Dommer 3

1 Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israeliter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,

Hiche nam hohi Canaan mite kisatna–a anapang khalou, Israelte patepna dinga Pakaiyin gamsunga anadalhah hochu ahi.

2 alene for Israeliternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:

Aman hiche hi galsatji hekhalou lai Israel khangthah ho galsatje akithem chuhna diuva abol ahi.

3 De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.

Hiche nam hochu Philistine’te (Phillistine vaipo nga ho noiya cheng hochu ahiuve), Canaan mite jouse, Sidon mite chule Baal-hermon mol apat Lebo-hamath changeiya kijam lhungpeh Lebanon mol chunga cheng Hiv mite ahiuve.

4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat paa Prøve, saa det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.

Pakaiyin Mose mangchan apu apateu thupeh anapeh hochu, Israel mite hin anit uvem anitlou uham? Ti hetna dinga hiche mipite hohi ana dalhah ahi.

5 Og Israeliterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.

Hiti chun Israel tehi Canaan mite, Hit mite, Amor mite, Periz mite, Hiv mite chuleh Jebus mite lah'a cheng ahiuvin,

6 De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.

chuleh amaho toh akicheng touvin, Israel chapaten amaho chanu teho akichen piuvin, chule Israel chanute chu amaho chapate toh kicheng ding in ana peuvin ahi. Hiti chun Israelten amaho pathen ho chu ajenle tauve.

7 Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.

Israelten Pakai mitmun thilse jeng anabol tauvin, amahon a-Pakai, a-Pathen uchu asumil tauvin, chule amahon Baal leh Asherah milim semthu hochu jenle in ana pang tauvin ahi.

8 Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram-Naharajim, og Israeliterne stod under Kusjan-Risj'atajim i otte Aar.

Hijeh chun Pakai chu Israel dounan alunghang lheh jengtan, hijeh chun Ram-naharaim lengpa Cushan-rishathaim khut’ah ana pedohtan, chuin Israelten kumget sungin Cushan-rishathaim sohna ana tongun ahi.

9 Da raabte Israeliterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstaa iblandt Israeliterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.

Hinlah Israel mite chu Pakai koma panpi ngaichan ana kaptauvin ahileh, Pakaiyin amaho huhdoh dingin mikhat ana tungdoh in, amachu Caleb naopa Kenaz chapa Othniel ahi.

10 HERRENS Aand kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram i hans Haand, saa han fik Overtaget over ham.

Pakai Lhagao chu achunga ahungchun hiti chun ama Israelte thutan vaihom’in ahung pangtan, chuin Othniel chu Ram lengpa Cushan-rishathaim chunga galboldin ahung kipantan ahileh Pakaiyin gal anajo sahtan.

11 Og Landet havde Ro i fyrretyve Aar, og Kenizziten Otniel døde.

Hijeh chun kum somli gamsunga chamna ana umm in, chujouvin Kenaz chapa Othniel chu ana thitan ahi.

12 Men Israeliterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

Avelin Israelten Pakai mitmun thilse jeng ana bolkit tauvin ahileh, hitobanga athilse bol jeh uhin Pakaiyin Moab lengpa Eglon chu Israelte chungah ana vaihom sahtan ahi.

13 Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.

Eglon’in Ammon mite leh Amalek mite chu ana kiloikhompin, hitichun anakon'un Israelte chu anajou tauvin Lusuga lei tia kihe Jericho khopi chu ana toupha tauvin ahi.

14 Og Israeliterne stod under Kong Eglon af Moab i atten Aar.

Hiti chun Israelten Moab lengpa Eglon noiya kum somle get sungin sohna ana tong’un ahi.

15 Men da Israeliterne raabte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstaa iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthaandet. Da Israeliterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,

Ahinlah Israelte chu panpi ngaichat nan Pakai koma ana kapjah jeng tauvin ahileh, Pakaiyin amaho huhdoh dingin mikhat ahin tungdoh kit in, ama minchu Gera chapa Ehud ahi. Benjamin phunga kona khutvei-long pachu anahi. Israelten Moab lengpa Eglon koma kai apehdiu chu Ehud agathah sah’un ahi.

16 lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.

Hiti chun Ehud in tong-khat a sao, alangtoa hem chemkhat ajetlam mal’ah ajeplut'in pon akhu khum’in ahi.

17 Derpaa afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab — Eglon var en meget fed Mand —

Aman mithaotah Eglon koma chun kai-pehding sum chu ahin pon ahung in ahi.

18 og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde baaret Skatten, paa Vej,

Athilpeh chu apehchai phat in Ehud chu ache khompi cheng chutoh inlang cheding in ahung kipat doh tauvin ahi.

19 men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gaaet ud.

Hinlah Ehud chu Gilgal koma song milim kisem kom ahunglhun phat'in ahung kileheijin, Eglon koma chun ahungin, “Keiman thuguh seiding khat kaneiye” ati. Hijeh chun lengpan ama lhachaho koma chun, “Thipbeh un” atin, amaho chu aindan sunga kon chun asoldoh tan ahi.

20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue paa Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et Gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit Sæde,

Ehud chu ain-chung dana dap heova achangseh'a tou Eglon koma chun achelut in Eglon koma chun, “Keiman Pathen akon in nang dinga thuthot khat kahinpoi ati.” Hitia chu Eglon lengpa chu atouna-a kona adindoh chun,

21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Haand ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet paa ham,

Ehud’in avei-langin amal jetlama aje achem chu asatdoh in, lengpa oi achun aphut luttan ahi.

22 saa endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet paa ham; og Skarnet gik fra ham.

Chemchu alutthuh jeh'in lengpa a-oi thaolah a chun achem kungjong chu alhum heltan ahi. Hijeh chun Ehud’in chemchu anung loidoh tapon, chule amaha’a kon chun lengpa eh jong ahungdoh leu tan ahi.

23 Saa gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og laasede den.

Hiche jouchun Ehud’in hiche indan kot hochu akamsoh keiyin kanglong aheh khum in, ehbuh langa achomlhan ajamdoh tai.

24 Efter at han var gaaet bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen laaset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;

Ehud achedoh jouphat chun lengpa lhacha hochu ahung kinung leuvin ahileh, inchung dan kot jouse chu ana kikam sohkei chu agamu tauvin, amahon insung dana chu eh athah hiding in agelun ahi.

25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han aabnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der laa deres Herre død paa Gulvet.

Hijeh chun chomkhat set angah un, ahinlah phat sotthimtah anga vangun lengpa chu ahungdoh deh tapon, hichun atijaovin akot-heh chu agala tauvin ahileh, amahon kotchu ahon phat’un, apupau chu athisa lhonga kijam agamudoh tauvin ahi.

26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Se'ira.

Lhacha hochu ageisangle kah uchun Ehud chu ajamdoh in song milim kisem lamchu ahopa in Seirah lam-ah ajamdoh tan ahi.

27 Saa snart han derpaa naaede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israeliterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.

Ama Ephraim thinglhang gam alhunphat in Ehud chun gal kona ding sumkon amuttan, hichun Israel mi honkhat chu thinglhanga kon in apuisuh in

28 Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand!« Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.

“Neijuiyun,” ati, “Ajeh chu nagal miho Moab mite chunga hi Pakaiyin galjona napeh'u ahitai,” ati. Hijeh chun amahon ajuiyun, Moab akona Jordan vadung galkaina palmun jouse chu atouphauvin koimacha agal kaisah pouvin ahi.

29 Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10 000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.

Amahon Moab mite chu akisat peuvin amaho lah'a ahat pen hole galsat themcheh ho khatcha jong sohcha louhel in, mihem sangsom athat’un ahi.

30 Saaledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve Aar.

Hiti chun Israelten Moab’te chu anajou’un gamsung achun kum somget jen chamna ana um-in ahi.

31 Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; ogsaa han frelste Israel.

Ehud nungin Anath chapa Shamgar chun Israelte ana huhdoh in, aman bongchal khagu mangcha in khatvei chu Phillistinete mi jagup anathat in ahi.