Klagesangene 3
1 Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
Kai loe anih palungphuihaih quiboeng hoiah patang ka khang boeh.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Anih mah khodai ai, khoving thungah ang hoih.
3 ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
Anih mah ang thuitaek; athun qui vaihi hoi vaihi a ban hoiah ang thuitaek.
4 Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Anih mah ka ngan hoi ahin ang hmawnsak; ka huhnawk doeh angkhaehsak.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Kai tuk hanah misatuh kaminawk to pakhueng moe, kakhaa hoi karai hmuen hoiah ang takui khoep.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Canghnii ah kadueh kami baktiah, khoving thungah ang suek.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Sipae hoi ang takui khoep pongah, ka loih thai ai; kazit sumqui hoiah ang pathlet.
8 Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Ka hangh moe, lawk ka thuih naah doeh, lawk ka thuihaih to ang pakaa pae ving.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
Ka caehhaih loklam to thlung hoiah ang pakaa pae khoep moe, kang koih loklam to ang pazuisak.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Anih loe kai hanah, moi angang taqom baktih, amtueng ai ahmuen ah kaom kaipui baktiah oh.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Anih mah kai loklam amkhraengsak moe, ang taprawt pet pacoengah, kai hae amrosak.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Anih mah kalii anueng moe, kai to palaa kahhaih ahmuen ah ang suek.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
Kalii tabu thung ih anih ih palaanawk mah ka kaeng ah cop.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Kai loe kaimah ih kaminawk mah pahnui thuih han ih ni ka oh sut boeh; ni thokkruek laasak thuih hanah ka oh.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Anih mah kakhaa tui hoiah ang bawh moe, kakhaa ahmuet hoiah ang paquisak.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
Anih mah thlung hoiah ka ha angkhaehsak moe, maiphu hoiah ang phumh.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Monghaih hoi kangthla ah ka hinghaih pakhra na suek ving boeh pongah, khosak hoihaih to ka pahnet boeh.
18 og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
To pongah Angraeng khae ih thacakhaih hoi oephaih to om ai boeh, tiah ka thuih.
19 At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
Patangkhanghaih hoi raihaih, kakhaa tui hoi kakhaa ahmuet doeh ka pahnet ai vop.
20 min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
To baktih hmuennawk to ka hinghaih pakhra mah panoek poe moe, ka thung ah angam sut boeh.
21 Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
Palung thungah ka poek poe pongah oephaih ka tawnh.
22 HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Angraeng amlunghaih loe boeng thai ai, anih mah palungnathaih tawn ai nahaeloe, aicae loe amro tih boeh.
23 hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Akhawnbang kruek tahmenhaih kangtha a hnuk o; na oep thohhaih loe paroeai len.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
Angraeng loe kai ih taham ah oh, tiah ka hinghaih pakhra mah thuih pongah, anih to ka zing han.
25 Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Angraeng hoihhaih loe anih oephaih tawn kami, hinghaih pakhra hoi anih pakrong kaminawk khaeah oh.
26 det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
Kami loe Angraeng pahlonghaih to oep moe, zing han hoih.
27 godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Kami loe thendoeng nathuem ah tok karai sak han hoih.
28 Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
Anih nuiah hmuen to amtik boeh pongah, angmabueng anghnut moe, anghngai duem han oh.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
Oephaih om tih hmang tiah poek nahaeloe, a mikhmai to maiphu pongah akuep nasoe.
30 række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
Anih tabaeng kami khaeah tangbaeng patueng pae nasoe loe, ahmin sethaih hoiah koi nasoe.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Sithaw mah aicae dungzan khoek to vaa mak ai;
32 har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
anih mah palungsethaih phaksak, toe paroeai pop anih palungnathaih hoi amlunghaih to amtuengsak let tih.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Anih loe kaminawk nuiah palungsethaih hoi amtanghaih phaksak han koeh ai.
34 Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Long ah thongkrah kaminawk boih khok hoiah cawh moe,
35 naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
sang koek Sithaw hmaa ah kami mah toenghaih baktiah hnuk han koi hmuen lak pae ving pacoengah,
36 naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
kami mah hnuk han koi hmuen sungsak ving hanah Angraeng mah koeh ai.
37 Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
Angraeng lokpaekhaih om ai ah, mi mah maw a thuih ih lok baktiah angcoengsak thaih?
38 Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
Sang koek Sithaw ih pakha thung hoiah na ai maw kahoih hoi kasae hmuen to angzo hmaek?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Kami mah a zaehaih pongah danpaek naah, tipongah kahing kami loe laisaep khing loe?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
To tiah oh pongah loe a caeh o haih loklam hae pakrong tanoek si loe, Angraeng khaeah amlaem o let si.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Vannawk ranui ah kaom Sithaw khaeah, ban a payangh o moe, lawk a thuih o naah, poekhaih palungthin doeh anih khaeah paek o si.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Ka zae o moe, na lok kang aek o moeng boeh; kaicae zaehaih to nang tahmen ai vop.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
Palung na phuihaih hoiah nang kraeng khoep moe, nang pacaekthlaek boeh; tahmenhaih tawn ai ah, nang hum boeh.
44 hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
Lawk ka thuih o haih nang khaeah phak han ai ah, nangmah hoi nangmah tamai hoi nang yaw khoep boeh.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Kaminawk salakah anghnoeng baktih, panuet thok hmuen baktiah nang ohsak boeh.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Kaicae ih misa boih mah, pakha ang angh o thuih.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Kaicae nui ah zithaih, amtimhaih, amrohaih hoi anghmat angtaahaih to phak boeh.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Kai kami ih canunawk amro o boeh pongah, ka mik hoiah vapui tui to long.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Ka mikkhraetui loe kang ai ah long tih, anghak mak ai,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Angraeng mah hnu ai karoek to van hoiah dan tathuk.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Ka vangpui thung ih canunawk boih pongah, ka mik mah palung ang setsak.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Takung om ai ah ka misanawk mah tavaa baktiah ang mee o.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Tangqom thungah ka hinghaih ang boeng o sak moe, ka nuiah thlung ang vah o thuih.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
Tui mah ka lu uem naah, ka duek boeh, tiah ka poek.
55 Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Aw Angraeng, tangqom thung hoiah na hmin to kang kawk.
56 du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
Ka lok nang thaih pae; ka hamhaih hoi abomhaih kang hnik naah, na naa tamuep ving hmah.
57 Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
Nang kang kawk naah, kai nang hnai thuih moe, zii hmah, tiah nang naa.
58 Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
Aw Angraeng, ka hing thai hanah tok na sak moe, ka hinghaih pakhra to nang pahlong boeh.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
Aw Angraeng, ka sakpazaehaih na hnuk boeh; toenghaih hoiah kai lok na caek ah.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Nihcae mah misa ah ang suekhaih hoi a poek o ih hmuen to na hnuk boih boeh.
61 du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
Aw Angraeng, nihcae kasaethuihaih hoi poekhaihnawk to na thaih boeh.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Athun qui kai patoem kaminawk hoi kai misa angthawk thuih kaminawk mah thuih ih lok to na thaih boeh.
63 Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
Nihcae anghnuthaih hoi angthawkhaih to khenah; kai loe nihcae laasak thuih han ih ni ka oh sut boeh.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Aw Angraeng, angmacae ban mah sak ih hmuen baktih toengah, nihcae khaeah pathok pae let ah.
65 gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
Nihcae han qahhaih palungthin to paek ah loe, nihcae to tangoeng thuih ah.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Palungphuihaih hoiah nihcae to pacaekthlaek hanah, maeto doeh anghmat ai ah Angraeng ih van tlim ah kaom hmuennawk to amrosak boih ah.
