Klagesangene 1

1 Hvor sidder hun ene, den By, saa folkerig før — mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

先前满有人民的城， 现在何竟独坐！ 先前在列国中为大的， 现在竟如寡妇； 先前在诸省中为王后的， 现在成为进贡的。

2 Hun græder og græder om Natten med Taarer paa Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trøst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.

她夜间痛哭，泪流满腮； 在一切所亲爱的中间没有一个安慰她的。 她的朋友都以诡诈待她， 成为她的仇敌。

3 Af Trang og tyngende Trældom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forfølgerne naaede hende midt i Trængslerne.

犹大因遭遇苦难， 又因多服劳苦就迁到外邦。 她住在列国中，寻不着安息； 追逼她的都在狭窄之地将她追上。

4 Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vaande.

锡安的路径因无人来守圣节就悲伤； 她的城门凄凉； 她的祭司叹息； 她的处女受艰难，自己也愁苦。

5 Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Aasyn.

她的敌人为首； 她的仇敌亨通； 因耶和华为她许多的罪过使她受苦； 她的孩童被敌人掳去。

6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Græsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftløse bort for Forfølgernes Aasyn.

锡安城的威荣全都失去。 她的首领像找不着草场的鹿； 在追赶的人前无力行走。

7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehaand faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender saa til og lo, fordi hun gik under.

耶路撒冷在困苦窘迫之时， 就追想古时一切的乐境。 她百姓落在敌人手中，无人救济； 敌人看见，就因她的荒凉嗤笑。

8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de saa hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.

耶路撒冷大大犯罪， 所以成为不洁之物； 素来尊敬她的，见她赤露就都藐视她； 她自己也叹息退后。

9 Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.

她的污秽是在衣襟上； 她不思想自己的结局， 所以非常地败落， 无人安慰她。 她说：耶和华啊，求你看我的苦难， 因为仇敌夸大。

10 Avindsmænd bredte deres Haand over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom saa hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

敌人伸手，夺取她的美物； 她眼见外邦人进入她的圣所— 论这外邦人，你曾吩咐不可入你的会中。

11 Alt hendes Folk maatte sukke, søgende Brød; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt paa, hvorledes jeg haanes!

她的民都叹息，寻求食物； 他们用美物换粮食，要救性命。 他们说：耶和华啊，求你观看， 因为我甚是卑贱。

12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm paa sin glødende Vredes Dag.

你们一切过路的人哪，这事你们不介意吗？ 你们要观看： 有像这临到我的痛苦没有— 就是耶和华在他发烈怒的日子使我所受的苦？

13 Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg baade Dag og Nat.

他从高天使火进入我的骨头， 克制了我； 他铺下网罗，绊我的脚， 使我转回； 他使我终日凄凉发昏。

14 Der vogtedes paa mine Synder, i hans Haand blev de flettet, de kom som et Aag om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som er mig for stærke.

我罪过的轭是他手所绑的， 犹如轭绳缚在我颈项上； 他使我的力量衰败。 主将我交在我所不能敌挡的人手中。

15 Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest paa mig for at knuse mine unge, traadte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.

主轻弃我中间的一切勇士， 招聚多人攻击我， 要压碎我的少年人。 主将犹大居民踹下， 像在酒榨中一样。

16 Derover græder mit Øje, det strømmer med Taarer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.

我因这些事哭泣； 我眼泪汪汪； 因为那当安慰我、救我性命的， 离我甚远。 我的儿女孤苦， 因为仇敌得了胜。

17 Zion udrækker Hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.

锡安举手，无人安慰。 耶和华论雅各已经出令， 使四围的人作他仇敌； 耶路撒冷在他们中间像不洁之物。

18 HERREN, han er retfærdig, jeg modstod hans Mund. Hør dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mænd drog bort som Fanger.

耶和华是公义的！ 他这样待我，是因我违背他的命令。 众民哪，请听我的话， 看我的痛苦； 我的处女和少年人都被掳去。

19 Mine Elskere kaldte jeg ad — de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Aanden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.

我招呼我所亲爱的， 他们却愚弄我。 我的祭司和长老正寻求食物、救性命的时候， 就在城中绝气。

20 Se, HERRE, hvor jeg er i Vaande, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.

耶和华啊，求你观看， 因为我在急难中。 我心肠扰乱； 我心在我里面翻转， 因我大大悖逆。 在外，刀剑使人丧子； 在家，犹如死亡。

21 Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gaa det som mig!

听见我叹息的有人； 安慰我的却无人！ 我的仇敌都听见我所遭的患难； 因你做这事，他们都喜乐。 你必使你报告的日子来到， 他们就像我一样。

22 Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.

愿他们的恶行都呈在你面前； 你怎样因我的一切罪过待我， 求你照样待他们； 因我叹息甚多，心中发昏。