Dommer 21
1 Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: »Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!«
Ke mwet Israel elos tuh toeni in acn Mizpah, elos orala sie wulela ku inmasrlolos nu sin LEUM GOD ac fahk, “Wangin sie sesr ac fah fuhlela mwet Benjamin in payuk sin acn natusr.”
2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Aasyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
Ke ma inge mwet Israel elos som nu Bethel ac muta we ye mutun God nwe ke ekela. Elos tung ac mwemelil ac fahk,
3 og sagde: »Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, saa at vi i Dag maa savne en Stamme af Israel?«
“O LEUM GOD lun Israel, efu ku ma inge sikyak nu sesr— Efu ku sruf lal Benjamin in wanginla liki Israel?”
4 Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
Toang in lutu tok ah mwet uh tukakek ac tulokunak sie loang we. Elos orek mwe kisa in akinsewowo ac mwe kisa firir.
5 Derpaa sagde Israeliterne: »Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?« Der var nemlig svoret en dyr Ed paa, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
Ac elos siyuk, “Ya oasr sie inmasrlon sruf lun Israel inge tia wi tukeni ye mutun LEUM GOD in acn Mizpah?” (Elos tuh wulela mu kutena mwet su tia wi som nu ke toeni se orek Mizpah ah, ac fah anwuki.)
6 Men nu gjorde det Israeliterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: »I Dag er en Stamme hugget af Israel!
Mwet Israel elos arulana pakomuta mwet wialos in sruf lal Benjamin, ac elos fahk, “Misenge, sie sin sruf lun Israel wanginla.
7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre til Ægte?«
Mea kut ac oru tuh in oasr mutan kien mukul lula ke sruf lal Benjamin— Kut tuh wulela nu sin LEUM GOD lah kut ac fah tiana lela acn natusr in payuk selos.”
8 Saa spurgte de: »Er der maaske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?« Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
Ke elos tuh suk lah oasr mwet Israel tia wi toeni se orek in acn Mizpah, elos konauk tuh wangin mwet Jabesh in acn Gilead wi som nu ke tukeni sac.
9 Saa blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
Ke pacl in pang inen mwet mweun ma som ah, wangin mwet liki acn Jabesh topuk.
10 Da sendte Menigheden 12 000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: »Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
Ke ma inge elos supwala singoul luo tausin mwet mweun na pulaik lalos nu Jabesh, ac fahk nu selos, “Fahla ac onela mwet nukewa in acn Jabesh, wi pac mutan ac tulik nukewa.
11 Saaledes skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band paa!«
Uniya mukul nukewa oayapa mutan nukewa, sayen mutan virgin.”
12 De fandt saa hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
Na elos konauk mutan fusr virgin angfoko inmasrlon mwet Jabesh, na elos usalosla nu ke nien aktuktuk lalos in acn Shiloh in facl Canaan.
13 Derpaa sendte hele Menigheden Sendebud hen for at underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig paa Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
Na mwet nukewa su toeni ah elos sapla nu sin mwet in sruf lal Benjamin su muta ke Eot Rimmon ac fahk, “Kut lungse tuh in oasr misla inmasrlosr.”
14 Paa det Tidspunkt vendte Benjaminiterne saa tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
Na mwet Benjamin elos foloko ke pacl sac, ac mwet Israel ke sruf ngia elos sang nu selos mutan ma elos tia onela sin mwet in acn Jabesh, tusruktu mutan inge puelac nu selos.
15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
Mwet ah pakomuta sruf lal Benjamin mweyen LEUM GOD El kunausla akupasri lun sruf Israel.
16 Og Menighedens Ældste sagde: »Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?«
Ouinge mwet matu inmasrlon toeni sac elos fahk, “Ke wangin mutan lula in sruf lal Benjamin, kut ac konauk fuka mutan kien mwet lula inge?
17 Og de sagde: »Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, saa at ikke en Stamme i Israel gaar til Grunde?
Tia wo in wanginla sie sin sruf lun Israel uh. Kut enenu na in suk oreya tuh in folokonak sruf lal Benjamin.
18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!« Israeliterne havde nemlig svoret og sagt: »Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!«
Tusruktu kut tia ku in sang acn natusr in payuk selos mweyen kut tuh orala sie fulahk fahk mu ac fah mwe selnga nu sin mwet se su fuhlela tuh sie mukul Benjamin in payuk sin acn natusr.”
19 Da sagde de: »Se, HERRENS Højtid fejres jo hvert Aar i Silo!« Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
Na elos esamak lah sie pacl in kufwa nu sin LEUM GOD in acn Shiloh apkuranme. (Acn se inge oasr eir in acn Bethel, ac epang in acn Lebonah, ac kutulap in innek soko inmasrlon Bethel ac Shechem.)
20 Og de bød Benjaminiterne: »Gaa hen og læg eder paa Lur i Vingaardene!
Ouinge elos fahk nu sin mwet Benjamin, “Kowos som ac wikwik in ima grape we
21 Se saa nøje til, og naar de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingaardene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og saa drage hjem til Benjamins Land!
ac soano. Ke tulik mutan in acn Shiloh ac ilme in wi onsrosro ke pacl in kufwa uh, na kowos ilme liki ima grape, ac kais sie suwos eis kais sie mutan tuh in ma kiowos ac usalos som nu in acn suwos an.
22 Naar saa deres Fædre eller Brødre kommer for at gaa i Rette med eder, skal I sige til dem: Skaan os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i saa Fald vilde I have forbrudt eder!«
Papa tumalos ac mukul wialos fin tuku lain kowos kac, na kowos fahk nu selos, ‘Nunak munas, fuhlelosme nu sesr, mweyen kut tia sruokolosi ke mweun sac tuh elos in ma kiasr. Na ke sripen tia kowos pa usalosme nu sesr uh, wangin mwatuwos ke wulela se ma kowos tuh orala.’”
23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpaa vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
Pa inge ma mwet Benjamin elos oru: ke pacl se mutan inge onsrosro, kais sie mukul Benjamin elos sruokya kais sie mutan ac usalosla tuh in ma kialos. Ouinge elos folokla nu yen selos ac sifilpa musaeak siti srisrik in acn we ac muta we.
24 Og samtidig drog Israeliterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
In pacl sac pacna, mwet Israel nukewa saya elos folokelik, kais sie mwet nu in sruf lal ac sou lal ac acn sel sifacna.
25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
In pacl se inge wangin tokosra lun mwet Israel. Kais sie mwet sifacna oru ma el nunku mu suwohs ye mutal sifacna.
