Klagesangene 3

1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.

Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.

Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«

og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.

min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.

Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.

25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,

det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.

godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,

han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.

Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,

når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?

når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?

Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,

men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«

Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.