Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
Awurade, kae nea aba yɛn so; hwɛ, na hu yɛn animguase.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Wɔadan yɛn agyapade ama ahɔho, wɔde yɛn afi ama ananafo.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Yɛayɛ nyisaa na yenni agyanom, yɛn nanom yɛ akunafo.
4 Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
Ɛsɛ sɛ yɛtɔ nsu a yɛnom; yebenya nnyina a, gye sɛ yɛtɔ.
5 Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Wɔn a wɔtaa yɛn no abɛn yɛn pɛɛ; Yɛabrɛ na yennya ahomegye.
6 Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
Yɛde yɛn ho maa Misraim ne Asiria sɛnea yebenya aduan a ɛbɛso yɛn.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
Yɛn agyanom yɛɛ bɔne, na wonni hɔ bio, na yɛn na wɔn asotwe abɛda yɛn so.
8 Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
Nkoa di yɛn so, na obiara nni hɔ a obegye yɛn afi wɔn nsam.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Yɛde yɛn nkwa bɔ afɔre de pɛ yɛn anoduan, afoa a ɛwɔ sare so no nti.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Yɛn honam adɔ sɛ fononoo. Ɔkɔm ama atiridii abɔ yɛn.
11 De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Wɔato mmea mmonnaa wɔ Sion, ne mmabun a wɔwɔ Yuda nkurow so.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Wɔkyekyere mmapɔmma nsa na wɔasɛn wɔn; wɔmmfa nidi mma mpanyimfo.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Mmerante yɛ adwumaden wɔ awiyammo so; na mmerantewa nan toto wɔ nnyina duruduru ase.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Mpanyimfo ntena kuropɔn apon ano bio; mmerante agyae wɔn nnwonto.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Ahosɛpɛw afi yɛn koma mu; yɛn asaw adan agyaadwotwa.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Ahenkyɛw afi yɛn ti so. Yɛn ara, yennue sɛ yɛayɛ bɔne!
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Eyi nti yɛn koma atɔ beraw, eyinom nti yɛn ani so ayɛ kusuu
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
wɔ Sion bepɔw a ada mpan na sakraman nenam so no nti.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
Wo, Awurade, di hene afebɔɔ; wʼahengua fi awo ntoatoaso kosi awo ntoatoaso.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
Adɛn nti na wo werɛ fi yɛn daa yi? Adɛn nti na wagyaw yɛn, mmere tenten mu yi?
21 Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Ka yɛn bata wo ho bio, Awurade, na yɛatumi asan aba wo nkyɛn; yɛ yɛn nna foforo sɛ tete no
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
gye sɛ woapo yɛn koraa anaasɛ wo bo afuw yɛn mmoroso.
