Dommer 20
1 Da rykkende alle Israeliterne ud, og Menigheden samledes som een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogsaa fra Gileads Land kom de.
To naah Israel kaminawk boih, Gilead prae ih kaminawk doeh Dan hoi Beersheba karoek to, Mizpah avang ah Angraeng hmaa ah maeto ah amkhueng o.
2 Alle Folkets Støtter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds Folks Forsamling, 400 000 Mand Fodfolk, væbnet med Sværd.
Israel acaeng hoi kaminawk zaehoikungnawk loe, Sithaw kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah angpop o; sumsen hoi misatuh thaih khok hoi misatuh kami sang cumvai palito oh o.
3 Benjaminiterne hørte, at Israeliterne var draget op til Mizpa. Og Israeliterne sagde: »Fortæl dog, hvorledes denne Misgerning gik for sig!«
Israel kaminawk Mizpah vangpui ah caeh o, tiah Benjamin kaminawk mah thaih o. To naah Israel kaminawk mah, Hae tiah kaom kasae hmuen hae kawbangmaw oh na thui oh? tiah a naa o.
4 Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og sagde: »Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der.
Kadueh nongpata ih sava Levi mah, Kai loe aqum iih hanah Benjamin prae Gibeah vangpui ah ka zula hoi nawnto ka caeh.
5 Saa rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten i Huset; mig vilde de dræbe, og min Medhustru skændede de, saa at hun døde.
Gibeah vangpui ih kaminawk loe aqum ah ka toem ih im ah angzoh o moe, kai hum hanah im to takui o khoep; toe ka zula to duek khoek to zae o haih.
6 Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omraade, fordi de havde begaaet grov Utugt og Skændselsdaad i Israel!
Nihcae mah Israel prae acaeng thungah hae tiah nongpata nuiah zaehaih a sak o pongah, ka zula to ka lak moe, ka takroek pet pet pacoengah, Israelnawk mah qawk ah toep o ih prae boih ah ka pat.
7 Nu er I her, alle Israeliter, sig nu eders Mening og kom med eders Raad!«
Khenah, nangcae loe Israel kami ah na oh o; hae hmuen kawng hae ah thui oh loe, lok takroek oh, tiah a naa.
8 Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: »Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
Israel kaminawk loe poekhaih maeto ah amhong o boih, mi doeh im ah amlaem hmah si, im ah caeh doeh caeh hmah si.
9 Men saaledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning,
Vaihi taham khethaih phoisa to va si loe, Gibeah vangpui tuk hanah caeh o si.
10 og vi vil udtage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fødemidler til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde Gibea i Benjamin den Skændselsdaad, de har øvet i Israel!«
Benjamin kaminawk mah Israel kaminawk nuiah sak o ih kahoih ai hmuen baktih toengah, nihcae nuiah kating ah lu lak moe, Gibeah vangpui ah caeh kaminawk caaknaek paek thai hanah, Israel acaengnawk boih thung ih kami cumvaito thungah hato, sangto thungah cumvaito, sang hato thungah sangto kok si, tiah a thuih o.
11 Derpaa samlede alle Israels Mænd sig mod Byen, alle som een.
To pongah Israel kaminawk boih, maeto ah amkhueng o moe, vangpui to tuk hanah poekhaih maeto ah amhong o.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: »Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
Israel kaminawk mah Benjamin acaengnawk khaeah laicaeh patoeh boih, Hae baktih kahoih ai hmuen sakhaih loe nangcae salakah kawbangmaw oh?
13 Udlever nu Mændene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dræbe dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!« Men Benjaminiterne vilde ikke høre deres Brødre Israeliternes Ord.
To pongah Gibeah vangpui ah kaom kasae kaminawk to ka hum o moe, Israel prae thung hoiah to baktih kasae hmuen sakhaih oh han ai ah, kahoih ai kaminawk to kaicae ban ah na paek oh, tiah a naa o. Toe Benjamin kaminawk mah angmacae nawkamya Israel kaminawk ih lok to tiah doeh sah pae o ai.
14 Og Benjaminiterne stævnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israeliterne.
Toe Israel kaminawk to tuk hanah, avang boih ih Benjamin kaminawk loe Gibeah vangpui ah caeh o moe, to ah amkhueng o.
15 Da Benjaminiterne fra Byerne mønstredes den Dag, udgjorde de 25 000 vaabenføre Mænd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der mønstredes, 700 udsøgte Krigere;
Benjamin kaminawk loe, Gibeah vangpui thung hoiah qoih ih sumsen hoi misatuh thaih kami cumvai sarihto, alah avangnawk hoiah kok ih kami sang pumphae tarukto oh o.
16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthaandede; de kunde alle slynge med Sten, saa de ramte paa et Haar uden at fejle.
To kaminawk thungah sam maeto mataeng doeh haeh ai ah, ngazai hoi kazai thaih, banqoi ban patoh kop qoih ih kami cumvai sarihto oh o.
17 Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400 000 vaabenføre Mænd, der alle var Krigere.
Benjamin kaminawk thui ai ah, sumsen hoi misatuh thaih Israel kaminawk loe sang cumvai palito oh o.
18 De brød saa op og drog til Betel og raadspurgte Gud; og Israeliterne sagde: »Hvem af os skal først drage i Kamp mod Benjaminiterne?« HERREN svarede: »Det skal Juda!«
Israel kaminawk loe angthawk o moe, Sithaw im ah caeh o tahang pacoengah, Benjamin kaminawk tuk hanah mi maw caeh hmaloe tih? tiah angmacae ih Sithaw khaeah a dueng o. Angraeng mah, Judah caeh hmaloe tih, tiah a naa.
19 Saa brød Israeliterne op om Morgenen og slog Lejr uden for Gibea.
Israel kaminawk loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, Gibeah vangpui to takui o.
20 Og Israels Mænd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels Mænd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.
Israel kaminawk loe Benjamin kaminawk to tuk hanah caeh o, Gibeah vangpui ah nihcae to tuk hanah amsak o.
21 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og fældede den Dag 22 000 Mand af Israel.
Benjamin kaminawk loe vangpui thung hoiah tacawt o, to na niah Israel kaminawk to long ah sang pumphae hnetto a hum o.
22 Folket, Israels Mænd, tog sig da sammen og stillede sig atter op til Kamp paa samme Sted som den første Dag;
Toe Israel kaminawk loe maeto pacoeng maeto tha angpaek o moe, hmaloe ah ataihaih ahmuen ah atai o let.
23 Da drog Israeliterne op til Betel og græd lige til Aften for HERRENS Aasyn; og de adspurgte HERREN: »Skal jeg atter tage Kampen op med min Broder Benjamins Sønner?« Og HERREN svarede: »Drag op imod ham!«
Israel kaminawk loe caeh o tahang moe, duembang khoek to Angraeng hmaa ah qah o pacoengah, Angraeng khaeah, Kam nawk, Benjamin tuk hanah ka caeh o tahang let han maw? tiah a dueng o. Angraeng mah, Caeh o tahangh loe, nihcae to tuh oh, tiah a naa.
24 og Israeliterne rykkede Benjaminiterne paa nært Hold den anden Dag.
To pongah ni hnetto haih naah loe, Israel kaminawk mah Benjamin kaminawk tuk hanah a taengah anghnai o thuih.
25 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at møde dem den anden Dag, og de fældede yderligere 18 000 Mand af Israeliterne, alle sammen vaabenføre Mænd.
Ni hnetto naah Benjamin kaminawk loe Israel kaminawk tuk hanah Gibeah vangpui thung hoiah tacawt o moe, sumsen sin Israel kami sang hatlai tazetto long ah a hum o let bae.
26 Saa drog alle Israeliterne, hele Folket, op til Betel; og de græd og sad der for HERRENS Aasyn og fastede den Dag lige til Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Aasyn.
To naah Israel kaminawk boih, Angraeng im ah caeh o tahang moe, anghnut o pacoengah, Angraeng hmaa ah qah o. Duembang khoek to buhzah o moe, Angraeng hmaa ah hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to a sak o.
27 Derpaa raadspurgte Israeliterne HERREN i de Dage var Guds Pagts Ark der,
To pacoengah Israel kaminawk mah Angraeng khaeah lokdueng o; to nathuem ah Angraeng lokmaihaih to ah oh.
28 og Pinehas, en Søn af Arons Søn Eleazar, gjorde i de Dage Tjeneste ved den — og de sagde: »Skal jeg atter drage i Kamp mod min Broder Benjamins Sønner eller lade være?« HERREN svarede: »Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din Haand!«
Aaron capa Phinehas, Phinehas capa Eleazar loe to ah toksahkung ah oh; nihcae mah, Nawkamya, Benjamin tuk hanah ka caeh o han maw, ka caeh o mak ai? tiah dueng o. To naah Angraeng mah, Caeh oh, khawnbangah nihcae to nangcae ban ah kang paek han, tiah a naa.
29 Israeliterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.
To naah Israel kaminawk mah Gibeah vangpui to takui o khoep.
30 Og Israeliterne drog op mod Benjaminiterne paa den tredje Dag og stillede sig op til Angreb paa Gibea ligesom de tidligere Gange.
Ni thumto naah, Israel kaminawk loe Benjamin acaengnawk tuk hanah caeh o tahang let.
31 Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod Hæren, blev de afskaaret fra Byen og lokket ud paa Vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al Folkene ned paa aaben Mark ligesom de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,
Benjamin kaminawk loe kaminawk tuk hanah vangpui hoi tacawt o moe, ahmuen kangthla ah caeh o; a sak o zong ih baktih toengah, Israel kaminawk to tuk o moe, a hum o; Sithaw im caehhaih loklam hoi Gibeah vangpui caehhaih loklam ah Israel kaminawk to quithumto hum o.
32 og Benjaminiterne tænkte nu: »Vi har slaaet dem ligesom før!« Men Israeliterne sagde: »Lad os flygte og saaledes afskære dem fra Byen og lokke dem ud paa Vejene!«
Benjamin kaminawk mah hmaloe ah a sak o ih baktih toengah, nihcae to pazawk boeh, tiah a poek o. Toe Israel kaminawk mah, Cawn o si loe, nihcae to vangpui thung hoiah vapui bangah zoek si, tiah thuih o.
33 Saa brød alle Israels Mænd op fra deres Plads og stillede sig op til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brød op fra sin Plads vesten for Geba.
Israel kaminawk boih ohhaih ahmuen hoiah angthawk o moe, Baal-Tamar vangpui ah atai o let; to naah misatoep Israel kaminawk loe Gibeah vangpui azawn hoiah angzoh o.
34 Nu rykkede 10 000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for Gibea, og Kampen blev haard; men de vidste ikke, at Ulykken var ved at ramme dem.
To naah Israel kaminawk thung hoiah qoih ih kami sang hato mah Gibeah vangpui to tuk o; misa angtukhaih loe paroeai rai, toe angmacae nuiah sethaih pha tih boeh, tiah Benjamin kaminawk mah panoek o ai.
35 Saa slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israeliterne fældede den Dag 25 100 Mand af Benjamin, alle vaabenføre Mænd;
Angraeng mah Israel kaminawk hmaa ah Benjamin to pazawk pae; to na niah Angraeng mah sumsen hoiah misatuh Benjamin kami, sang pumphae pangato pacoeng, cumvaito a hum pae.
36 da indsaa Benjaminiterne, at de var slagne. Israeliterne trak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede paa Bagholdet, de havde lagt mod Gibea;
To naah Benjamin kaminawk mah ka sung o boeh, tiah panoek o; Gibeah vangpui taeng ih misa angang kaminawk to a oep o pongah, Israel kaminawk loe Benjamin kaminawk hmaa ah hnuk angnawn pae o.
37 og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og huggede hele Byens Befolkning ned med Sværdet.
To naah misa angang kaminawk loe Gibeah vangpui thungah akun o moe, vangpui thung ih kaminawk boih sumsen hoi hum o.
38 Der var truffet den Aftale mellem Israels Mænd og Bagholdet, at de skulde lade en Røgsøjle stige op fra Byen.
Israel kaminawk loe vangpui to hmai hoi thlaek hanah, misa angang kaminawk hoiah lok angsuek o.
39 Da Israels Mænd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels Mænd ned, thi de tænkte: »Visselig, vi har slaaet dem ligesom i den forrige Kamp.«
Israel kaminawk misatukhaih hoi hnukbang angnawn o naah, Benjamin kaminawk mah, canghniah Israel kaminawk ka pazawk o moe, ka hum o baktiah, pazawk let tih, tiah a poek o, to naah nihcae mah Israel kaminawk to quithumto a hum o.
40 Da nu Søjlen, Røgstøtten, begyndte at stige op fra Byen, vendte Benjamin sig om, og se, Røgen slog op mod Himmelen fra hele Byen,
Toe Benjamin kaminawk nihcae khae hoi amlaem o naah, vangpui thung hoiah tacawt tahang hmaikhue to a hnuk o.
41 og samtidig vendte Israels Mænd om fra Flugten. Da blev Benjamins Mænd forfærdede, thi de indsaa, at Ulykken havde ramt dem;
Israel kaminawk mah nihcae angqoi thuih naah, Benjamin kaminawk loe tasoeh takuenhaih hoiah oh o; a sak o ih zaehaih atho angmacae nuiah phak boeh, tiah nihcae mah panoek o.
42 og de gjorde omkring for Israels Mænd og flygtede ad Ørkenen til. Men Kampen fortsattes i Hælene paa dem. Og de fra Byerne huggede ned for Fode iblandt dem;
To pongah Israel kaminawk hmaa ah praezaek ah cawnh o, toe loih o ai; misatuh kaminawk mah patom o moe, kae o naah, vangpui thung hoi tacawt kaminawk to nihcae mah hum o boih.
43 de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba foran sig mod Øst.
Benjamin kaminawk to patom o moe, zoidaekta ah Gibeah ni angyae bangah kae o, to naah nihcae to takui o khoep.
44 Af Benjamin faldt 18 000 Mand, lutter dygtige Krigere.
Thacak misatuh Benjamin kaminawk sang hatlai tazetto duek o.
45 De gjorde omkring og flygtede og deres Forfølgere gjorde paa Vejene en Efterhøst paa 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.
Nihcae loe hnuk angnawn o moe, Rimmon thlung ohhaih ahmuen praezaek ah cawnh o, toe Israel kaminawk mah nihcae to patom o moe, loklam ah kami sang pangato hum o; Benjamin kaminawk to Gidom karoek to patom o moe, kami sang hnetto hum o let.
46 De, der faldt af Benjamin den Dag, var saaledes i alt 25 000 vaabenføre Mænd, alle tapre Folk.
To na niah sumsen hoi misatuh Benjamin kami sang pumphae pangato duek o; nihcae boih loe misatuk kop kami ah oh o.
47 De gjorde omkring og flygtede ud i Ørkenen til Rimmons Klippe, 600 Mand stærke, og blev der i fire Maaneder.
Toe kami cumvai taruktonawk loe amlaem o let moe, Rimmon thlung ohhaih ahmuen praezaek ah cawnh o; to ahmuen ah khrah palito thung a oh o.
48 Men Israels Mænd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede dem ned med Sværdet, baade Mennesker og Kvæg, overhovedet alt, hvad der var, og desuden stak de Ild paa alle Byerne der.
Israel kaminawk mah Benjamin kaminawk to pangh o let moe, vangpui thung ih kaminawk hoi pacah ih moinawk boih to sumsen hoiah hum o; a caeh o naah a hnuk o ih vangpuinawk to hmai hoiah qoeng pae o boih.
