Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
Aw Angraeng, kaicae nuiah kapha hmuen to poek ah; ka tongh o ih kasae thuihaih hae khen ah loe, poek ah.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Kaicae ih qawk loe minawk ban ah phak boih boeh, kaicae ih imnawk doeh prae kalah kaminawk ban ah phak boih boeh.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Kaicae loe naqah hoi ampa tawn ai kami ah ni ka oh o boeh, kam nonawk doeh lamhmai ah oh o boeh.
4 Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
Naek hanah tui to ka qan o moe, tik hanah thing to ka qan o boeh.
5 Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Kaicae loe anghak ai ah tok ka sak o, hmuen phawh loiah kaicae ih tahnong loe kong thai ai boeh.
6 Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
Caaknaek khawt buh ka hak o thai hanah, Izip hoi Assyria kaminawk khaeah kang paek o.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
Kaicae ampanawk loe zae o moe, om o ai boeh; nihcae zaehaih to ka zok o boeh.
8 Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
Misongnawk mah kaicae to uk boeh, nihcae ban thung hoi loisak kami to om ai.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Zit kaom praezaek ih sumsen pongah, kaicae loe duekhaih hoi hinghaih salakah takaw to ka pakrong o.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Zok amthlam loiah kaicae ih nganhin doeh omthuh baktiah amnum boeh.
11 De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Nihcae mah Zion ih nongpatanawk hoi Judah ih tanglanawk to zae o haih.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Angraengnawk to angmacae ban hoiah bangh o moe, kacoehtanawk to azat thok ah a sak o.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Cang kaeh hanah thendoengnawk to naeh o, nawktanawk to thing aput o sak.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
To khongkha thungah kacoehtanawk akun o sak ai, thendoengnawk doeh katoeng kruek o ai boeh.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Palung anghoehaih azaem ving boeh pongah, hnawhaih doeh palungsethaih ah angcoeng lat boeh.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Kaicae lu ih angraeng lumuek loe krak ving boeh; ka zae o boeh pongah khosak ka bing o boeh!
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
To pongah kaicae ih palungthin loe zai sut boeh; hae hmuennawk pongah kaicae ih mik amtueng ai boeh.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Kami angqai krangah kaom, Zion mae loe tasuinawk mah paqaih o haih boeh.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
Aw Angraeng, nang loe dungzan ah na cak poe; na angraeng tangkhang loe adung boih khoek to cak poe.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
Tipongah kaicae nang pahnet poe moe, atue kasawk ah nang pahnawt ving loe?
21 Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Aw Angraeng, kaicae hae nangmah khaeah amlaemsak ah; to tih nahaeloe kam laem o let tih; kaicae ih atuenawk loe canghnii ih atue baktiah omsak let ah.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Toe kaicae hae nang pahnawt zuep ai moe, palung nang phui thuih hmoek ai nahaeloe, na pathawk let rae ah.
