; han er ren.
qaima mah khet naah, ahmaa to anglung nahaeloe, qaima mah to kami to ciim boeh, tiah taphong tih, to pacoengah loe anih loe ciim tih boeh.
18 Naar nogen paa sin Hud har haft en Betændelse, som er lægt,
Kami maeto loe takpum ah athlut to oh moe, hoih boeh,
19 og der saa paa det Sted, som var betændt, kommer en hvid Hævelse eller en rødlighvid Plet, skal han lad sig syne af Præsten;
athlut ohhaih ahmuen loe anglung maw, to tih ai boeh loe kanglung hoi kathim ah tangdawh phawt moe, angphong let nahaeloe, qaima khaeah patuek han oh.
20 og hvis Præsten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og Haarene derpaa er blevet hvide, skal Præsten erklære ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem efter Betændelsen.
Qaima mah khet naah, ahmaa loe nganhin pongah thuk kue moe, ahmaa pong ih nganmui doeh anglung nahaeloe, athlut thung hoiah ngansae to tacawt pongah, qaima mah anih to kaciim ai kami, tiah taphong tih.
21 Men hvis der, naar Præsten syner det, ikke viser sig at være hvide Haar derpaa og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men er ved at svinde, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;
Toe qaima mah khet naah, ahmaa nui ih nganmui loe anglung ai, nganhin pongah doeh thuk ai, toe amnum nahaeloe, qaima mah anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
22 og naar det da breder sig paa Huden, skal Præsten erklære ham for uren; det er Spedalskhed.
Toe to ahmaa to angpung nahaeloe, ngansae ah oh pongah, qaima mah anih to ciim ai kami, tiah taphong tih.
23 Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig, da er det et Ar efter Betændelsen, og Præsten skal erklære ham for ren.
Toe ahmaa loe angmah toengroeng ah oh moe, pung ai nahaeloe, athlut ahmaa rumram ah ni oh; to pongah qaima mah anih to ciim boeh, tiah taphong tih.
24 Eller naar nogen faar et Brandsaar paa Huden, og det Kød, der vokser i Brandsaaret, frembyder en rødlighvid eller hvid Plet,
Kami maeto loe hmai mah kangh, to tiah hmai mah kangh ih ahmaa to anglung, to tih ai boeh loe thim nahaeloe,
25 saa skal Præsten syne ham, og hvis det da viser sig, at Haarene paa Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, saa er det Spedalskhed, der er brudt frem i Brandsaaret; og da skal Præsten erklære ham for uren; det er Spedalskhed.
qaima mah to ahmaa to khen tih; ahmaa pong ih nganmui loe anglung moe, nganhin pongah ahmaa to thuk kue nahaeloe, hmai mah kangh ih ahmaa thung hoiah ngansae to tacawt pongah, qaima mah anih to ciimcai ai kami ah taphong tih; to loe ngansae nathaih ah oh.
26 Men hvis det, naar Præsten synet ham, viser sig, at der ingen hvide Haar er paa den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end Huden udenom, men at den er ved at svinde, saa skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;
Toe qaima mah khet naah, ahmaa pong ih nganmui loe anglung ai, ahmaa doeh thuk ai, amnum nahaeloe, qaima mah anih to ahmuen kalah bangah, ni sarihto thung omsak tih.
27 og paa den syvende Dag skal Præsten syne ham, og naar den da har bredt sig paa Huden, skal Præsten erklære ham for uren; det er Spedalskhed.
Ni sarihto thung qaima mah anih to khen tih; to naah ahmaa to pung nahaeloe, qaima mah anih to ciimcai ai kami ah taphong tih; to loe ngansae ah oh.
28 Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig paa Huden, og er ved at svinde, saa er det en Hævelse efter Brandsaaret, og da skal Præsten erklære ham for ren; thi det er et Ar efter Brandsaaret.
Toe ahmaa to angmah toengroeng ah oh; pung ai moe, amnum nahaeloe, hmai mah kang rumram ih ahmaa ah oh pongah, qaima mah anih to kaciim kami ah taphong tih; to loe hmai mah kangh ih ahmaa rumram ah ni oh.
29 Naar en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skæg,
Nongpa, to tih ai boeh loe nongpata mah lu ah maw, to tih ai boeh loe toektaboe ah maw ahmaa om nahaeloe,
30 skal Præsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Haar derpaa, saa skal Præsten erklære ham for uren; det er Skurv, Spedalskhed i Hoved eller Skæg.
qaima mah ahmaa to khen tih; ahmaa loe nganhin pongah thuk moe, nganmui doeh amsen hrawng nahaeloe, qaima mah anih to kaciim ai kami ah taphong tih; to loe ngan kamthak ah oh moe, lu nuiah maw, to tih ai boeh loe toektaboe pongah kaom, ngansae ah oh.
31 Men hvis det skurvede Sted, naar Præsten syner det, ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Haarene derpaa er sorte, da skal Præsten lukke den skurvede inde i syv Dage;
Toe qaima mah to baktih ahmaa to khet naah, ahmaa loe thuk parai ai moe, nganmui doeh amnum ai nahaeloe, to nathaih tawn kami to qaima mah ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
32 og paa den syvende Dag skal Præsten syne ham, og hvis da Skurven ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Haar derpaa og Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,
Ni sarihto thung qaima mah ahmaa to khen pae let tih; to naah ngan kamthak ahmaa to pung ai, nganmui doeh amsen ai, ahmaa doeh thuk ai nahaeloe,
33 da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede Sted rage; saa skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syv Dage.
to kami mah a nganmui to aah han oh, toe ahmaa pong ih nganmui loe aah han om ai; to kami to qaima mah ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
34 Paa den syvende Dag skal Præsten syne Skurven, og hvis det da viser sig, at Skurven ikke har bredt sig paa Huden, og at den ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, saa skal Præsten erklære ham for ren; da skal han tvætte sine Klæder og være ren.
Ni sarihto thung qaima mah ngan kamthak ahmaa to khen tih; toe ahmaa loe pung ai, ahmaa doeh thuk ai nahaeloe, qaima mah anih to kaciim kami ah taphong tih; anih loe a khukbuen to pasuk pacoengah ni ciim vop tih.
35 Men hvis Skurven breder sig paa Huden, efter at han er erklæret for ren,
Toe ciim boeh tiah taphong pacoengah, ngan kamthak ahmaa to pung let nahaeloe,
36 da skal Præsten syne ham; og hvis det saa viser sig, at Skurven har bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der er guldgule Haar; han er uren.
qaima mah anih to khen let tih; ahmaa to nganhin nuiah pung let nahaeloe, qaima mah kamsen nganmui pakrong han angai ai; to kami loe ciim ai kami ah oh.
37 Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset sorte Haar frem derpaa, da er Skurven lægt; han er ren, og Præsten skal erklære ham for ren.
Toe a khet naah ahmaa loe angmah toengroeng ah oh, amui kamnum doeh tacawt ai nahaeloe, ngan kamthak ahmaa loe hoih boeh pongah, anih loe ciim boeh; to naah qaima mah anih to ciim kami ah taphong tih.
38 Naar en Mand eller Kvinde faar lyse Pletter, hvide Pletter paa Huden,
Nongpa maw, to tih ai boeh loe nongpata loe nganhin nuiah kanglung bok ahmaa to oh moe, ngansae ah om nahaeloe,
39 skal Præsten syne dem; og hvis der da paa deres Hud viser sig hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er brudt ud paa Huden; han er ren.
qaima mah khen pae tih; nganhin nuiah kaom kanglung bok ahmaa loe kamnum hoi kanglung angbaeh nahaeloe, nganhin pongah kaom ahmaa rumram ah ni oh; to kami loe ciim.
40 Naar nogen bliver skaldet paa Baghovedet, saa er han kun isseskaldet; han er ren.
Sam to angmuen moe, a lu doeh angmuilum ah oh; toe to kami loe ciim.
41 Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, saa er han kun pandeskaldet; han er ren.
Hmabang sam angmuen kami loe, lupataeh amngaeh cadoeh, anih loe ciim.
42 Men kommer der paa hans skaldede Isse eller Pande et rødlighvidt Sted, er det Spedalskhed, der bryder frem paa hans skaldede Isse eller Pande.
Toe lu angmuilum nuiah maw, to tih ai boeh loe a lupataeh hmabang ah maw, ngan kamling to tadawh phawt nahaeloe, lu angmuilum nuiah kaom, to tih ai boeh loe lupataeh nuiah kaom ahmaa loe ngansae ah oh.
43 Saa skal Præsten syne ham, og viser det sig da, at Hævelsen paa det syge Sted paa hans skaldede Isse eller Pande er rødlighvid, af samme Udseende som Spedalskhed paa Huden,
Qaima mah anih to khet naah, lu angmuilum nuiah kaom, to tih ai boeh loe a lu pataeh nuiah kaom ahmaa loe ngansae baktiah om nahaeloe,
44 saa er han spedalsk; han er uren, og Præsten skal erklære ham for uren; paa sit Hoved er han angrebet.
to kami loe ngansae man kami ah oh, anih loe ciim ai; a lu nuiah ahmaa oh pongah qaima mah anih to kaciim ai kami ah taphong tih.
45 Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal gaa med sønderrevne Klæder, hans Haar skal vokse frit, han skal tilhylle sit Skæg, og: »uren, uren!« skal han raabe.
Ngansae man kami loe angmah ih laihaw to asih moe, a lu to khuk ai ah, pahni to khuk pacoengah, Ciim ai! Ciim ai! tiah hang tih.
46 Saa længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, for sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdssted være.
To ngansae man kami loe nathaih a tawnh thung, ciim ai ah a oh; to kami loe angmah bueng oh han oh, anih loe a ohhaih im tasa bangah om tih.
47 Naar der kommer Spedalskhed paa en Klædning enten af Uld eller Lærred
Ngansae to tuumui laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe puu ngan laihaw pongah maw om nahaeloe,
48 eller paa vævet eller knyttet Stof af Lærred eller Uld eller paa Læder eller Læderting af enhver Art
thunh ih hmuen maw, to tih ai boeh loe sak ih hmuen maw, to tih ai boeh loe tuumui maw, to tih ai boeh loe moihin maw, to tih ai boeh loe moihin hoi sak ih hmuen maw,
49 og det angrebne Sted paa Klædningen, Læderet, det vævede eller knyttede Stof eller Lædertingene viser sig at være grønligt eller rødligt, saa er det Spedalskhed og skal synes af Præsten.
laihaw nuiah kaom ahmaa loe rong kahing maw, to tih ai boeh loe kathim ah maw om nahaeloe, ngansae ah oh; nathaih to qaima khaeah patuek han oh.
50 Og naar Præsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne Ting inde i syv Dage.
Qaima mah nathaih to khen ueloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah omsak tih.
51 Paa den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom Skaden har bredt sig paa Klædningen, det vævede eller knyttede Stof eller Læderet, de forskellige Læderting, saa er Skaden ondartet Spedalskhed, det er urent.
Ni sarihto thungah khen let tih, to naah nathaih to laihaw kalah ahmuen ah maw, to tih ai boeh loe thunh ih laihaw pongah maw, tuumui hoiah sak ih laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe sak ih kawbaktih laihaw pongah maw angcen nahaeloe, ngansae ah oh pongah, ciim mak ai.
52 Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærred vævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som er angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.
To pongah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe tuumui hoiah thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe tuumui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe puu ngan khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen boih ah nathaih to oh boeh pongah, hmai hoi qoeng ah; angcen thaih ngansae ah oh pongah, khukbuen to hmai hoiah qoeng han oh.
53 Men hvis Præsten finder, at Skaden ikke har bredt sig paa Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller paa de forskellige Slags Læderting,
Toe qaima mah khet naah, tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen boih ah nathaih to angcen ai nahaeloe,
54 saa skal Præsten paabyde, at den angrebne Ting skal tvættes, og derpaa igen lukke den inde i syv Dage.
nathaih ahmaa kaom khukbuen to pasuksak ueloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah omsak tih.
55 Præsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvættet, og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, saa er den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrænde den; det er ædende Udslæt paa Retten eller Vrangen.
Nathaih ahmaa kaom khukbuen pasuk pacoengah, qaima mah khen let tih; nathaih ahmaa loe rong amkhraih ai angmah toengroeng ah om nahaeloe, angpung ai cadoeh, ciim mak ai; athung bang hoiah a nui bangah ahnai to oh pongah, hmai hoiah qoeng han oh.
56 Men hvis det, naar Præsten syner det, viser sig, at Skaden er ved at svinde efter Tvætningen, saa skal han rive det angrebne Sted af Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttede Stof.
Qaima mah khet naah, pasuk tangcae khukbuen pong ih nathaih ahmaa to amnum nahaeloe, to ahmaa ohhaih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe sak ih khukbuen to asik tih.
57 Viser det sig da igen paa Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderting, da er det Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrænde de angrebne Ting.
Toe tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen nuiah nathaih to angphong let nahaeloe, angpung thaih nathaih ah oh pongah, nathaih kaom khukbuen to hmai hoiah qoeng han oh.
58 Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal tvættes paa ny; saa er det rent. —
Tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen loe ciim cadoeh, pasuk let han oh; to tiah sak naah ni ciim vop tih, tiah a naa.
59 Det er Loven om Spedalskhed paa Klæder af Uld eller Lærred eller paa vævet eller knyttet Stof eller paa alskens Læderting; efter den skal de erklæres for rene eller urene.
Hae loe ciim maw, ciim ai, tiah taphong hanah, tuumui, to tih ai boeh loe puu ngan, to tih ai boeh loe sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen hoi kasaeng daan ah oh.
