< Dommer 3 >
1 Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel Prøve, alle de Israeliter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an,
Kanaan prae ah misatukhaih panoek vai ai Israel kaminawk boih tanoek hanah,
2 alene for Israeliternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige:
misatuk naah caeh vai ai Israel kaminawk ih a caanawk misatuk amtuk o hanah, Angraeng mah caehtaak ih kaminawk loe,
3 De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne og Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat.
Philistin ukkung angraeng pangato, Kanaan kaminawk boih, Sidon kaminawk, Lebanon mae nuiah kaom Hiv kaminawk, Baal-Hermon mae nui hoi Hamath karoek to kaom kaminawk to athum o.
4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat paa Prøve, saa det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet deres Fædre ved Moses.
Angraeng mah Mosi rang hoiah ampanawk khaeah paek ih loknawk to pazui o tih maw, pazui o mak ai, tiah panoek hanah Israel kaminawk to tanoek.
5 Og Israeliterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne, Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.
Israel kaminawk loe Kanaan kaminawk, Hit kaminawk, Amor kaminawk, Periz kaminawk, Hiv kaminawk hoi Jebus kaminawk salakah khosak o.
6 De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deres Døtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.
Nihcae ih canu to zu ah lak o moe, angmacae ih canu to nihcae capanawk hanah zu ah a paek o pacoengah, nihcae sithawnawk ih tok to a sak pae o.
7 Israeliterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.
Israel kaminawk loe Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak o; angmacae ih Angraeng Sithaw to pahnet o moe, Baal hoi Asherah ih tok to sak pae o.
8 Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram-Naharajim, og Israeliterne stod under Kusjan-Risj'atajim i otte Aar.
To pongah Angraeng palungphuihaih Israel kaminawk nuiah krak moe, nihcae to Mesopotamia siangpahrang Kushan-Rishathaim ban ah a zawh; Israel kaminawk loe anih ban ah saning tazetto thung toksak o.
9 Da raabte Israeliterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier fremstaa iblandt Israeliterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.
Toe Angraeng khaeah a hangh o naah loe, nihcae pahlong hanah Angraeng mah Kaleb ih amnawk, Kenaz capa Othniel to pathawk; anih mah nihcae to pahlong.
10 HERRENS Aand kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan-Risj'atajim af Aram i hans Haand, saa han fik Overtaget over ham.
Anih nuiah Angraeng ih Muithla to oh; anih loe Israel kaminawk lokcaekkung ah oh pacoengah, misatukhaih ahmuen ah a caeh. Angraeng mah Mesopotamia siangpahrang Kushan-Arathaim to anih ban ah paek pongah, anih mah to siangpahrang to pazawk.
11 Og Landet havde Ro i fyrretyve Aar, og Kenizziten Otniel døde.
To pongah Kenaz capa Othniel duek karoek to, saning quipalito thung prae thungah monghaih to oh.
12 Men Israeliterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.
Israel kaminawk mah Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak o let; to tiah nihcae mah Angraeng hmaa ah kahoih ai hmuen to sak o pongah, Angraeng mah Moab siangpahrang Eglon to thacaksak.
13 Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden.
Eglon mah Ammon hoi Amelek kaminawk to nawnto pakhueng, Israel to a tuk moe, ungsikung kaom vangpui to lak.
14 Og Israeliterne stod under Kong Eglon af Moab i atten Aar.
Israel kaminawk loe saning hatlaitazetto thung, Moab siangpahrang Eglon ban thungah toksak o.
15 Men da Israeliterne raabte til HERREN, lod HERREN en Befrier fremstaa iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som var kejthaandet. Da Israeliterne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat,
Israel kaminawk mah Angraeng khaeah hang o let naah, Angraeng mah banqoi ban patoh thaih, Benjamin acaeng, Gera capa, Ehud to pahlongkung ah paek; Israel kaminawk mah anih to Moab siangpahrang Eglon khaeah tangqum paek hanah patoeh o.
16 lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt det til sin højre Hofte under Kappen.
Ehud loe ahnuk ahmaa kanoe, dongto kasawk sumsen to sak moe, kahni thungah ayaw hmoek pacoengah, a bantang phaih nuiah angnaengh.
17 Derpaa afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab — Eglon var en meget fed Mand —
Tangqum to Moab siangpahrang Eglon khaeah paek; anih loe thawk parai.
18 og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde baaret Skatten, paa Vej,
Ehud mah tangqum to paek pacoengah, tangqum phaw kaminawk to a caehsak ving.
19 men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gaaet ud.
Anih loe Gilgal vangpui taeng ih thlung lakhaih ahmuen phak naah, amlaem let moe, Aw siangpahrang, nang khaeah tamqulok thuih han ka tawnh, tiah a naa. Siangpahrang mah, To lok to thui hmah raeh! tiah a naa. To naah a taengah kaom kaminawk boih to tasa bangah tacawt o king.
20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue paa Taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et Gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit Sæde,
Siangpahrang loe ni nat naah anghnuthaih ahmuen ah angmah bueng anghnut. Ehud mah anih khaeah, Sithaw khae ih lok nang han kang sinh, tiah a naa. Siangpahrang loe anghnuthaih ahmuen hoiah angthawk tahang.
21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Haand ud og greb Sværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet paa ham,
To naah Ehud mah, A banqoi ban hoiah a bantang phaih pongah angnaeng ih sumsen to aphongh moe, siangpahrang to zok ah a thunh.
22 saa endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om Klingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet paa ham; og Skarnet gik fra ham.
Sumsen toeng akun boih khoek to a thunh, ahnuk bang khoek to sumsen to pra; a thawk mah padap khoep pongah, sumsen to aphong thai ai.
23 Saa gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen for ham og laasede den.
To pacoengah Ehud loe imhmaa bangah caeh moe, thok khah khoep pacoengah, cabi takraeng thuih caeng.
24 Efter at han var gaaet bort, kom Kongens Folk, og da de fandt Døren til Stuen laaset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødder i det svale Hammer;
Anih caeh pacoengah, a tamnanawk angzoh o; toe thok khah khoep moe, takraeng ih thok to hnuk o naah, siangpahrang loe ni nat naah angsonghaih ahmuen ah anghak kalang mue, tiah thuih o.
25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han aabnede Døren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der laa deres Herre død paa Gulvet.
Nihcae loe azatpaw khoek to zing o, anih mah thok paong ai naah loe, cabi to a lak o moe, thok to paong o; khenah, nihcae ih angraeng loe long ah duek sut.
26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Se'ira.
Nihcae mah zing o nathung ah Ehud loe loih ving boeh; thlung lakhaih ahmuen ah caeh moe, Seirah avang bang hoiah a loih ving.
27 Saa snart han derpaa naaede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet; og Israeliterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem.
To ahmuen to a phak naah, Ephraim mae nui hoiah mongkah to a uengh; Israel kaminawk loe anih hoi nawnto mae nui hoiah anghumh o tathuk, anih mah nihcae to caeh haih.
28 Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand!« Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over.
Ka hnukah bang oh; Angraeng mah na misa Moab kaminawk to nangcae ban ah paek boeh, tiah a naa. To pongah kaminawk loe anih hnukah bang o tathuk moe, Moab prae caehhaih Jordan vapui yaeh ah caeh o, mi kawbaktih doeh vapui angkatsak ai.
29 Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10 000 Moabiter, lutter stærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.
To nathuem ah thacak Moab misatuh kami sang hato a hum o; kami maeto doeh loih o ai.
30 Saaledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve Aar.
To na niah Moab kaminawk loe Israel kaminawk khaeah angpaek o. To nathuem hoi kamtong saning quitazetto thung prae thungah monghaih to oh.
31 Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600 Mand, med en Oksedriverstav; ogsaa han frelste Israel.
Ehud pacoengah, Anath capa Shamgar mah doeh, Philistin kami cumvai tarukto tayae toeng hoiah hum; anih mah doeh Israel kaminawk to pahlong.