Klagesangene 3
1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
Ndini munhu akaona kutambudzika neshamhu yehasha dzake.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Akandidzingira kure akaita kuti ndifambe murima panzvimbo yomuchiedza;
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
zvirokwazvo, akashandura ruoko rwake kuti rundirwise nguva nenguva, zuva rose.
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Akasakadza ganda rangu nenyama yangu uye akavhuna mapfupa angu.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Akandikomba akandipoteredza neshungu nokurwadziswa.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Akandigarisa murima savanhu vakafa kare kare.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Akandipfigira kuti ndisapunyuka, akandiremedza nengetani.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Kunyange ndikadana kana kuridza mhere kuti ndibatsirwe, anopfigira munyengetero wangu kunze.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
Akadzivira nzira yangu namatombo; akaminamisa nzira dzangu.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Sebere rakavandira, seshumba yakavanda,
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
akandikwekweredza kubva munzira uye akandibvarura-bvarura akandisiya ndisina mubatsiri.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Akawembura uta hwake akandiita chinhu chinonangwa nemiseve yake.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
Akabaya mwoyo wangu nemiseve yaibva mugoba rake.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Ndakava chiseko chavanhu vangu vose; vakandihomera nenziyo pazuva rose.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Akandigutsa nemiriwo inovava, uye akandinwisa nduru.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
Akagura mazino angu nerukangarabwe; akanditsokodzera muguruva.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Ndakatorerwa rugare; ndakakanganwa kuti kubudirira chii.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
Naizvozvo ndinoti, “Kubwinya kwangu kwaenda, uye nezvose zvandanga ndakatarisira kuna Jehovha.”
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
Ndinorangarira kutambudzika kwangu nokudzungaira kwangu, kurwadziwa uye nenduru.
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
Ndinozvirangarira kwazvo, uye mweya wangu wasuruvara mukati mangu.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
Asi izvi ndinozvirangarira mupfungwa uye naizvozvo ndine tariro:
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Nokuda kwerudo rukuru rwaJehovha, hatina kuparadzwa, nokuti tsitsi dzake hadzitongoperi.
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Itsva mangwanani oga oga, kutendeka kwenyu kukuru.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
Ndinoti kumwoyo wangu, “Jehovha ndiye mugove wangu; naizvozvo ndichamumirira.”
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Jehovha akanaka kuna avo vanovimba naye, kumunhu anomutsvaka;
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
chinhu chakanaka kumirira ruponeso rwaJehovha unyerere.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Chinhu chakanaka kuti munhu atakure joko achiri mudiki.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
Ngaagare ari oga anyerere, nokuti Jehovha ndiye akariturika paari.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
Ngaavige chiso chake muguruva, zvimwe tariro ichiripo.
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Ngaape dama rake kumunhu anomurova, uye ngaazadzwe nenyadzi.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Nokuti vanhu havangaraswi naIshe nokusingaperi.
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
Kunyange achiuyisa kusuwa, achanzwira hake tsitsi, rukuru sei rudo rwake rusingaperi.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Nokuti haafariri kuuyisa kurwadziwa kana kusuwa kuvana vavanhu.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Kutsikira pasi petsoka vasungwa vose venyika,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
kurambira munhu kodzero yake pamberi peWokumusoro-soro,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
kutadzisa munhu kuwana kururamisirwa kwake ko, Ishe haangaoni zvinhu zvakadai here?
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Ndiani angataura akaita kuti zviitike kana Ishe asina kuzvirayira?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Ko, hazvibvi mumuromo weWokumusoro-soro here zvose zvakaipa nezvinhu zvakanaka zvinouya?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Ko, munhu mupenyu anonyunyutirei kana arangwa nokuda kwezvivi zvake?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Ngatinzverei nzira dzedu uye ngatidziedzei, uyewo ngatidzokerei kuna Jehovha.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Ngatisimudzei mwoyo yedu namaoko edu kuna Mwari ari kudenga, tigoti:
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
“Takatadza uye takakumukirai uye imi hamuna kukanganwira.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
“Makazvifukidza nokutsamwa mukatidzingirira; makauraya musinganzwiri ngoni.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
Makazvifukidza negore kuti kurege kuva nomunyengetero ungasvikako.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Makatiita marara netsvina pakati pendudzi.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
“Vavengi vedu vose vakashama miromo yavo kwazvo kuti vatituke.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Takawirwa nokutya uye takateyiwa nehunza, kuparara nokuparadzwa kukuru.”
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Hova dzemisodzi dzinoyerera kubva mumaziso angu, nokuti vanhu vangu vaparadzwa.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Meso angu acharamba achiyerera misodzi, pasina zvinoyamura,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
kusvikira Jehovha aringira pasi kubva kudenga akaona.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Zvandinoona zvinochemedza mweya wangu, nokuda kwavakadzi vose veguta rangu.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Avo vakanga vari vavengi vangu ini pasina chikonzero vakandivhima seshiri.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Vakaedza kundiuraya mugomba uye vakapotsera matombo kwandiri;
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
mvura zhinji yakafukidza musoro wangu, uye ndakafunga kuti ndava pedyo nokufa.
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Ndakadana zita renyu, imi Jehovha, ndiri mugomba rakadzika.
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
Makanzwa kukumbira kwangu: “Regai kudzivira nzeve dzenyu pandinochemera rubatsiro.”
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
Makaswedera pedyo pandakakudanai, mukati, “Usatya.”
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
Haiwa Ishe, makandireverera mhaka yangu; makadzikinura upenyu hwangu.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
Makaona imi Jehovha, zvakaipa zvandakaitirwa. Nditongerei mhaka yangu!
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Makaona udzamu hwokutsva kwavo, idzo rangano dzavo dzose pamusoro pangu.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
Haiwa Jehovha, makanzwa kutuka kwavo, idzo rangano dzavo dzose pamusoro pangu,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
dzinozevezerwa nokungurumwa navavengi vangu pamusoro pangu zuva rose.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Tarirai kwavari! Vakagara kana kumira, vanondituka nenziyo dzavo.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Varipidzirei zvakavafanira, imi Jehovha, zvakaitwa namaoko avo.
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
Isai chidziro pamwoyo yavo, uye kutuka kwenyu ngakuve pamusoro pavo!
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Vadzinganisei makatsamwa muvaparadze, vabve pasi pamatenga aJehovha.
