Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
recordare Domine quid acciderit nobis intuere et respice obprobrium nostrum
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
hereditas nostra versa est ad alienos domus nostrae ad extraneos
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
pupilli facti sumus absque patre matres nostrae quasi viduae
4 Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
aquam nostram pecunia bibimus ligna nostra pretio conparavimus
5 Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
cervicibus minabamur lassis non dabatur requies
6 Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
Aegypto dedimus manum et Assyriis ut saturaremur pane
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
patres nostri peccaverunt et non sunt et nos iniquitates eorum portavimus
8 Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
servi dominati sunt nostri non fuit qui redimeret de manu eorum
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
in animabus nostris adferebamus panem nobis a facie gladii in deserto
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
pellis nostra quasi clibanus exusta est a facie tempestatum famis
11 De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
mulieres in Sion humiliaverunt virgines in civitatibus Iuda
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
principes manu suspensi sunt facies senum non erubuerunt
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
adulescentibus inpudice abusi sunt et pueri in ligno corruerunt
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
senes de portis defecerunt iuvenes de choro psallentium
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
defecit gaudium cordis nostri versus est in luctu chorus noster
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
cecidit corona capitis nostri vae nobis quia peccavimus
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
propterea maestum factum est cor nostrum ideo contenebrati sunt oculi nostri
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
propter montem Sion quia disperiit vulpes ambulaverunt in eo
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
tu autem Domine in aeternum permanebis solium tuum in generatione et generatione
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
quare in perpetuum oblivisceris nostri derelinques nos in longitudinem dierum
21 Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
converte nos Domine ad te et convertemur innova dies nostros sicut a principio
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
sed proiciens reppulisti nos iratus es contra nos vehementer
