Dommer 17

1 I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.

Koro ne nitie ngʼat moro ma nyinge Mika mane oa e piny gode mar Efraim,

2 Han sagde til sin Moder: »De 1100 Sekel Sølv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hørte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage.« Da sagde hans Moder: »HERREN velsigne dig, min Søn!«

nowachone min mare niya, “Fedha ma pekne romo kilo apar gadek mane omayi kendo mane awinjo kikwongʼogo ngʼat mane okwale; an ema an kodgi.” Eka min mare nowachone niya, “Wuoda, mad Jehova Nyasaye gwedhi!”

3 Saa gav han sin Moder de 1100 Sekel Sølv tilbage; og Moderen sagde: »Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Søn, for at han kan lave et udskaaret og støbt Billede.«

Kane odwokone min mare fedha ma pekne romo kilo apar gadekgo, min-gi nowachone niya, “Achiwo fedha maga duto ne Jehova Nyasaye mondo mi wuoda olosgo kido mopa mar nyasaye, omiyo koro aduogonigo.”

4 Saa gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel Sølv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskaaret og støbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.

Omiyo nodwokone min mare fedha, kendo min-gi nokawo fedha ma pekne romo kilo ariyo gi nus mi ochiwogi ne jatheth, mane olosogi e kido mar nyasaye milamo. Kendo noketgi e od Mika.

5 Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Sønner til sin Præst.

Koro ngʼatni ma nyinge ne Mika neni gikare mar lemo, kendo noloso law mayom mar dolo miluongo ni efod kod nyisechegi kendo noketo achiel kuom yawuote kaka jadolo.

6 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

E kindeno Israel ne onge ruoth; kendo ngʼato ka ngʼato ne timo kaka ohero.

7 Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slægt; han var Levit og boede der som fremmed.

Rawera ma ja-Lawi moa Bethlehem e piny Juda, mane osebedo kodak gi anywola jo-Juda,

8 Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at slaa sig ned som fremmed, hvor det kunde træffe sig, og paa sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge.

nowuok Bethlehem mondo omany kama onyalo dakie. Kane pod odhi nyime gi wuoth, nodhi e od Mika mantiere e piny gode mag Efraim.

9 Da spurgte Mika ham: »Hvorfra kommer du?« Han svarede: »Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er paa Vandring for at slaa mig ned som fremmed, hvor det kan træffe sig.«

Mika nopenje niya, “Ia kanye?” Nodwoke niya, “An ja-Lawi moa Bethlehem man Juda, kendo amanyo kama anyalo dakie.”

10 Da sagde Mika til ham: »Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og Præst; jeg vil give dig ti Sekel Sølv om Aaret og holde dig med Klæder og give dig Kosten!«

Eka Mika nowachone niya, “Dag koda kendo ibed wuonwa kod jadolo, kendo abiro miyi fedha ma pekne romo robo mar kilo, gi lewni kod chiemo e higa.”

11 Saa gik Leviten ind paa at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne Sønner.

Omiyo ja-Lawino noyie dak kode, kendo wuowino ne chalone mana kaka achiel kuom yawuote.

12 Mika indsatte saa Leviten, og den unge Mand blev Præst hos ham og tog Ophold i Mikas Hus.

Eka Mika noketo ja-Lawino kendo wuowino nobedo jadolone kendo nodak e ode.

13 Da sagde Mika: »Nu ved jeg, at HERREN vil gøre vel imod mig, siden jeg har faaet en Levit til Præst!«

Kendo Mika nowacho niya, “Koro angʼeyo ni Jehova Nyasaye biro timona maber, nikech ja-Lawi osebedo jadolo mara.”