< Dommer 6 >

1 Men da Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, gav han dem syv Aar i Midjans Haand.
Israel ten Pakai mitmun thilse jeng anabol tauvin ahi. Hijeh chun Pakaiyin amaho chu kum sagi sungin Midian mite khutna ana pedoh kittan ahi.
2 Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede Israeliterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.
Midiante chu akhoh behseh jengun ahi leh Israel techun ama hole aki hinso theina dingun molchung hole songkoho chuleh kulpi hoilai lai jah kisel nading akisem mun ahi.
3 Hver Gang Israeliterne havde saaet, kom Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer og drog op imod dem
Israel’ten chang le mim akitu teng’u le Midian mite le Amalek mite chuleh solam mite ahungun Israelte chu ahung ahung delkhum jiuvin ahi.
4 og lejrede sig imod dem, ødelagde Jordens Afgrøde lige til Egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Smaakvæg, Hornkvæg eller Æsler;
Amaho chu agamsung a chun apansaden jiuvin, alousohga ho asuhsetpeh jiuvin, Gaza changeijin Israel te gancha ho kelngoi ho le kelcha ho chuleh asangan hou achom peh jiuvin, anehdiu imacha anakhen pehji pouvin ahi.
5 thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Græshopper, saa hverken de selv eller deres Kameler kunde tælles, og de trængte ind i Landet for at hærge det.
Hiche galmi ho chu agancha houleh aponbuh’u toh ahung kon jiuvin khaokho te jat aphaovin, asangongsao tamtah simsenlou ho chutoh ahung tol lutjiuvin ahi. Amaho chun agamsung chu abah gam hel tokah’un aumden jiuvin ahi.
6 Saaledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og Israeliterne raabte til HERREN.
Hitichun Israel techu Midian’te jeh in kel in aum jitauvin ahi; chuphat chun Israel te chi Pakai kommah panpi ngehin ana kapjah jeng tauvin ahi.
7 Men da Israeliterne raabte til HERREN over Midjaniterne,
Midian ten asuhgenthei jeh uva aka jah jeng phat’un
8 sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af Trællehuset,
Pakaiyin Israelte kommah themgao khat anasoltan ahi. Aman hi tin anaseije, “Hichehi Pakai Israel te Pathenin asei ahi, ‘Ken nangho Egypt’a nasoh channaova kon na kahin puidoh u nahi tauve.
9 jeg friede eder af Ægyptens Haand og af deres Haand, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.
Egypt mite a konleh nang ho nasugenthei hou jousea kon nin kahin huhdoh’u nahitauve, Keiman nagal mite chu kadel mang pehun hiche gam hi nangho kapeh’u nahi tauve.
10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adlød ikke min Røst!«
Keima hi Pakai na Pathen u kahi, tua nachon naova agam mi Amor mite pathen ho hi nahou louhel diu ahi, kana tin ahi, ahinlah nang hon kasei na ngai pouvin ahi,” ati.
11 Da kom HERRENS Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joasj, medens hans Søn Gideon var ved at tærske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne.
Hichejou chun Pakai Vantil chu Ophrah kiti munna thingphung lentah noiya chun ahung touvin ahi. Hiche Ophrah kitihi Abiezer phungmi Joash kitipa’a ahi. Joash chapa Gideon chu lengpi theiheh na sung a chu suhlou chang anavoh a Midian mite’a konna achaang chu sel ana go in ahi
12 HERRENS Engel viste sig for ham og sagde til ham: »HERREN er med dig, stærke Kriger!«
Pakai Vantil chu ahung ki lah’in ajah a, “Mi hat gal-hang nang ma Pakaiyin nang na umpi jinge,” ahintin ahi.
13 Men Gideon svarede ham: »Ak, Herre! Hvis HERREN er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fædre fortalte os om, idet de sagde: Førte HERREN os ikke ud af Ægypten? Nu har HERREN forstødt os og givet os i Midjans Haand!«
Gideon’in adonbut in “Hepu, Pakaiyin ei umpiu va ahi leh hitobang hahsat nahi kathoh diu ham? Kapu kapateuvin, Pakaiyin thilkidang anatohdoh peh eina seipeh hochu hoilang geiyah hitam? Pakaiyin Egypt gamma konna eina puidoh’u hitalou ham? Ahin tunvang Pathen in einuse tauvin chule Midian mite khutna eipehdoh’u ahitai,” ati.
14 Da vendte HERREN sig til ham og sagde: »Drag hen i denne din Kraft, saa skal du frelse Israel af Midjans Haand; sandelig, jeg sender dig!«
Hiche jouchun Pakaiyin amalam ahin ngan, “Nathahatna chu mangchan lang Midiante a kon in Israelte chu gahuhdoh tan, hiche dinga chu keiman nanghi kasol nahi,” ati.
15 Men han svarede ham: »Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min Slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fædrenehus!«
Ahin, Gideonin adonbutnin, “Pakai ken Israel chu iti kahuhdoh joudingham? Kaphung jonghi Manasseh phung lah a alhasam pen ahin chuleh keima tah jeng jonghi kainsung lah uva aneopen kahibouve” ati.
16 Han svarede ham: »HERREN vil være med dig, og du skal hugge Midjaniterne ned alle som een!«
Pakaiyin Gideon komma chun, “Keiman nanga kaumpi jingding ahi. Chuleh nangman mikhatseh toh kisatto banga Midiante chu nasuhmang soh helding ahi,” ati.
17 Da sagde han til ham: »Hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa lad mig faa et Tegn paa, at det er dig, som taler med mig;
Gibeon nin adonbutnin, “Nangin neikithopi mong ding ahileh Pakaiyin kakoma hin thu asei mong monge ti kihettheina dingin melchihna khat neipen,” ati.
18 gaa ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min Gave og stiller den frem for dig!« Han svarede: »Jeg skal blive, til du kommer tilbage!«
“Keiman kahung kile kitna nakomma maichamma toding kahin choi tokahin anapotdoh hih beh’in” ati. Hichun Amanjong “nahung kilekit kahsen hikomma hin anaum jing nange,” ati.
19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brød af en Efa Mel; Kødet lagde han i en Kurv, og Suppen hældte han i en Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det,
Gideon gangtah’in ainlang’a achen, kelcha dongkhat aga hon’in, changbong pochakhat alan, cholsollou changlhah themkhat aga kangin ahi. Hiche jouchun asahon chu pochakhat na ahin dommin atuijong belkhat nah ahin choijin thingphung len noija anatou Vantil kommah aga luipeh tan ahi.
20 sagde Guds Engel til ham: »Tag Kødet og det usyrede Brød. Læg det paa Klippen der og hæld Suppen ud derover!« Og han gjorde det.
Pathen Vantil chun akommah, “Sa me kihon chuleh cholsolou changlhah chu songpi chunga chun koijinlang chuleh, satuichu achungah sunglhan,” ati. Chuin Gideon chun akiseipeh bangchun abollin ahi.
21 Da udrakte HERRENS Engel Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, og rørte ved Kødet og Brødet. Og Ild slog op af Klippen og fortærede Kødet og Brødet; og HERRENS Engel forsvandt for hans Blik.
Hiche jouchun Pakai Vantillin akhutna achoi atenggol mong hemmachun kelchasa le changlhah chu agah tongkhan ahileh songpi’a konchun mei ahungkou doh’in ahin choiho jouse chu akavam tan ahi. Hiche jouchun Pakai vantil chu amangtan ahi.
22 Gideon skønnede nu, at det havde været HERRENS Engel; og han sagde: »Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENS Engel Ansigt til Ansigt!«
Chutah chun Gideonin jong Pakai vantil mong mong ahinai ti ahechen tai, hichejeh chun Gideon in hitin asei tai, “Pakai, keima amangthah kahitai, ajeh chu keiman Pakai vantil chu kimaiton kakimupin ahi,” ati.
23 Men HERREN sagde til ham: »Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!«
Hiche Pakaiyin adonbutnin, “Lungmong in, Imacha tiponte, kicha hih in nathi louding ahi,” ati.
24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det »HERREN er Fred«; det staar endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.
Chuphat’in, Gideonin Pakai maicham khat asemmin amin Yahweh Shalom asah in ahi (Hichu Pakai hi chamna ahi tina ahi). Hiche maicham chu Abeizer phung mite gam Ophrah munnah tuni geijin aum jing nalaijin ahi.
25 Samme Nat sagde HERREN til ham: »Tag ti af dine Trælle og en syvaars Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som staar derved;
Hiche jan machun Pakaiyin Gideon kommah hitin aseipeh tai, “Napa gancha lah a kon in kum sagi lhingsa bongchal anichanna chu hinkaiyin lang, napan anatundoh Baal maicham chu volhu in lang chuleh akomma kitung Asherah doikhom chu satlha jengin.
26 byg saa af Stensætningen HERREN din Gud et Alter paa Toppen af Klippen her og tag Tyren og brænd den som Brændoffer med Træet af den omhuggede Asjerastøtte!«
Chujouteng leh Pakai na Pathen maicham khat hiche thinglhang leh amuntheng’ah khun tungdoh inlang, songho chu phatah in goltoh inlang, Asherah doikhom nasat lhuh chu meitina’n mangin lang bongchal chu maicham chunga chun pumgo thilto in tohdoh in,” ati.
27 Gideon tog da ti af sine Trælle og gjorde, som HERREN bød ham; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbørn turde han ikke gøre det om Dagen.
Hijeh chun Gideonin alhachaho mi som akipuijin Pakaiyin bollin ati bang bang chun aboltan ahi. Ahinlah khopi miho leh apa insungmi adangho akichat jeh in jannin abollin ahi.
28 Da Byens Folk næste Morgen tidlig saa Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved Siden af hugget om og Tyren ofret paa det nybyggede Alter,
Ajing jingkah matah in khopi miteho chu ahungtho phat’un Baal doikhom maicham chu anakivo lhutan chuleh akomma kitung Asherah doikhom jong chu ana kisat lhutan ahi, ti amudoh tauvin ahi. Hicheho khelchun maicham thah khat anakitung doh in hiche chung chun bongchal pumgo thiltoa ana kitohdohna jongchu amu uvin ahi.
29 sagde de til hverandre: »Hvem mon der har gjort det?« Og da de spurgte sig for og foretog en Undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, Joasj's Søn.
Mipi hochu khatle khat akihouvin “Koibol ahidem atiuvin ahi?” Hitia akihoutoh leova ahin kholchil phat’un Joash chapa Gideon ahiti ahin hedoh tauve.
30 Og Byens Folk sagde til Joasj: »Udlever din Søn, for at han kan lide Døden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved Siden af!«
Khopi mite hochun Joash kommah “Nachapa chu hin puidoh in, Baal maicham asuhset jehleh Asherah doikhom asat lhuh jeh a amahi thitei teiding ahi,” atiuve.
31 Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: »Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i Morgen! Er han Gud, saa lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!«
Ahinlah Joash chun ama ahung nokhum mipi hochu ale senjah jengin, “Ipi dinga nanghon Baal doi ding a naseipeh uva nahuh’u ham? Koi hileh ama huhna a thusei pen penchu jingle jingkah langa kithat ding ahi. Baal hi pathen dihtah mong ahileh ama chungthu aman kisei nante, chuleh ama maicham asusepen penchu aman kisuhmang nah hihding ham?” ati.
32 Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: »Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!«
Hijeh chun hicheni apat chun Gideon chu Jerubbaal asah taove. Hichun “Baal chun amapa chunga aphu kilah hen” tina ahi. Ajeh chu aman Baal maicham ana vohchim ahi.
33 Alle Midjaniterne, Amalekiterne og Østens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr paa Jizre'elsletten.
Hiche jouchun Midian mite le Amalek mite chuleh solam mipite hochu apangkhom’un Israel te satdingin Jordan vadung ahung galkaijin Jezreel phaichamma chun akikhom uvin ngahmun akisem tauvin ahi.
34 Da iklædte HERRENS Aand sig Gideon, og han stødte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham.
Hichun Pakai Lhagao chu Gideon chunga apansatan ahi. Aman saki a kisem sumkon chu amut’in galsat ding mi akou khommin ahileh Abiezer phung mihochu ama kommah ahung tauvin ahi.
35 Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogsaa om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde Fjenderne.
Aman thupo miho chu asollin Manasseh, Asher, Zebulun leh Naphtali galsat ding miho chu aga kousah in ahileh amaho abonchan ahung kon tauvin ahi.
36 Da sagde Gideon til Gud: »Hvis du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet,
Hichun Gideonin Pathen hengah ataovin, “Nangin nanasei banga keima hi Israel te jouse huhdoh dinga neimanchah mong mong ding ahileh,
37 saa lægger jeg nu dette Faareskind paa Tærskepladsen, og falder der saa Dug alene paa Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Haand, som du har lovet.«
Hitichun neihetchet sah in, keiman tujan tengleh amulnei kelngoivun hi changvohna phol chunga kakoiding ahi. Hiche kelngoivun hi jingkah tengleh daitwi anachapnou inlang amavang tol hi anagotna hileh nasei banga chu Israel tehi huhdohna dinga neimanchah got ahite kahet chet nading hihen,” ati.
38 Og det skete saaledes. Da han næste Morgen vred Skindet, pressede han Dug af det, en hel Skaalfuld Vand.
Hitobang chetchun thilchu anasoh doh tan ahi. Ajing jingkah chun Gideon amatah in athoudoh in kelngoivun chu aheh a ahileh twi khonkhat dimset ahungdoh in ahi.
39 Men Gideon sagde til Gud: »Vredes ikke paa mig, naar jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prøve med Skindet: Lad Skindet alene være tørt, medens der falder Dug paa Jorden rundt om!«
Chujouchun Gideonin Pathen kommah hitin asei kit’e, “Neilunghan hihbeh in, thilkhat kathumbe nom nalaije. Hiche kelngoivun hi mangcha a hetchetna khat neipehbe nahlai ding kadeije. Tuchung hin hiche kelngoivun hi gotsah inlang, vella tol hi daitwi anachetsah in,” atin ahi.
40 Da gjorde Gud saaledes om Natten: Skindet alene var ført, men der faldt Dug paa Jorden rundt om.
Hiche jan jong chun Pathen’in Gideon ngeh bangchun ana bolkit peh kit in, kelngoivun agotsah in chule tollhang bou chu daitwi in ana chapkot in ahi.

< Dommer 6 >