Dommer 21
1 Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: »Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!«
Isarelnaw ni Mizpah vah, maimouh thung dawk hoi apihai Benjaminnaw ni a yu lah lat hanh seh telah lawkkamnae a sak awh.
2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Aasyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
Tamimaya teh, Bethel vah a cei awh teh, Cathut hmalah tangmin totouh a tahung awh. Puenghoi a hram awh teh a ka awh.
3 og sagde: »Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, saa at vi i Dag maa savne en Stamme af Israel?«
Ahnimouh ni Oe BAWIPA, Isarelnaw e Cathut, bang dawk maw Isarelnaw rahak vah het patet e hno heh ao. Sahnin vah, Isarelnaw dawkvah, miphun buet touh a vout. Bang kecu dawk vaimoe telah ati awh.
4 Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
Hahoi teh, hettelah doeh. Atangtho teh tamimaya ni amom a tho awh teh, hawvah, bawknae khoungroe a sak awh. Hmaisawi thuengnae hoi lungmawng thuengnae a poe awh.
5 Derpaa sagde Israeliterne: »Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?« Der var nemlig svoret en dyr Ed paa, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
Isarelnaw ni, Isarel miphunnaw pueng thung dawk, BAWIPA koe ka kamkhueng hoeh e apimaw kaawm telah atipouh. Bangkongtetpawiteh, Mizpah vah BAWIPA koe ka cet hoeh e naw pueng teh, thei han telah lawkkamnae kalenpoung a sak awh toe.
6 Men nu gjorde det Israeliterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: »I Dag er en Stamme hugget af Israel!
Hahoi Isarelnaw pueng ni, a hmaunawngha Benjaminnaw koe pankângai awh leih. Sahnin Isarelnaw thung dawk hoi miphun buet touh pahma awh toe.
7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre til Ægte?«
Kaawm rae thung dawk hoi a yu nahanelah bangtelamaw ti awh han. Maimae canunaw heh a yu lah la sak hoeh hanelah BAWIPA koe thoebo hoi lawk yo bout kam awh toe telah ati awh.
8 Saa spurgte de: »Er der maaske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?« Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
Ahnimouh ni Isarel miphun thung hoi bang miphun maw Mizpah BAWIPA koe ka tho hoeh vaw telah ati. Hahoi khenhaw! ka kamkhuengnaw onae hmuen koe Jabesgileadnaw hah buet touh hai awm hoeh bo.
9 Saa blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
Taminaw hah a parei awh navah, Jabesgilead ram kaawm e buet touh hai awm hoeh.
10 Da sendte Menigheden 12 000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: »Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
Hahoi kamkhuengnaw ni a tarankahawi e tami 12000 touh a patoun awh. Cet nateh, Jabeshgilead ram dawk e kaawmnaw hah napui camo hai abuemlah tahloi hoi thet awh.
11 Saaledes skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band paa!«
Na sak awh hane dawkvah, hettelah han. Tongpanaw hoi napuinaw ni a ikhai tangcoung e naw pueng hah na thei awh han telah kâ a poe awh.
12 De fandt saa hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
Hahoi Jabeshgilead ram e kaawmnaw thung dawk, tangla 400 touh, tongpa ni a ikhai hoeh rae a pâphawng awh. Hat torei teh, a onae Shiloh be a thokhai awh. Hot teh Kanaan ram doeh.
13 Derpaa sendte hele Menigheden Sendebud hen for at underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig paa Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
Hahoi kamkhuengnaw pueng ni tami a tha awh teh, Rimmon talung koe kaawm e Benjaminnaw hah a patopahlai awh teh, ahnimouh koe roumnae lawk a dei pouh awh.
14 Paa det Tidspunkt vendte Benjaminiterne saa tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
Telah ati awh tahma vah, Benjaminnaw tang a ban awh teh, Jabesgilead napui a hlung awh e naw hah a poe awh. Hatei napuinaw khout hoeh rah.
15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
Hahoi tamimaya teh, Benjamin kecu dawk pankângai awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni Isarel miphun thung ruengruengtinae a pha sak dawkvah.
16 Og Menighedens Ældste sagde: »Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?«
Hottelah kamkhueng e maya a lungkahanaw ni ka hring e naw a yu hane teh, bangtelamaw ti han. Bangkongtetpawiteh, Benjaminnaw thung dawk napuinaw heh koung bout thei pouh awh toe telah ati awh.
17 Og de sagde: »Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, saa at ikke en Stamme i Israel gaar til Grunde?
Ahnimouh ni Isarel dawk hoi miphun a kahma hoeh nahanelah, Benjaminnaw la kaawmnaw heh, bangtelamaw râw tawn sak thai han.
18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!« Israeliterne havde nemlig svoret og sagt: »Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!«
Maimae canunaw hai a yu lah lat thai awh hoeh ati awh. Bangkongtetpawiteh, Isarelnaw ni tami bangpatet hai, Benjaminnaw a yu lah ka lat e teh, thoebonae awm seh telah lawk bout kâkam toe.
19 Da sagde de: »Se, HERRENS Højtid fejres jo hvert Aar i Silo!« Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
Ahnimouh ni khenhaw. Bethel ceinae lam, kanîtholah, Lebanon monsom kaawm e Shiloh vah, kum tangkuem BAWIPA hanlah pawi ouk ao telah ati awh.
20 Og de bød Benjaminiterne: »Gaa hen og læg eder paa Lur i Vingaardene!
Hatdawkvah, ahnimouh ni, Benjaminnaw koevah, cet awh nateh, misur takha koe arulahoi pawm awh.
21 Se saa nøje til, og naar de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingaardene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og saa drage hjem til Benjamins Land!
Khenhaw! Shiloh vah tanglanaw ni lamnae hmuen koe, a tâco toteh, misur takha koehoi tâcawt awh nateh, tami pueng ni Shiloh tangla hah yu lah man awh. Hahoi torei, Benjamin ram vah cet awh.
22 Naar saa deres Fædre eller Brødre kommer for at gaa i Rette med eder, skal I sige til dem: Skaan os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i saa Fald vilde I have forbrudt eder!«
Hahoi, a na pa thoseh, a thangroi thoseh, lairoe hanlah tho pawiteh, ahnimouh koevah; Kaimouh kecu dawk ahnimouh hah pahren awh. Bangkongtetpawiteh, taran tuknae koe ka yu hanelah, na man pouh mahoeh toe. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni hai atu totouh napui na poe kalawn awh hoeh. Namamouh e lawkkam dawk yon na kâhnei awh telah tet pouh awh.
23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpaa vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
Benjaminnaw teh, hot patetlah a sak awh. Ka lamnaw hah amamae yu hanelah lengkaleng a man awh teh, yout a ceikhai awh. A ram dawk a phakhai awh teh, khopui hah bout a pathoup awh, hawvah kho a sak awh.
24 Og samtidig drog Israeliterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
Hottelah, Isarelnaw teh, amamae miphun rip hoi amamae imthungkhu rip hai, hote hmuen koehoi a tâco awh teh, amamae kho tangkuem vah a ban awh.
25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
Hote tueng nah, Isarel vah siangpahrang awm hoeh. Tami pueng ni a mahoima hmunae dawk ahawi tie patetlah kho a sak awh.
