Klagesangene 3
1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
(Alǝf) Mǝn uning ƣǝzǝp tayiⱪini yǝp jǝbir-zulum kɵrgǝn adǝmdurmǝn.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Meni U ⱨǝydiwǝtti, Nurƣa ǝmǝs, bǝlki ⱪarangƣuluⱪⱪa mangdurdi;
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Bǝrⱨǝⱪ, U kün boyi ⱪolini manga ⱪayta-ⱪayta ⱨujum ⱪildurdi;
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
(Bǝt) Ətlirimni wǝ terilirimni ⱪaⱪxal ⱪiliwǝtti, Sɵngǝklirimni sunduruwǝtti.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
U manga muⱨasirǝ ⱪurdi, Ɵt süyi wǝ japa bilǝn meni ⱪapsiwaldi.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
U meni ɵlgili uzun bolƣanlardǝk ⱪapⱪarangƣu jaylarda turuxⱪa mǝjbur ⱪildi.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
(Gimǝl) U meni qiⱪalmaydiƣan ⱪilip qitlap ⱪorxiwaldi; Zǝnjirimni eƣir ⱪildi.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Mǝn warⱪirap nida ⱪilsammu, U duayimni ⱨeq ixtimidi.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
U yollirimni jipsilaxⱪan tax tam bilǝn tosuwaldi, Qiƣir yollirimni ǝgri-toⱪay ⱪiliwǝtti.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
(Dalǝt) U manga paylap yatⱪan eyiⱪtǝk, Pistirmida yatⱪan xirdǝktur.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Meni yollirimdin burap tetma-titma ⱪildi; Meni tügǝxtürdi.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
U oⱪyasini kerip, Meni oⱪining ⱪarisi ⱪildi.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
(He) Oⱪdenidiki oⱪlarni bɵrǝklirimgǝ sanjitⱪuzdi.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Mǝn ɵz hǝlⱪimgǝ rǝswa obyekti, Kün boyi ularning mǝshirǝ nahxisining nixani boldum.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
U manga zǝrdabni toyƣuqǝ yutⱪuzup, Kǝkrǝ süyini toyƣuqǝ iqküzdi.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
(Waw) U qixlirimni xeƣil taxlar bilǝn qeⱪiwǝtti, Meni küllǝrdǝ tügüldürdi;
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Jenim tinq-hatirjǝmliktin yiraⱪlaxturuldi; Arambǝhxning nemǝ ikǝnlikini untup kǝttim.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
Mǝn: «Dǝrmanim ⱪalmidi, Pǝrwǝrdigardin ümidim ⱪalmidi» — dedim.
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
(Zain) Mening har ⱪilinƣanlirimni, sǝrgǝdan bolƣanlirimni, Əmǝn wǝ ɵt süyini [yǝp-iqkinimni] esinggǝ kǝltürgǝysǝn!
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
Jenim bularni ⱨǝrdaim ǝslǝwatidu, Yǝrgǝ kirip kǝtküdǝk bolmaⱪta.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
Lekin xuni kɵnglümgǝ kǝltürüp ǝslǝymǝnki, Xuning bilǝn ümid ⱪaytidin yanidu, —
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
(Hǝt) Mana, Pǝrwǝrdigarning ɵzgǝrmǝs meⱨribanliⱪliri! Xunga biz tügǝxmiduⱪ; Qünki Uning rǝⱨimdilliⱪlirining ayiƣi yoⱪtur;
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Ular ⱨǝr sǝⱨǝrdǝ yengilinidu; Sening ⱨǝⱪiⱪǝt-sadiⱪliⱪing tolimu moldur!
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
Ɵz-ɵzümgǝ: «Pǝrwǝrdigar mening nesiwǝmdur; Xunga mǝn Uningƣa ümid baƣlaymǝn» — dǝymǝn.
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
(Tǝt) Pǝrwǝrdigar Ɵzini kütkǝnlǝrgǝ, Ɵzini izdigǝn jan igisigǝ meⱨribandur;
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
Pǝrwǝrdigarning nijatini kütüx, Uni süküt iqidǝ kütüx yahxidur.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Adǝmning yax waⱪtida boyunturuⱪni kɵtürüxi yahxidur.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
(Yod) U yeganǝ bolup süküt ⱪilip oltursun; Qünki Rǝb buni uningƣa yüklidi.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
Yüzini topa-tupraⱪⱪa tǝgküzsun, — Eⱨtimal, ümid bolup ⱪalar?
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Mǝngzini urƣuqiƣa tutup bǝrsun; Til-aⱨanǝtlǝrni toyƣuqǝ ixitsun!
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
(Kaf) Qünki Rǝb ǝbǝdil-ǝbǝd insandin waz kǝqmǝydu;
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
Azar bǝrgǝn bolsimu, Ɵzgǝrmǝs meⱨribanliⱪlirining molluⱪi bilǝn iqini aƣritidu;
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Qünki U insan balilirini har ⱪilixni yaki azablaxni haliƣan ǝmǝstur.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
(Lamǝd) Yǝr yüzidiki barliⱪ ǝsirlǝrni ayaƣ astida yanjixⱪa,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining aldida adǝmni ɵz ⱨǝⱪⱪidin mǝⱨrum ⱪilixⱪa,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
Insanƣa ɵz dǝwasida uwal ⱪilixⱪa, — Rǝb bularning ⱨǝmmisigǝ guwaⱨqi ǝmǝsmu?
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
(Mǝm) Rǝb uni buyrumiƣan bolsa, Kim deginini ǝmǝlgǝ axuralisun?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Külpǝtlǝr bolsun, bǝht-saadǝt bolsun, ⱨǝmmisi Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining aƣzidin kǝlgǝn ǝmǝsmu?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Əmdi tirik bir insan nemǝ dǝp aƣrinidu, Adǝm balisi gunaⱨlirining jazasidin nemǝ dǝp waysaydu?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
(Nun) Yollirimizni tǝkxürüp sinap bilǝyli, Pǝrwǝrdigarning yeniƣa yǝnǝ ⱪaytayli;
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Ⱪollirimizni kɵnglimiz bilǝn billǝ ǝrxtiki Tǝngrigǝ kɵtürǝyli!
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Biz itaǝtsizlik ⱪilip sǝndin yüz ɵriduⱪ; Sǝn kǝqürüm ⱪilmiding.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
(Samǝⱪ) Sǝn ɵzüngni ƣǝzǝp bilǝn ⱪaplap, bizni ⱪoƣliding; Sǝn ɵltürdüng, ⱨeq rǝⱨim ⱪilmiding.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
Sǝn Ɵzüngni bulut bilǝn ⱪapliƣansǝnki, Dua-tilawǝt uningdin ⱨeq ɵtǝlmǝs.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Sǝn bizni hǝlⱪlǝr arisida daxⱪal wǝ nijasǝt ⱪilding.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
(Pe) Barliⱪ düxmǝnlirimiz bizgǝ ⱪarap aƣzini yoƣan eqip [mazaⱪ ⱪildi];
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Üstimizgǝ qüxti alaⱪzadilik wǝ ora-tuzaⱪ, Wǝyranqiliⱪ ⱨǝm ⱨalakǝt.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Hǝlⱪimning ⱪizi nabut bolƣini üqün, Kɵzümdin yaxlar ɵstǝng bolup aⱪmaⱪta.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
(Ayin) Kɵzüm yaxlarni üzülmǝy tɵküwatidu, Ular ⱨeq tohtiyalmaydu,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Taki Pǝrwǝrdigar asmanlardin tɵwǝngǝ nǝzǝr selip [ⱨalimizƣa] ⱪariƣuqǝ.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Mening kɵzüm Roⱨimƣa azab yǝtküzmǝktǝ, Xǝⱨirimning barliⱪ ⱪizlirining Ⱨali tüpǝylidin.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
(Tsadǝ) Manga sǝwǝbsiz düxmǝn bolƣanlar, Meni ⱪuxtǝk ⱨǝdǝp owlap kǝldi.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Ular orida jenimni üzmǝkqi bolup, Üstümgǝ taxni qɵridi.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Sular beximdin texip aⱪti; Mǝn: «Üzüp taxlandim!» — dedim.
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
(Kof) Ⱨangning tüwliridin namingni qaⱪirip nida ⱪildim, i Pǝrwǝrdigar;
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
Sǝn awazimni angliding; Ⱪutulduruxⱪa nidayimƣa ⱪuliⱪingni yupuruwalmiƣin!
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
Sanga nida ⱪilƣan künidǝ manga yeⱪin kǝlding, «Ⱪorⱪma» — deding.
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
(Rǝx) I rǝb, jenimning dǝwasini ɵzüng soriding; Sǝn manga ⱨǝmjǝmǝt bolup ⱨayatimni ⱪutⱪuzdung.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
I Pǝrwǝrdigar, manga bolƣan uwalliⱪni kɵrdüngsǝn; Mǝn üqün ⱨɵküm qiⱪarƣaysǝn;
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Sǝn ularning manga ⱪilƣan barliⱪ ɵqmǝnliklirini, Barliⱪ ⱪǝstlirini kɵrdungsǝn.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
(Xiyn) I Pǝrwǝrdigar, ularning aⱨanǝtlirini, Meni barliⱪ ⱪǝstligǝnlirini anglidingsǝn,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Manga ⱪarxi turƣanlarning xiwirlaxlirini, Ularning kün boyi kǝynimdin kusur-kusur ⱪilixⱪanlirini anglidingsǝn.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Olturƣanlirida, turƣanlirida ularƣa ⱪariƣaysǝn! Mǝn ularning [mǝshirǝ] nahxisi boldum.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
(Taw) Ularning ⱪolliri ⱪilƣanliri boyiqǝ, i Pǝrwǝrdigar, bexiƣa jaza yandurƣaysǝn;
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
Ularning kɵngüllirini kaj ⱪilƣaysǝn! Bu sening ularƣa qüxidiƣan lǝniting bolidu!
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Ƣǝzǝp bilǝn ularni ⱪoƣliƣaysǝn, Ularni Pǝrwǝrdigarning asmanliri astidin yoⱪatⱪaysǝn!
