Klagesangene 3
1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
Siak ti tao a nakapadas iti rigat babaen ti baut ti pungtot ni Yahweh.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Pinapanawnak ken pinapagnanak iti kasipngetan a saan ket nga iti nalawag.
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Awan duadua a tinallikudannak; inaldaw a dusdusaennak.
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Pinirpirsayna ti lasag ken kudilko; tinuktukkolna dagiti tultulangko.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Nangaramid isuna kadagiti kasla bunton ti pitak iti aglawlawko, ken pinalawlawannak iti saem ken rigat.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Pinagnaednak kadagiti nasisipnget a lugar, kas kadagiti nabayagen a natay.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Nangbangon isuna iti pader iti aglawlawko, ket saanak a makalibas. Inaramidna a nadagsen dagiti kawarko.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Uray no ipukkaw ken iyikkisko ti panagdawatko iti tulong, saanna latta nga ikaskaso dagiti kararagko.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
Sinerraanna ti dalanko iti pader a bato; amin a dalan a pagnaak ket awan pagturonganna.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Arigna ti maysa nga oso a nakasagana a mangkemmeg kaniak, kasla leon nga agpadpadaan.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Pinagkillona ti dalanko. Pinirpirsaynak ken pinagbalinnak nga awan serserbina.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Imbiatna ti baina ket siak ti nangituronganna iti pana.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
Impuntana iti pusok dagiti pana a nagian ti pagikabkabilanna iti pana.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Pagkakatawaandak dagiti amin a tattaok, ti madakdakamat iti kantada a panglais iti inaldaw.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Pinunnonak iti pait ken pinainumnak iti apro.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
Pinusina dagiti ngipenko babaen iti batbato; indumudomnak iti katapukan.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Inikkatmo ti talna iti biagko; awanen malagipko a kinaragsak.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
Isu a kinunak, “Napukawen ti kinaandurko, ken awanen ti namnamak kenni Yahweh.”
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
Malagipko ti pannakaparigatko ken ti panagkatang-katangko a maiyarig iti napait nga apro.
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
Pudno a malaglagipko, ket aglusdoyak iti kinaawan namnamak.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
Ngem panpanunotek daytoy, ket daytoy ti gapuna nga adda namnamak:
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Babaen iti kinapudno ni Yahweh iti tulagna a saantayo a napapatay, ta saan nga agpatingga ti kinamanangaasina.
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Binigat a bumaro ti kinamanangaasina; naindaklan ti kinapudnom!
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
“Ni Yahweh ti tawidko,” kinunak iti bagik, isu a mangnamnamaak kenkuana.
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Nasayaat ni Yahweh kadagiti mangur-uray kenkuana, kadagiti biag a mangsapsapul kenkuana.
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
Nasayaat ti siuulimek nga aguray iti panangisalakan ni Yahweh.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Nasaysayaat a baklayen ti maysa a tao ti sangolna iti kinaagtutubona.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
Agtugaw koma isuna nga agmaymaysa ken siuulimek, gapu ta isu ti impaay ni Yahweh kenkuana.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
Maipasubsob koma isuna iti katapukan, ket nalabit nga addanton ti namnama.
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Itayana koma ti pingpingna iti nangtungpa kenkuana. Mapnoan koma isuna iti pannakalalais,
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
ta saan nga agnanayon a laksiden isuna ti Apo!
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
Ta uray no mangiyeg isuna iti ladingit, ipakpakitana met ti asina gapu iti kinaindaklan ti kinapudnona iti tulagna.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Ta saanna a pagaayat ti mangparparigat, wenno saanna a pagaayat a mangparparigat kadagiti annak dagiti tattao.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Saanna a pagaayat ti pannakaibadde-baddek dagiti amin a balud ditoy daga,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
saanna a pagaayat ti pannakaballikog ti kalintegan dagiti tattao iti imatang ti Kangatoan,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
saanna a pagaayat ti saan a panangipaay dagiti pagukoman iti hustisia iti maysa a tao - makitkita ti Apo dagita.
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Siasino koma ti makabael nga agsao ket mapasamak ti imbagana nga uray saan nga imbilin ti Apo?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Saan kadi a santo laeng umadda ti didigra ken balligi babaen iti ngiwat ti Kangangatoan?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Kasano koma a makareklamo ti maysa a sibibiag a tao? Kasano koma a makareklamo ti maysa a tao maipanggep iti pannakadusana gapu kadagiti basbasolna?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Sukimatentayo a nalaing dagiti wagastayo, ken agsublitayo manen kenni Yahweh.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Itag-aytayo koma dagiti puspuso ken im-imatayo iti Dios nga adda sadi langit ket ikararagtayo:
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
“Linabsing ken sinukirdaka, ket saannakami a pinakawan.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
Arigna a binungonmo ti bagim iti pungtot ket kinamkamatnakami. Ken awanan asi a pinapataynakami.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
Arigna a binungonmo ti bagim iti ulep, tapno awan makalusot a kararag.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Arigna a pinagbalinnakami a basura ken awan serserbina kadagiti tattao.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Inlukat dagiti amin a kabusormi dagiti ngiwatda tapno laisendakami.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Immay kadakami ti panagbuteng iti abut, pannakadadael ken pannakarumek.”
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Agarubos ti danum iti matak gapu iti pannakarumek ti babai nga anak dagiti tattaok.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Agarubos ti luak kadagiti matak, ket saan nga agsardeng, ta awan pagpatinggaanna daytoy
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
agingga a tumman-aw ni Yahweh manipud iti langit.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Mangipapaay ti matak iti saem iti biagko gapu kadagiti amin a babbai nga annak ti siudadko.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Kasta unay ti pananganup kaniak dagiti kabusorko nga uray awan gapgapuna.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Dinadaelda ti biagko babaen iti bubon ken ginaburandak iti bato.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Linipusen ti danum ti ulok; kinunak, “Kanibusanakon!”
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Immawagak iti naganmo, O Yahweh, manipud iti kaunegan nga abut.
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
Nangegmo ti timekko idi kinunak a, “Saanmo nga apputen ta lapayagmo iti panangawagko kenka tapno mabang-aranak, iti panagasugko nga agpapaarayat.”
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
Immasidegka idi aldaw nga inawaganka ket kunam kaniak, “Dika agbuteng!”
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
Apo, inkalintegannak idi addaak iti pangukoman; insalakanmo ti biagko!
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
O Yahweh, nakitam ti panangidaddadanesda kaniak. Ukomennak a sililinteg.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Nakitam dagiti amin a panangbalbalesda, dagiti amin a planoda maibusor kaniak.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
Nangegmo dagiti panaglalaisda, O Yahweh, ken dagiti amin a planoda maipapan kaniak.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Nangegmo dagiti bibig dagidiay a bimmusor kaniak; nangngegmo dagiti agmalmalem a panpanunotenda a maibusor kaniak.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Kabayatan iti panagtugtugawda man wenno kabayatan iti panagtaktakderda, kitaem, O Yahweh! Siak ti madakdakamat iti kantada a panglais.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Balsem ida, O Yahweh, a kas iti kinakaro ti inaramid dagiti imada.
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
Ikkam iti panagbuteng dagiti puspusoda; idissuormo ti lunodmo kadakuada.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Sunsonem ida iti ungetmo ken dadaelem ida iti sadinoman nga ayanda iti baba ti langit, O Yahweh!
