Dommer 18

1 I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer.

In pacl se inge wangin tokosra lun mwet Israel. Oayapa in pacl se inge mwet in sruf lal Dan elos suk pac sie acn elos in oakwuki we, mweyen soenna oasr acn itukyang nu selos tuh in ma lalos inmasrlon sruf lun Israel.

2 Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zor'a og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og de sagde til dem: »Drag hen og undersøg Landet!« De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.

Ouinge mwet Dan elos sulela mwet pulaik limekosr inmasrlon sruf sac nufon, ac elos supwalosla liki acn Zorah ac Eshtaol ac sap elos in som ac tuni luman acn sac nufon oana mwet kalngeyuk. Ke elos sun infulan eol uh in acn Ephraim elos tuh muta ke lohm sel Micah.

3 Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: »Hvem har ført dig herhen, hvad tager du dig for paa dette Sted, og hvorfor er du her?«

Ke elos muta we elos lohng ahyen sramsram lun mwet fusr Levi sac lah siena, na elos kalukyang nu yorol ac fahk, “Mea kom oru inge uh, ac su uskomme nu inge?”

4 Han svarede dem: »Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Præst.«

Na el fahk nu selos, “Micah el srukyuyak ngan orekma lal, ac el moli nu sik tuh nga in mwet tol lal.”

5 Da sagde de til ham: »Adspørg da Gud, at vi kan faa at vide, om vor Færd skal lykkes!«

Na elos fahk nu sel, “Nunak munas siyuk sin God ke fahsr se lasr inge lah ac wo ouiya.”

6 Præsten sagde da til dem: »Far med Fred, HERREN vaager over eders Færd!«

Na mwet tol sac fahk, “Nik kowos fosrnga, tuh LEUM GOD El ac fah karingin kowos ke fahsr lowos ingan.”

7 Saa drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de saa, at Byen levede trygt paa Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at gøre.

Ouinge mwet limekosr ah som ac tuku nu in acn Laish, ac elos liye tuh mwet we elos muta in misla, oana mwet Sidon. Elos tiana akukuin yurin kutena mwet saya, ac arulana misla nunak lalos. Oayapa elos fas ke ma nukewa, wangin ma elos enenu. Elos muta loes liki acn mwet Sidon elos muta we, ac elos tia asruoki yurin kutena mutunfacl saya.

8 Da de kom tilbage til deres Brødre i Zor'a og Esjtaol, spurgte disse dem: »Hvad har I at melde?«

Ke mwet limekosr ah folokla nu in acn Zorah ac Eshtaol, mwet wialos elos siyuk selos, “Fuka ma kowos som kac ah?”

9 De svarede: »Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er saare godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet!

Ac elos fahk, “Fahsru, kut som mweuni acn Laish. Kut liye tuh acn we arulana wo. Nikmet pahtlac. Sulaklak! Kowos som eisla acn we!

10 Thi Gud har givet det i eders Haand — et Sted, hvor der ikke er Mangel paa nogen Verdens Ting! Naar I kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!«

Kowos fin sun acn we, kowos fah liye lah mwet we ah tiana akoeyuk mweun ma, ac acn na lulap se pa inge ac wangin ma elos kwaco kac. God El sot tari tuh in ma lowos.”

11 Saa brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zor'a og Esjtaol,

Ouinge mwet onfoko sin sruf lal Dan elos som liki acn Zorah ac Eshtaol, ac akola in mweun.

12 og de drog op og slog Lejr i Kirjat-Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat-Jearim.

Elos utyak nu in acn Kiriath Jearim in acn Judah ac tulokunak lohm nuknuk selos we. Pa inge sripa se oru pangpang acn se inge Nien Aktuktuk lal Dan nwe misenge.

13 Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus,

Na elos som we lac nwe ke elos tuku sun lohm sel Micah ke fulan eol in acn Ephraim.

14 tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Brødre: »Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskaaret og støbt Billede? Saa indser I vel, hvad I har at gøre!«

Na mwet limekosr ma tuh som in tuni acn Laish elos fahk nu sin mwet wialos, “Ya kowos etu lah sie sin lohm inge oasr sie ma sruloala orek ke sak ac nukumyukla nufon ke silver— Ma sruloala saya ac sie nuknuk in mwet tol pangpang ephod oasr pac we. Kowos nunku tuh mea wo kut in oru?”

15 De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste paa ham,

Na elos utyak nu in lohm sel Micah, nu yen mwet fusr Levi sac muta we, ac elos siyuk sel lah el fuka.

16 medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.

In pacl sac pacna, mwet Dan onfoko su akola in mweun elos tu ke mutunpot in siti sac.

17 Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op og tog det udskaarne og støbte Billede, Efoden og Husguden, medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten.

Mwet kalngeyuk limekosr elos utyak na nu in lohm sac ac usla ma sruloala se ma orek ke sak ac nukumyukla ke silver, oayapa ma sruloala ngia ac nuknuk ephod sac. Na mwet tol sac el tu na ke mutunpot yurin mwet mweun onfoko su akola nu ke mweun.

18 Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskaarne og støbte Billede, Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: »Hvad er det, I gør?«

Ke mwet inge elos utyak nu in lohm sel Micah ac usla nuknuk ephod sac ac ma sruloala se ma orekla ke sak ac nukumyukla ke silver, oayapa ma sruloala saya ma oan in lohm sac, mwet tol sac el siyuk selos, “Mea kowos oru ingan?”

19 Og de svarede ham: »Stille, læg Fingeren paa Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad baader dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?«

Elos fahk nu sel, “Misla! Nimet kaskas. Fahsru wi kut, mweyen kut lungse kom in mwet tol lasr, ac oana sie papa nu sesr. Pia kac ma wo uh — kom in mwet tol lun mwet sefanna ac sou lal, ku kom in mwet tol lun mwet nukewa ke sie sin sruf lun mwet Israel?”

20 Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene.

Mwet tol sac el arulana engan ke kas se inge, na el eis nuknuk ephod sac ac ma sruloala se ma orekla ke sak ac nukumyukla ke silver, oayapa ma sruloala saya liki lohm sac, ac el wi mwet Israel ah som.

21 Derpaa vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.

Na elos forla ac mutawauk fahsr, ac tulik natulos, kosro natulos, ac ma lalos nukewa fahsr meet lukelos.

22 Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de Huse, der laa ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.

Ke elos som loes liki lohm sel Micah, na Micah el pangoneni mwet tulan lal in ukwalos. Ac ke elos sun mwet Dan inge,

23 Da de raabte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: »Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?«

elos wo elos. Na mwet Dan elos forla ac siyuk sel Micah, “Mea se inge— Mwe mea u na lulap se ingan?”

24 Han svarede: »I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?«

Na Micah el topuk ac fahk, “Mea kowos fahk an, ku kowos fahsrot ac usla mwet tol se luk oayapa god nukewa ma nga orala, na mea lula luk?”

25 Men Daniterne svarede ham: »Lad os ikke høre et Ord mere fra dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte baade dit eget og dine Husfolks Liv paa Spil!«

Na mwet Dan elos fahk nu sel, “Taran, kom fin sifil fahk kutu ma na mwet inge ac foloyak ac lain kom. Ku na in anwuki kom ac sou lom an nufon.”

26 Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika saa, at de var ham for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.

Na mwet Dan elos sifilpa fahsr som. Ke Micah el akilen lah mwet inge arulana ku lukel, el forla ac folokla nu acn sel ah.

27 De tog saa Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt, huggede dem ned med Sværdet og stak Ild paa Byen,

Na mwet Dan elos us mwet tol sac ac ma nukewa Micah el tuh orala, na elos som ac mweuni mwet Laish. Mwet in acn se inge elos muta in misla. Mwet Dan elos uniya mwet we, ac esukak acn we.

28 uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den laa langt fra Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet-Rehobs Dal. Saa byggede de Byen op igen og bosatte sig der;

Wangin mwet in molelosla, mweyen acn Laish oan loesla liki acn Sidon ke infahlfal se Bethrehob oan we, oayapa mwet Laish elos tia wi asruoki nu sin kutena mutunfacl saya. Mwet Dan elos sifil musaela acn we ac oakwuki we.

29 og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn; men før var Byens Navn Lajisj.

Elos ekulla e se inge Laish, ac sang inen acn sac Dan, ke inen papa matu tumalos Dan, sie sin wen natul Jacob.

30 Derpaa stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i Landflygtighed.

Mwet Dan elos tulokunak ma sruloala sac mwet uh in alu nu kac. Na Jonathan, wen natul Gershom su ma natul Moses, el mwet tol lalos nwe ke na utukla elos nu ke sruoh.

31 Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.

Ma sruloala lal Micah oanna we ke lusen pacl ma Lohm Nuknuk Mutal lun God oan in acn Shiloh.