< Klagesangene 3 >

1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
[ALEPH-BET] I [am] the man [who] has seen affliction By the rod of His wrath.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
He has led me, and causes to go [in] darkness, and without light.
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Surely against me He turns back, He turns His hand all the day.
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
He has worn out my flesh and my skin. He has broken my bones.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He has built up against me, And sets around poverty and weariness.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
In dark places He has caused me to dwell, As the dead of old.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
He has hedged me in, and I do not go out, He has made heavy my chain.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Also when I call and cry out, He has shut out my prayer.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
He has hedged my ways with hewn work, My paths He has made crooked.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
A bear lying in wait He [is] to me, A lion in secret hiding places.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
My ways He is turning aside, and He pulls me in pieces, He has made me a desolation.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He has bent His bow, And sets me up as a mark for an arrow.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
He has caused to enter into my reins The sons of His quiver.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
I have been a derision to all my people, Their song all the day.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He has filled me with bitter things, He has filled me [with] wormwood.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
And He breaks with gravel my teeth, He has covered me with ashes.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
And You cast off my soul from peace, I have forgotten prosperity.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
And I say, My strength and my hope have perished from YHWH.
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
Remember my affliction and my mourning, Wormwood and gall!
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
Remember well, and my soul bows down in me.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
This I turn to my heart—therefore I hope.
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
The kindnesses of YHWH! For we have not been consumed, For His mercies have not ended.
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
New every morning, abundant [is] Your faithfulness.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
My portion [is] YHWH, my soul has said, Therefore I hope for Him.
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
YHWH [is] good to those waiting for Him, To the soul [that] seeks Him.
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
[It is] good when one stays and stands still For the salvation of YHWH.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
[It is] good for a man that he bears a yoke in his youth.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
He sits alone, and is silent, For He has laid [it] on him.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
He puts his mouth in the dust, if so be, there is hope.
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
He gives to his striker the cheek, He is filled with reproach.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
For the Lord does not cast off for all time.
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
For though He afflicted, yet He has pitied, According to the abundance of His kindness.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
For He has not afflicted with His heart, Nor does He grieve the sons of men.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
To bruise under one’s feet any bound ones of earth,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
To turn aside the judgment of a man, Before the face of the Most High,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
To subvert a man in his cause, the Lord has not approved.
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Who [is] this—he has spoken, and it is, [And] the Lord has not commanded [it]?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
From the mouth of the Most High does not go forth the evils and the good.
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Why does a living man sigh habitually, A man for his sin?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
We search our ways, and investigate, And turn back to YHWH.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
We lift up our heart on the hands to God in the heavens.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
We have transgressed and been rebellious, You have not forgiven.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
You have covered Yourself with anger, And pursue us; You have slain—You have not pitied.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
You have covered Yourself with a cloud, So that prayer does not pass through.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Outcast and refuse You make us In the midst of the peoples.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Opened against us their mouth have all our enemies.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Fear and a snare has been for us, Desolation and destruction.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Streams of water go down my eye, For the destruction of the daughter of my people.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
My eye is poured out, And does not cease without intermission,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Until YHWH looks and sees from the heavens,
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
My eye affects my soul, Because of all the daughters of my city.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Hunting—my enemies have hunted me without cause like the bird.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
They have cut off my life in a pit, And they cast a stone against me.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Waters have flowed over my head, I have said, I have been cut off.
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
I called Your Name, O YHWH, from the lower pit.
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
You have heard my voice, do not hide Your ear at my breathing—at my cry.
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
You have drawn near in the day I call You, You have said, Do not fear.
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
You have pleaded, O Lord, the pleadings of my soul, You have redeemed my life.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
You have seen, O YHWH, my overthrow, Judge my cause.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
You have seen all their vengeance, All their thoughts of me.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
You have heard their reproach, O YHWH, All their thoughts against me,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
The lips of my withstanders, Even their meditation against me all the day.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Their sitting down, and their rising up, Behold attentively, I [am] their song.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
You return to them the deed, O YHWH, According to the work of their hands.
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
You give to them a covered heart, Your curse to them.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
You pursue in anger, and destroy them, From under the heavens of YHWH!

< Klagesangene 3 >