Dommer 20
1 Da rykkende alle Israeliterne ud, og Menigheden samledes som een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogsaa fra Gileads Land kom de.
Hiche jouhin Israel chate jouse Dan napat Beersheba, chuleh Gilead gam changeijin ahung kikhom uvin, mikhat seh seh tobang'in lungkhat tah in ading hom’un ahi. Mipite chu Pakai angsungah Mizpah munnah akikhomsoh keijun ahi.
2 Alle Folkets Støtter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds Folks Forsamling, 400 000 Mand Fodfolk, væbnet med Sværd.
Israel phungho jouse leh mipiho jouse lah a lamkaiho chu Pathen mite kikhopna chun apangun chule chemjam lamthei sepaiho chu sang ail alhingun ahi.
3 Benjaminiterne hørte, at Israeliterne var draget op til Mizpa. Og Israeliterne sagde: »Fortæl dog, hvorledes denne Misgerning gik for sig!«
Alangkhat nah Benjamin mite chun Israel phungdang ho jouse chu Mizpah a akikhom taove tichu ajatauvin ahi. Hichun Israel mipichun hitobang thilmelse tah hi iti hung kipan ham tin adong tauvin ahi.
4 Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og sagde: »Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der.
Ajinu athapeh pau Levi pachun ahinseitai, “Kathaikemnu le keima hin jan-geh dinga Benjamin mite khopi Gibeah a kache lhonnin ahi.
5 Saa rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten i Huset; mig vilde de dræbe, og min Medhustru skændede de, saa at hun døde.
Hiche jan chun Gibeah mite chun kagena inchu aumkim vellun keima thading eigouvin ajonan kathaikemnuhi jankhovah in kichepnan aneiyun amanu athilotai.
6 Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omraade, fordi de havde begaaet grov Utugt og Skændselsdaad i Israel!
Hijeh chun keiman kathaikemnu tahsa hi boh somle bohni kaso’a Israel phung somleh phungni hi kahinthot ahi. Ajeh chu hiche mite hin melsetah a hitobang gitlou nahi atohdoh u ahi.
7 Nu er I her, alle Israeliter, sig nu eders Mening og kom med eders Raad!«
Tun nangho nabonchaovin Israel mipite jousen iloding natiuvem geltauvin,” ati.
8 Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: »Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
Hichun mipite chu abonchaovin thakhat tah in adingdohsoh keijun asamtaove, “Eiho koimacha in na ikile theilou diu ahi!
9 Men saaledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning,
Amavang eihon tuahi Gibeah mite hitia hi igabol diu ahi, koipennin ikisatpi masat diuham vang isandiu ahi.
10 og vi vil udtage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fødemidler til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde Gibea i Benjamin den Skændselsdaad, de har øvet i Israel!«
Iphung jouseuva hi somlah a khatcheh galsat ho nehle chah thah le a pangding, adangsen Gibeah chunga hi phu ilah teidiu ahi, ajeh chun Benjamin mite hin Israel insunga hibang tah a hi jumna atohdoh u ahitai” atiuve.
11 Derpaa samlede alle Israels Mænd sig mod Byen, alle som een.
Hitichun Israel pumpi chu abonchaovin akilungkhat un hiche khopi sat dingin akikhom sohtauvin ahi.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: »Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
Israelten Benjamin mite komma chun thupole ho asol’un amaho chun, “Itobang lomma nangho hin hitobang thilsehi naboldoh u hitam?
13 Udlever nu Mændene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dræbe dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!« Men Benjaminiterne vilde ikke høre deres Brødre Israeliternes Ord.
Gibeah khoa konna hitobang mi engse miphalou hochu neihin pedoh un keihon amaho chu that uvingting Israel lah thilsehi suhthengna nei uvinge” atiuve. Ahinlah Benjamin ten anahsah pouvin ahi.
14 Og Benjaminiterne stævnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israeliterne.
Hiche enghot nachun, amaho akhopi cheh uva kon in Gibeah munnah Israel satdingin ahung kikhom tauvin ahi.
15 Da Benjaminiterne fra Byerne mønstredes den Dag, udgjorde de 25 000 vaabenføre Mænd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der mønstredes, 700 udsøgte Krigere;
Abonchaovin chemjam lamthei cheh sangsomni le gup alhingun amaho chu Gibeah ahunglhung tauvin ahi. Amahohi khopi sunga ana umsa thepna giltah nei mi jasagi aum’un ahi.
16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthaandede; de kunde alle slynge med Sten, saa de ramte paa et Haar uden at fejle.
Benjamin lah a thepna giltah nei epia jasagi hohi aveilang cheh ahiuvin, amaho hin songsena bomma song apeijuleh samjang jengjong sepka thei sepkhel lou hel cheh ahiuve.
17 Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400 000 vaabenføre Mænd, der alle var Krigere.
Israel langa Benjamin galmiho simlouvin chemjam kichoija galsat theicheh sangjali alhingun ahi.
18 De brød saa op og drog til Betel og raadspurgte Gud; og Israeliterne sagde: »Hvem af os skal først drage i Kamp mod Benjaminiterne?« HERREN svarede: »Det skal Juda!«
Galkisat masangin Israelte chu Bethel’ah acheuvin Pathen agadongun, “Benjamin mipite khu gasat dinga koiphung pen kache masat diuham?” atiuve. Pakaiyin ahin donbutnin “Judah masading ahi” ati.
19 Saa brød Israeliterne op om Morgenen og slog Lejr uden for Gibea.
Hijeh chun Israelte chu matah in athouvun Gibeah kommah panmun asem taove.
20 Og Israels Mænd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels Mænd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.
Hijouchun Benjamin mitechu sat dingin Gibeah ana jon tauvin ahi.
21 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og fældede den Dag 22 000 Mand af Israel.
Ahinlah akhopiu ngah’a pang Benjamin galmi hochun ahungpot doh un hiche nichun galkisatna munna chun Israelte sangsomni le sang ni athat tauvin ahi.
22 Folket, Israels Mænd, tog sig da sammen og stillede sig atter op til Kamp paa samme Sted som den første Dag;
Ahinlah Israelte chu khatle khat akitil touvin animasa a akisatnao mun mama achun pan alakit tauvin ahi.
23 Da drog Israeliterne op til Betel og græd lige til Aften for HERRENS Aasyn; og de adspurgte HERREN: »Skal jeg atter tage Kampen op med min Broder Benjamins Sønner?« Og HERREN svarede: »Drag op imod ham!«
Ajeh chu amaho anache uva Bethel’a Pakai angsunga nilhahgeija gakapmuva hitiahi Pakai agadoh u ahi, “Keiho kache kitnuva Benjamin tehi kagasat kitdiu ham?” aga tiuve. Pakaiyin “Cheuvin lang amaho khu gaki satpi kitnun” atipeh in ahi.
24 og Israeliterne rykkede Benjaminiterne paa nært Hold den anden Dag.
Hijeh chun amaho ajingchun apotdoh kitnun Benjamin mitechu agakisatpi kit un ahi.
25 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at møde dem den anden Dag, og de fældede yderligere 18 000 Mand af Israeliterne, alle sammen vaabenføre Mænd.
Ahin Benjamin mite chun chemjam choija galsatje themcheh Israelte chu sangsom le sang get anathat kit’un ahi.
26 Saa drog alle Israeliterne, hele Folket, op til Betel; og de græd og sad der for HERRENS Aasyn og fastede den Dag lige til Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Aasyn.
Hiche jehchun Israelte abonchaovin acheuvin Bethel’ah anngol pummin nilhah geijin Pakai angah agakap un ahi. Amahon Pakai angah pumgo thilto leh chamna thilto jong abol'un ahi.
27 Derpaa raadspurgte Israeliterne HERREN i de Dage var Guds Pagts Ark der,
Israelte chu Pakai kommah acheuvin “I-katidiu hitam?” tin aga dongun ahi. ( Hichelai achu Pakai kitepna thingkong chu Bethel munna umma ahi
28 og Pinehas, en Søn af Arons Søn Eleazar, gjorde i de Dage Tjeneste ved den — og de sagde: »Skal jeg atter drage i Kamp mod min Broder Benjamins Sønner eller lade være?« HERREN svarede: »Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din Haand!«
Chuleh Aaron thempupa tupa Eleazer chapa Phinehas chu thempu hija ahi) Israelten Pakai adongun keihon kasopiteu Benjamin mitehi kasat kit ding uham ahilouleh kasatda diu hitam?” atiuvin ahi. “Jingleh che kitnun Keiman amaho khu nangho khutna kapehdoh ding ahitai,” tin Pakaiyin aseijin ahi.
29 Israeliterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.
Hijeh chun Israelte Gibeah kimvel jouse ah chun chaang apang tauvin ahi.
30 Og Israeliterne drog op mod Benjaminiterne paa den tredje Dag og stillede sig op til Angreb paa Gibea ligesom de tidligere Gange.
Amaho chu anithum chan nin akondoh kit’un, chule masanga apansah namun uvah chun apansa kit un ahi.
31 Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod Hæren, blev de afskaaret fra Byen og lokket ud paa Vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al Folkene ned paa aaben Mark ligesom de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,
Benjamin mite chu amaho kisatpi dinga ahungkon doh phat’un akhopi uva konchun ajoldoh tauvin ahi. Hiti chun amasa anabolna bang bang uchun Israel techu tollhang leh lamlen chungah, khatchu Bethel lang jotna khatchu Gibeah langa akinunglenao munnah mi somthum tobang athat tauvin ahi.
32 og Benjaminiterne tænkte nu: »Vi har slaaet dem ligesom før!« Men Israeliterne sagde: »Lad os flygte og saaledes afskære dem fra Byen og lokke dem ud paa Vejene!«
Hichun Benjamin epia hochun, “Eihon amasa bang bang chun ijoukit taove” tin asam’un ahi. Ahinla Israelte chu jamding chuleh Benjamin miten chun ahindel diu, chujongle hitia chu akhopi uva konna potdohsah nading thilgon amagon masat’u ahi.
33 Saa brød alle Israels Mænd op fra deres Plads og stillede sig op til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brød op fra sin Plads vesten for Geba.
Israelte epia abulpi hochun Baal-tamar ahunglhun phat’un galsat nadingin panmun ahinlatoh tauvin ahi. Langkhat’ah Israelte Gibeah lhumlamma ana kisel hochu galsatdin akiselnaova kon in ahung chomdoh tauvin ahi.
34 Nu rykkede 10 000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for Gibea, og Kampen blev haard; men de vidste ikke, at Ulykken var ved at ramme dem.
Israel epia lah a galsatna thempen hochu mi sangsom Gibeah khopi nokhum dingin asollut taovin ahi. Galkisat chu akhoh lheh jengin Benjamin ten amanthah nadiu ahilam akihet pouvin ahi.
35 Saa slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israeliterne fældede den Dag 25 100 Mand af Benjamin, alle vaabenføre Mænd;
Hitichun Pakaiyin Israel mite chu Benjamin mite chungah gal ajosah in hiche nikho chun Israelten Benjamin sepaite chemjamma galsatje themcheh sangsomni le sang nga le jakhat athatnun ahi.
36 da indsaa Benjaminiterne, at de var slagne. Israeliterne trak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede paa Bagholdet, de havde lagt mod Gibea;
Hichun Benjamin ten gal aleldiu chu akimuchet tauvin ahi. Israelte chun Gibeah nokhum dinga changpanga akoihou chu akisonpi jeh un Benjamin epia hoa konchun anung chonnun ahi.
37 og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og huggede hele Byens Befolkning ned med Sværdet.
Hijouchun ana changpang ho jouse chu muntinna kon in ahungpot doh’un khopi sunga umjouse chu athat tauvin ahi.
38 Der var truffet den Aftale mellem Israels Mænd og Bagholdet, at de skulde lade en Røgsøjle stige op fra Byen.
Amahon ana kihoutoh masat nao dungjuijin khopi sunga chun meikong khu lentah agah kondoh sah tauvin ahi.
39 Da Israels Mænd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels Mænd ned, thi de tænkte: »Visselig, vi har slaaet dem ligesom i den forrige Kamp.«
Israelten hiche meikhu chu amuphat un, amaho ahung kileheijun Benjamin sepaiten Israel te somthum tobang athat’un ahileh “eihon ina kisattonao masa tobanga chu tua jong ijokitnu ahitai tin kholhang asam tauvin ahi.”
40 Da nu Søjlen, Røgstøtten, begyndte at stige op fra Byen, vendte Benjamin sig om, og se, Røgen slog op mod Himmelen fra hele Byen,
Ahinlah Benjamin epia hochu akinung hei uva avetnuva ahileh khopi sung muntinna konna meikhu kitungdoh jengchu amu uvin ahi.
41 og samtidig vendte Israels Mænd om fra Flugten. Da blev Benjamins Mænd forfærdede, thi de indsaa, at Ulykken havde ramt dem;
Israel mitechu akinung heijun akisatpi tauvin ahi. Hichephat chun Benjamin mite chun amanthah nadiu chu ahunglhunga ahitai ti ahedoh tauvin ahileh atija lheh taove.
42 og de gjorde omkring for Israels Mænd og flygtede ad Ørkenen til. Men Kampen fortsattes i Hælene paa dem. Og de fra Byerne huggede ned for Fode iblandt dem;
Hijeh chun akinung heijun Israel mitea konchun ajam’un gammang lah adel tauvin ahi. Ahinla ajamdoh joupouvin ahi, chuleh akhopi vella konna hungdoh hojongchu aban thagam tauvin ahi.
43 de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba foran sig mod Øst.
Israel miten Benjamin mite chu aum kimvel’un, chuleh adellun Gibeah solanga apha paovin,
44 Af Benjamin faldt 18 000 Mand, lutter dygtige Krigere.
Hiche ni chun Benjamin mite lah a galhat penho sangsomle sang-get athat tauvin ahi.
45 De gjorde omkring og flygtede og deres Forfølgere gjorde paa Vejene en Efterhøst paa 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.
Ahoidoh hochu gammang la Rimmon songpi beldingin ajamtauvin ahi, ahinla Israelten amaho lah a sang nga chu lampiah athatpa tauvin ahi. Amahon adelpeh kit nalaijun Gidom kommah sangni anathat kit nalaijun ahi.
46 De, der faldt af Benjamin den Dag, var saaledes i alt 25 000 vaabenføre Mænd, alle tapre Folk.
Hiche nikho chun Benjamin phungmi chemjam mangcha a galsat hatcheh sangsomni le sang nga athiuvin,
47 De gjorde omkring og flygtede ud i Ørkenen til Rimmons Klippe, 600 Mand stærke, og blev der i fire Maaneder.
Amoh cheng mi jagup chu Rimmon songpi langah ajamlut un hichea chun lha li sungin achengun ahi.
48 Men Israels Mænd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede dem ned med Sværdet, baade Mennesker og Kvæg, overhovedet alt, hvad der var, og desuden stak de Ild paa alle Byerne der.
Chuleh Israel techu ahung kile uvin khopiho sunga cheng jouse ahin ban thaovin, mipi ahin gancha ahin amu mang uchu abantha soh jengun ahi. Amahon ahunglut lutnao khopi jouse jongchu ahin ban hallhah jengun ahi.
