< Klagesangene 3 >
1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
我是因耶和華忿怒的杖, 遭遇困苦的人。
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
他引導我,使我行在黑暗中, 不行在光明裏。
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
他真是終日再三反手攻擊我。
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
他使我的皮肉枯乾; 他折斷我的骨頭。
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
他築壘攻擊我, 用苦楚和艱難圍困我。
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
他使我住在幽暗之處, 像死了許久的人一樣。
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
他用籬笆圍住我,使我不能出去; 他使我的銅鍊沉重。
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
我哀號求救; 他使我的禱告不得上達。
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
他用鑿過的石頭擋住我的道; 他使我的路彎曲。
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
他向我如熊埋伏, 如獅子在隱密處。
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
他使我轉離正路, 將我撕碎,使我淒涼。
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
他張弓將我當作箭靶子。
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
他把箭袋中的箭射入我的肺腑。
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
我成了眾民的笑話; 他們終日以我為歌曲。
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
他用苦楚充滿我,使我飽用茵蔯。
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
他又用沙石磣斷我的牙, 用灰塵將我蒙蔽。
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
你使我遠離平安, 我忘記好處。
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
我就說:我的力量衰敗; 我在耶和華那裏毫無指望!
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
耶和華啊,求你記念我 如茵蔯和苦膽的困苦窘迫。
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
我心想念這些, 就在裏面憂悶。
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
我想起這事, 心裏就有指望。
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
我們不致消滅, 是出於耶和華諸般的慈愛; 是因他的憐憫不致斷絕。
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
每早晨,這都是新的; 你的誠實極其廣大!
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
我心裏說:耶和華是我的分, 因此,我要仰望他。
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
凡等候耶和華,心裏尋求他的, 耶和華必施恩給他。
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
人仰望耶和華, 靜默等候他的救恩, 這原是好的。
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
人在幼年負軛, 這原是好的。
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
他當獨坐無言, 因為這是耶和華加在他身上的。
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
他當口貼塵埃, 或者有指望。
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
他當由人打他的腮頰, 要滿受凌辱。
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
因為主必不永遠丟棄人。
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
主雖使人憂愁, 還要照他諸般的慈愛發憐憫。
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
因他並不甘心使人受苦, 使人憂愁。
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
人將世上被囚的踹在腳下,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
或在至高者面前屈枉人,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
或在人的訟事上顛倒是非, 這都是主看不上的。
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
除非主命定, 誰能說成就成呢?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
禍福不都出於至高者的口嗎?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
活人因自己的罪受罰, 為何發怨言呢?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
我們當深深考察自己的行為, 再歸向耶和華。
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
我們當誠心向天上的上帝舉手禱告。
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
我們犯罪背逆, 你並不赦免。
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
你自被怒氣遮蔽,追趕我們; 你施行殺戮,並不顧惜。
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
你以黑雲遮蔽自己, 以致禱告不得透入。
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
你使我們在萬民中成為污穢和渣滓。
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
我們的仇敵都向我們大大張口。
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
恐懼和陷坑,殘害和毀滅, 都臨近我們。
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
因我眾民遭的毀滅, 我就眼淚下流如河。
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
我的眼多多流淚, 總不止息,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
直等耶和華垂顧, 從天觀看。
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
因我本城的眾民, 我的眼,使我的心傷痛。
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
無故與我為仇的追逼我, 像追雀鳥一樣。
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
他們使我的命在牢獄中斷絕, 並將一塊石頭拋在我身上。
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
眾水流過我頭, 我說:我命斷絕了!
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
耶和華啊, 我從深牢中求告你的名。
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
你曾聽見我的聲音; 我求你解救, 你不要掩耳不聽。
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
我求告你的日子,你臨近我, 說:不要懼怕!
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
主啊,你伸明了我的冤; 你救贖了我的命。
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
耶和華啊,你見了我受的委屈; 求你為我伸冤。
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
他們仇恨我,謀害我, 你都看見了。
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
耶和華啊,你聽見他們辱罵我的話, 知道他們向我所設的計,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
並那些起來攻擊我的人口中所說的話, 以及終日向我所設的計謀。
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
求你觀看, 他們坐下,起來,都以我為歌曲。
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
耶和華啊,你要按着他們手所做的 向他們施行報應。
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
你要使他們心裏剛硬, 使你的咒詛臨到他們。
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
你要發怒追趕他們, 從耶和華的天下除滅他們。