Klagesangene 4
1 Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen paa Gadernes Hjørner!
Ninia sinenemegi gouli da gumi dagoi. Debolo Diasu gagui gele da logoba: le, afagogolesi diala.
2 Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders Værk!
Dunu da gouli bagadewane hanai, amo defele, Saione moilai bai bagade ayeligi amola a: fini da ninima dogolegei. Be wali, ninima ha lai dunu ilia da ninia ayeligi amola a: fini amo osoboga hamoi ofodo agoai ba: sa.
3 Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.
‘Wufi’ wa: me eme da ea manoma ha: i manu imunusa: dawa: Be na fi dunu da dalamole sio agoane, ilia manoma hame asigisa.
4 Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.
Ilia da mano dudubuma ha: i manu amola hano hame iabeba: le, ilia mano da udigili bogogia: sa. Mano ilia da ha: ga, ha: i manu ha: giwane edegesa, be dunu afaega ilima hamedafa iaha.
5 Folk, som levede lækkert, omkom paa Gaden; Folk, som var baaret paa Purpur, favnede Skarnet.
Dunu amo da musa: ha: i manu ida: iwane nasu, be ilia da logoba: le udigili ha: ga bogogia: lala. Dunu amo musa: ilia ame amola ilia ada ilia da bagade gaguiwane noga: le bugili iasu, be wali ilia da isu salasua gila: leboba: sa lafia: sa.
6 Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrtet, saa Hænder ej rørtes derinde.
Sodame fi dialu da Gode Ea hamobeba: le hedolowane se nabawane dafai. Be na fi ilia se dabe iasu da amo ilia se dabe iasu baligi dagoi.
7 Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mælk, deres Legeme rødere end Koral, som Safir deres Aarer;
Ninia hina bagade ea mano da ledo hamedei, hou noga: i amo da fedege agoane ahea: iya: i anegagi ofo defele ba: su. Ilia da gasa bagade, mae olole, dagumui amola hahawane bagade ba: i.
8 mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes paa Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.
Be wali, ilia da udigili logoba: le, ilia odagi da ginafoi, ilia da: i da hafoga: le, ifa bioi agoane ba: le, geloga: le, gasa dabua heda: i ba: sa.
9 Sværdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, dødsramte, af Mangel paa Markens Grøde.
Dunu da ha amoga gegenana bogoi, ilia da hedolowane hale bogolegai. Be dunu amo da fa: no bogogia: i, ilia da ha: ga se lalaba ahoanawane bogogia: i.
10 Blide Kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.
Gugunufinisisu hou da na fi dunuma doaga: beba: le, ilia da bagade beda: i. Eme ilia da ili dogolegei mano amo ili gobele mai.
11 HERREN køled sin Vrede, udøste sin Harmglød, han tændte i Zion en Ild, dets Grundvolde aad den.
Hina Gode da Ea gasa bagade ougi hou ilima iasi. E da Saione moilai bai bagade laluga ulagisili, moilai bai bagade da huluane nene sa: i.
12 Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde staa i Jerusalems Porte.
Fifi asi gala dunu huluanedafa amola ga fifi asi ouligisu dunu, ilia da ha lai dunu da Yelusaleme logo ga: su golili sa: imu Amo da hamedei agoane dawa: i.
13 Det var for Profeternes Synd, for Præsternes Brøde, som i dets Midte udgød retfærdiges Blod.
Be ha lai da golili sa: i dogoi. Bai Yelusaleme fi balofede dunu ilia wadela: le hamoi, amola ilia gobele salasu dunu da moloidafa dunu amo medole legema: ne hamoi.
14 De vanked som blinde paa Gaderne, tilsølet af Blod, rørte med Klæderne Ting, som ikke maa røres.
Yelusaleme ouligisu dunu da si dofoi dunu agoai, udigili logoba: le dadoula ahoanusu. Ilia da: i da maga: mega uduli gafoiba: le, enoga ili digimu higa: i galu.
15 »Var jer! En uren!« raabte man; »Var jer dog for dem!« Naar de flyr og vanker, raaber man: »Bliv ikke her!«
Dunu ilia da amane halale sia: i, “Gasigama! Dilia da ledo hamoi dagoi! Na mae digima!” Amaiba: le, ilia da fifi asi gala amoga da: neboba: lafia: i. Be ili da enoga hame lale sali.
16 HERREN spredte dem selv, han saa dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.
Hina Gode Hisu da ili afagogolesi. Bai E da ili yolesi dagoi. Hina Gode da ninia gobele salasu dunu amola ninia ouligisu dunu ilima hame asigi galu.
17 End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, paa Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.
Ninia da fidisu hohogola lai, be hamedafa ba: i. Ninia da fifi lai dunu enoga nini fidima: ne ouesalu, be enoga nini fidisu hame ba: i.
18 De lured paa vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.
Ninima ha lai dunu da nini medomusa: desega dialu. Amaiba: le, ninia da logoba: le lafia: lumu gogolei. Ninia eso da baligi dagoi ba: i. Dagosu da doaga: i.
19 Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, paa Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,
Buhiba da hedolowane muagadonini gogila dabe defele, ilia da nini gagumusa: segala: i. Ilia da agolo damana nini gagumusa: segala: i. Ilia da nini hafoga: i sogega gagulaligiba: le, ninia da fofogadigi.
20 vor Livsaande, HERRENS Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tænkte at leve blandt Folkene.
Hina Gode da ninia hina bagade ilegei. Amo dunu da ninia esalusu ea bai galu. Nini da ea fawane ninima ha lai dunu huluane ilima gaga: mu, amo dafawaneyale dawa: i. Be ninima ha lai ilia da ninia hina bagade gagulaligi.
21 Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogsaa dig skal Bægeret naa, du skal blotte dig drukken.
Defea! Dilia Idome fi amola Ase fi dunu. Oufesega: ma! Nodomu galea, nodoma! Dilima gugunufinisisu da doaga: mu! Dilia amolawane da da: i nabadowane gogosiane dadoula masunu.
22 Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder.
Saione moilai bai bagade da ea wadela: i hou amo dabe i dagoi. Hina Gode da nini mugululi asi amo ganodini bu bagade hame esaloma: mu. Be Idome fi, dilia! Hina Gode da dilima se iasu imunu. E da dilia wadela: le hamobe, dunu huluane ba: ma: ne, olemu.
