Dommer 6

1 Men da Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, gav han dem syv Aar i Midjans Haand.

Pea naʻe fai kovi ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he ʻao ʻo Sihova: pea naʻe tukuange ʻakinautolu ʻe Sihova ki he nima ʻo Mitiane:

2 Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israeliterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.

Pea naʻe mālohi ʻae nima ʻo Mitiane ki ʻIsileli: pea ko e meʻa ʻi he kakai Mitiane naʻe ngaohi ʻe he kakai ʻIsileli moʻonautolu ʻae ngaahi toitoiʻanga ʻi he ngaahi ʻana, mo e ngaahi potu mālohi, ʻi he ngaahi moʻunga.

3 Hver Gang Israeliterne havde saaet, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem

Pea naʻe pehē, feʻunga mo e tō ʻae taʻu ʻe ʻIsileli, naʻe ʻalu hake ʻae kakai Mitiane, mo e kakai ʻAmaleki, mo e fānau mei he potu hopoʻangalaʻā, ʻio, naʻe haʻu ʻakinautolu ketau kiate kinautolu;

4 og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Smaakvæg, Hornkvæg eller Æsler;

Pea naʻa nau fakanofo ʻae tau kiate kinautolu, pea naʻa nau maumau ʻae fua ʻoe fonua, ʻo fai atu ki Kesa, pea naʻe ʻikai tuku ha meʻakai ki ʻIsileli, pe ha sipi, pe ha pulu, pe ha ʻasi.

5 thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, saa hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.

He naʻa nau ʻalu hake mo ʻenau fanga manu mo honau ngaahi tuʻu fale, pea nau haʻu ʻo hangē ko e fanga heʻe honau toko lahi; he ko kinautolu mo ʻenau ngaahi kāmeli naʻe taʻefaʻalaua: pea naʻa nau haʻu ki he fonua ko hono fakaʻauha.

6 Saaledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israeliterne raabte til HERREN.

Pea naʻe fakamasiva lahi ʻa ʻIsileli ko e meʻa ʻi he kakai Mitiane; pea naʻe tangi ʻae fānau ʻa ʻIsileli kia Sihova.

7 Men da Israeliterne raabte til HERREN over Midjaniterne,

Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he tangi ʻae fānau ʻa ʻIsileli kia Sihova ko e meʻa ʻi he kakai Mitiane,

8 sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,

Naʻe fekau ʻe Sihova ʻae palōfita ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻaia naʻa ne pehē kiate kinautolu, ʻoku pehē mai ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, “Naʻaku ʻomi ʻakimoutolu mei ʻIsipite, pea ʻomi ʻakimoutolu kituʻa mei he fale ʻoe fakapōpula;

9 jeg friede eder af Ægyptens Haand og af deres Haand, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.

Pea naʻaku fakamoʻui ʻakimoutolu mei he nima ʻoe kakai ʻIsipite, pea mei he nima ʻokinautolu, kotoa pē naʻe fakamamahiʻi ʻakimoutolu, pea u kapusi atu ʻakinautolu mei homou ʻao, pea u foaki kiate kimoutolu honau fonua;

10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min Røst!«

Pea ne u pehē kiate kimoutolu, Ko au ko Sihova ko homou ʻOtua; ʻoua naʻa mou manavahē ki he ngaahi ʻotua ʻoe kau ʻAmoli, ko e fonua ʻonautolu ʻoku mou nofo ai: ka kuo ʻikai te mou fai talangofua ki hoku leʻo.”

11 Da kom HERRENS Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.

Pea naʻe haʻu ai ʻae ʻāngelo ʻa Sihova, pea nofo ʻi he lolo oke ʻaia naʻe ʻi Ofila, pea naʻe ʻo Soasi ʻoe fānau ʻa ʻApiesa: pea naʻe haha uite ʻe hono foha ko Kitione ʻo ofi ki he tataʻoʻanga uaine, ke fufū ia mei he kakai Mitiane.

12 HERRENS Engel viste sig for ham og sagde til ham: »HERREN er med dig, stærke Kriger!«

Pea naʻe fakahāhā ʻae ʻāngelo ʻa Sihova kiate ia, ʻo ne pehē kiate ia, “ʻOku ʻiate koe ʻa Sihova, ʻa koe ko e tangata mālohi mo toʻa.”

13 Men Gideon svarede ham: »Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN forstødt os og givet os i Midjans Haand!«

Pea naʻe pehē ʻe Kitione kiate ia, “ʻE hoku ʻEiki, kapau ʻoku ʻiate kimautolu ʻa Sihova, ko e hā kuo tō ai ʻae ngaahi meʻa ni kiate kimautolu? Pea kuo ʻi fē ʻae ngaahi meʻa mana ʻaia naʻe tala ʻe heʻemau ngaahi tamai kiate kimautolu, ʻo pehē, ‘ʻIkai naʻe ʻomi ʻakimautolu ʻe Sihova mei ʻIsipite?’ Ka ko eni kuo liʻaki ʻakimautolu ʻe Sihova, pea kuo tukuange ʻakimautolu ki he nima ʻoe kakai Mitiane.”

14 Da vendte HERREN sig til ham og sagde: »Drag hen i denne din Kraft, saa skal du frelse Israel af Midjans Haand; sandelig, jeg sender dig!«

Pea naʻe ʻafio ʻa Sihova kiate ia, ʻo ne pehē, “ʻAlu ʻi he mālohi ni ʻoʻou, pea te ke fakamoʻui ʻe koe ʻa ʻIsileli mei he nima ʻoe kakai Mitiane: ʻikai kuo u fekauʻi koe?”

15 Men han svarede ham: »Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!«

Pea naʻe pehē ʻe ia kiate ia, “ʻE hoku ʻEiki, ʻe fakamoʻui fēfeeʻi ʻeau ʻa ʻIsileli? Vakai, ʻoku masiva hoku fale ʻi Manase, pea ko e siʻi hifo taha pe au ʻi he fale ʻo ʻeku tamai.”

16 Han svarede ham: »HERREN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!«

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, Ko e moʻoni te u ʻiate koe, pea te ke taaʻi ʻae kakai Mitiane ʻo hangē ko e tangata pē taha.

17 Da sagde han til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa lad mig faa et Tegn paa, at det er dig, som taler med mig;

Pea pehē ʻe ia kiate ia, “Ko eni kapau kuo u maʻu ʻae ʻofa ʻi ho ʻao, pea ke fakahā kiate au ha fakaʻilonga ʻoku ta alea mo koe.

18 gaa ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!« Han svarede: »Jeg skal blive, til du kommer tilbage!«

‌ʻOku ou kole kiate koe, ʻoua naʻa ke ʻalu ʻi heni, kaeʻoua ke u haʻu kiate koe mo ʻeku meʻaʻofa, pea u fokotuʻu ia ʻi ho ʻao.” Pea naʻe pehē ʻe ia, “Te u tatali pē ke ʻoua ke ke toe haʻu.”

19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,

Pea naʻe ʻalu ai ʻa Kitione, ʻo ne teu ʻae ʻuhikiʻi kosi, mo e mā taʻefakalēvani ʻi he efa ʻe taha ʻoe mahoaʻa: naʻa ne faʻo ʻae kakano ʻi ha kato, pea ne ʻai ʻae vaihū ki ha kulo, ʻo ne ʻomi ia ki he lolo oke, ʻo ne ʻatu ia.

20 sagde Guds Engel til ham: »Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det paa Klippen der og hæld Suppen ud derover!« Og han gjorde det.

Pea naʻe pehē ʻe he ʻāngelo ʻae ʻOtua kiate ia, “Toʻo ʻae kakano mo e ngaahi mā taʻefakalēvani, pea ʻai ia ki he maka ni, pea lilingi ʻae vaihū.” Pea naʻa ne fai ia.

21 Da udrakte HERRENS Engel Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENS Engel forsvandt for hans Blik.

Pea naʻe toki mafao atu ʻe he ʻāngelo ʻa Sihova ʻae muʻa tokotoko naʻe ʻi hono nima, ke lave ki he kakano mo e ngaahi mā taʻemeʻafakatupu; pea naʻe ʻalu hake ʻae afi mei he maka, pea naʻe ʻosiʻosi ai ʻae kakano mo e ngaahi mā taʻefakalēvani. Pea naʻe ʻalu ai ʻae ʻāngelo ʻa Sihova mei hono ʻao.

22 Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENS Engel; og han sagde: »Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENS Engel Ansigt til Ansigt!«

Pea ʻi he ʻilo ʻe Kitione ko e ʻāngelo ia ʻa Sihova, naʻe pehē ʻe Kitione, “ʻOiauē, ʻE Sihova ko e ʻOtua! He kuo u mamata ki he ʻāngelo ʻa Sihova ko e mata ki he mata.”

23 Men HERREN sagde til ham: »Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!«

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, “Ke fiemālie pe koe; ʻoua naʻa ke manavahē: ʻe ʻikai te ke mate.”

24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det »HERREN er Fred«; det staar endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

Pea naʻe fokotuʻu ʻi ai ʻe Kitione ʻae feilaulauʻanga kia Sihova, ʻo ne ui ia, ko Sihova-Salomi: ʻoku ʻi Ofila ia ʻoe kau ʻApiesa ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

25 Samme Nat sagde HERREN til ham: »Tag ti af dine Trælle og en syvaars Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som staar derved;

Pea naʻe hoko ʻo pehē ʻi he pō pe ko ia, naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, “Toʻo ʻae pulu mui ʻa hoʻo tamai, ʻio, hono ua ʻoe pulu ʻoku fitu taʻu ʻene motuʻa, pea tulaki hifo ʻae feilaulauʻanga ʻo Peali ʻaia naʻe langa ʻe hoʻo tamai, pea tā hifo ʻae vao tapu ʻoku ofi ki ai:

26 byg saa af Stensætningen HERREN din Gud et Alter paa Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!«

Pea ke langa ʻae feilaulauʻanga kia Sihova ko ho ʻOtua ʻi he funga ʻoe maka ni, ʻi he potu mālohi, pea ke ʻomi hono ua ʻoe pulu, pea ʻatu ia ko e feilaulau tutu ia, mo fefie ʻaki ʻae ʻakau ʻoe vao tapu ʻaia ke ke tā hifo.”

27 Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.

Pea naʻe toʻo ʻe Kitione ʻae kau tangata ko ʻene kau tamaioʻeiki ʻe toko hongofulu, ʻo ne fai ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova kiate ia: pea ko e meʻa ʻi heʻene manavahē ki he kakai ʻoe fale ʻo ʻene tamai, mo e kau tangata ʻoe kolo, naʻe ʻikai te ne mafai ia ʻi he ʻaho, pea naʻe fai ʻe ia ia ʻi he poʻuli.

28 Da Byens Folk næste Morgen tidlig saa Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret paa det nybyggede Alter,

Pea ʻi he tuʻu hengihengi hake ʻi he pongipongi ʻae kau tangata ʻoe kolo, vakai, ko e feilaulauʻanga ʻo Peali kuo tulaki ki lalo, pea kuo tā hifo mo e vao tapu naʻe ofi ki ai, pea ko hono ua ʻoe pulu kuo ʻosi hono ʻatu ʻo feilaulau ʻaki ki he feilaulauʻanga ʻaia naʻe langa.

29 sagde de til hverandre: »Hvem mon der har gjort det?« Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasj's Søn.

Pea naʻa nau fepehēʻaki ʻiate kimautolu, “Ko hai kuo ne fai ʻae meʻa ni?” Pea ʻi heʻenau ʻeke mo fehuʻi, naʻa nau pehē, Kuo fai ʻae meʻa ni ʻe Kitione ko e foha ʻo Soasi.

30 Og Byens Folk sagde til Joasj: »Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!«

Pea pehē ai ʻe he kau tangata ʻoe kolo kia Soasi, “ʻOmi ho foha kituʻa ke tāmate ia: ko e meʻa ʻi heʻene tulaki hifo ʻae feilaulauʻanga ʻo Peali, pea ko e meʻa ʻi heʻene tā hifo ʻae vao tapu naʻe ofi ki ai.”

31 Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: »Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, saa lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!«

Pea naʻe pehē ʻe Soasi kiate kinautolu naʻe angatuʻu kiate ia, “Te mou langomakiʻi ʻa Peali? He te ne fakamoʻui ʻakimoutolu? Ko ia ʻoku langomakiʻi ʻa Peali ke tāmateʻi ia ʻi he kei pongipongi: kapau ko e ʻotua ia, ke langomakiʻi ia ʻe ia pe, koeʻuhi kuo tulaki hifo ʻe ha tokotaha ʻa hono feilaulauʻanga.”

32 Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: »Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!«

Ko ia naʻa ne ui ia ʻi he ʻaho ko ia ko Selupeali, ʻo pehē, “Tuku ke langomakiʻi ia ʻe Peali, he kuo ne tulaki hifo hono feilaulauʻanga.”

33 Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr paa Jizre'elsletten.

Pea naʻe toki fakataha ai ʻae kakai Mitiane kotoa pē mo e kakai ʻAmaleki mo e fānau kotoa pē ʻoe potu hahake, ʻonau ʻalu atu, ʻo ʻapitanga ʻi he teleʻa ʻo Sesilili.

34 Da iklædte HERRENS Aand sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.

Ka naʻe hoko kia Kitione ʻae Laumālie ʻo Sihova, pea ne ifi ʻe ia ʻae meʻalea: pea naʻe fakataha ʻo muimui ʻiate ia ʻae kakai ʻApiesa.

35 Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogsaa om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.

Pea naʻe fekau ʻe ia ki Manase kotoa pē, pea naʻa nau tānaki ʻo muimui ʻiate ia foki: pea naʻe fekau ʻe ia ki ʻAseli, pea ki Sepuloni, mo Nafitalai; pea naʻa nau haʻu ke fakafetaulaki kiate kinautolu.

36 Da sagde Gideon til Gud: »Hvis du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet,

Pea naʻe pehē ʻe Kitione ki he ʻOtua, Kapau te ke fakamoʻui ʻa ʻIsileli ʻaki hoku nima ʻo hangē ko hoʻo folofola,

37 saa lægger jeg nu dette Faareskind paa Tærskepladsen, og falder der saa Dug alene paa Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet.«

Vakai, te u ʻai ʻae fulufuluʻi sipi kotoa ki he kelekele: pea kapau ʻoku ʻi he fulufuluʻi sipi pe ʻae hahau, pea mōmoa ʻae kelekele kotoa pē, te u ʻilo ai te ke fakamoʻui ʻa ʻIsileli ʻi hoku nima, ʻo hangē ko hoʻo folofola.

38 Og det skete saaledes. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skaalfuld Vand.

Pea naʻe pehē: he naʻe tuʻu pongipongi hake ia ʻi he pongipongi, ʻo tatau ʻae hahau mei he fulufuluʻi sipi, pea naʻe fonu ha ipu ʻi he vai.

39 Men Gideon sagde til Gud: »Vredes ikke paa mig, naar jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug paa Jorden rundt om!«

Pea naʻe pehē ʻe Kitione ki he ʻOtua, ʻoua naʻa tupu ʻo lahi hoʻo houhau kiate au, pea te u lea ke tuʻo taha ni: ʻoku ou kole kiate koe tuku au ke u ʻahiʻahiʻi koe ke tuʻo taha ni ʻaki ʻae fulufuluʻi sipi: tuku ke mōmoa pe ʻae fulufuluʻi sipi, kae ʻi he kelekele kotoa pē ʻae hahau.

40 Da gjorde Gud saaledes om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug paa Jorden rundt om.

Pea naʻe fai ia ʻe he ʻOtua ʻi he pō ko ia: he naʻe mōmoa ʻae fulufuluʻi sipi pe, ka naʻe hahauʻia ʻae kelekele kotoa pē.