< Dommer 16 >

1 Samson drog saa til Gaza. Der saa han en Skøge og gik ind til hende.
Andin Ximxon Gazaƣa bardi, u u yǝrdǝ bir paⱨixǝ ayalni kɵrüp, kirip uning bilǝn yeⱪinqiliⱪ ⱪildi.
2 Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig paa Lur efter ham ved Byporten; men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: »Vi vil vente, til det bliver lyst; saa slaar vi ham ihjel!«
Lekin Gazaliⱪlar birsining: — Ximxon bu yǝrgǝ kǝldi, deginini anglap, [xǝⱨǝrni] ⱪorxap, keqiqǝ xǝⱨǝrning ⱪowuⱪida ün qiⱪarmay marap turdi wǝ: Ətǝ tang yoruƣanda uni ɵltürimiz, — deyixti.
3 Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han op, greb fat i Byportens to Fløje og begge Portstolper, rykkede dem op tillige med Portslaaen, tog dem paa Skuldrene og bar dem op paa Toppen af Bjerget over for Hebron.
Ximxon yerim keqigiqǝ yatti; andin ornidin turup xǝⱨǝr ⱪowuⱪining ikki ⱪanitini tutup, uni ikki kexiki wǝ baldaⱪ-taⱪiⱪi bilǝn ⱪoxup, biraⱪla ⱪomurup, ɵxnisigǝ artip Ⱨebronning udulidiki taƣⱪa elip qiⱪip kǝtti.
4 Siden fik han Kærlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i Sorekdalen.
Keyin u Sorǝk jilƣisida olturuxluⱪ Dililaⱨ isimlik bir ayalni kɵrüp, uningƣa axiⱪ bolup ⱪaldi.
5 Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: »Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige Kræfter, og hvorledes vi kan faa Bugt med ham, saa vi kan binde og kue ham, saa vil vi hver give dig 1100 Sekel Sølv!«
Buni bilip Filistiylǝrning ǝmirliri u ayalning ⱪexiƣa berip uningƣa: — Sǝn uni aldap, uning küqtünggürlükining zadi nǝdin bolƣanliⱪini kolap sorap, bizning ⱪandaⱪ ⱪilsaⱪ uni yengǝlǝydiƣanliⱪimizni, uni baƣlap boysunduralaydiƣanliⱪimizni eytip bǝrsǝng, biz ⱨǝrbirimiz sanga bir ming bir yüz kümüx tǝnggǝ berimiz, — dedi.
6 Dalila sagde da til Samson: »Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige Kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!«
Xuning bilǝn Dililaⱨ Ximxondin: — Sǝn küqtünggürlüküngning zadi nǝdin bolƣanliⱪini, xundaⱪla ⱪandaⱪ ⱪilƣanda seni baƣlap boysundurƣili bolidiƣanliⱪini eytip bǝrgin! — dedi.
7 Samson svarede hende: »Hvis man binder mig med syv friske Strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske.«
Ximxon uningƣa jawabǝn: — Adǝmlǝr meni yǝttǝ tal ⱪurutulmiƣan yengi ya kiriqi bilǝn baƣlisa, mǝn ajizlap baxⱪa adǝmlǝrdǝk bolup ⱪalimǝn, — dedi.
8 Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham;
Xuning bilǝn Filistiylǝrning ǝmirliri yǝttǝ tal ⱪurutulmiƣan yengi ya kiriqini elip kelip, bu ayalƣa beriwidi, u bu kiriqlǝr bilǝn uni baƣlap ⱪoydi
9 samtidig havde hun Folk liggende paa Lur i Kammeret. Da sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Men han rev Strengene over, og de brast som Blaargarn, der kommer Ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans Kræfter, kom ikke for Dagen.
(Dililaⱨ birnǝqqǝ adǝmni ⱨujrida paylap turuxⱪa yoxurup ⱪoyƣanidi). U Ximxonƣa: — Əy Ximxon, Filistiylǝr seni tutⱪili kǝldi! — dedi. U ⱪopup kiriqlǝrni qigǝ xoyna otta kɵyüp üzülüp kǝtkǝndǝk üzüwǝtti. Xuning bilǝn uning küqtünggürlikining siri axkarilanmidi.
10 Da sagde Dalila til Samson: »Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!«
Buni kɵrüp Dililaⱨ Ximxonƣa: — Mana, sǝn meni aldap, manga yalƣan eytipsǝn! Əmdi manga seni nemǝ bilǝn baƣlisa bolidiƣanliⱪini eytip bǝrgin, — dedi.
11 Han svarede hende: »Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske!«
U jawap berip: — Adǝmlǝr meni ⱨeq ixlǝtmigǝn yengi arƣamqa bilǝn baƣlisa, mǝn ajizlap baxⱪa adǝmlǝrdǝk bolup ⱪalimǝn, — dedi.
12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. Saa sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Samtidig laa der Folk paa Lur i Kammeret. Men han flaaede Rebene af sine Arme, som var det Traade.
Xuning bilǝn Dililaⱨ yengi arƣamqa elip kelip, uni baƣlap: — Əy Ximxon, Filistiylǝr seni tutⱪili kǝldi! — dedi (ǝslidǝ birnǝqqǝ adǝm ⱨujrida yoxurunup, uni paylap turuxⱪanidi). Lekin Ximxon ɵz ⱪolidiki arƣamqilarni yipni üzgǝndǝk üzüp taxlidi.
13 Da sagde Dalila til Samson: »Hidtil har du narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« Han svarede hende: »Hvis du væver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slaar dem fast med Slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske.«
Buni kɵrüp Dililaⱨ Ximxonƣa: — Sǝn ⱨazirƣiqǝ meni aldapsǝn, manga yalƣan eytipsǝn; ǝmdi manga seni nemǝ bilǝn baƣlisa bolidiƣanliⱪini eytip bǝrgin, — dedi. U jawap berip: — Sǝn mening beximdiki yǝttǝ ɵrüm qaqni dukandiki ɵrüx yip bilǝn ⱪoxup ɵrüp ⱪoysangla bolidu, — dedi.
14 Saa dyssede hun ham i Søvn og vævede hans syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Saa vaagnede han og rykkede Væven op sammen med Rendegarnet.
Xuning bilǝn [Ximxon uhliƣanda u uning bexidiki yǝttǝ tal qaqni ɵrüx yip bilǝn ⱪoxup ɵrüp], ⱪozuⱪⱪa baƣlap ⱪoyup uningƣa: — Əy Ximxon, Filistiylǝr seni tutⱪili kǝldi! — dedi. Ximxon uyⱪudin oyƣinip, ɵrüx yip bilǝn ⱪozuⱪni biraⱪla tartip yuliwǝtti.
15 Da sagde hun til ham: »Hvor kan du sige, du elsker mig, naar du ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vældige Kræfter!«
Andin ayal uningƣa: — Manga kɵnglüng yoⱪ turup, ⱪandaⱪsigǝ sanga axiⱪ boldum, dǝysǝn? Sǝn meni üq ⱪetim aldap, küqtünggürlüküngning nǝdin bolƣanliⱪini manga eytip bǝrmidingƣu, — dedi.
16 Da hun saaledes stadig pinte og plagede ham med sine Ord, blev hans Sjæl træt til Døden,
Uning ⱨǝrküni sɵzliri bilǝn uni ⱪistaxliri wǝ yalwuruxliri bilǝn Ximxonning ɵlgüdǝk iqi puxti wǝ xundaⱪ boldiki,
17 og han talte rent ud og sagde til hende: »Ingen Ragekniv er kommet paa mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af været en Guds Nasiræer; hvis mit Haar rages af, mister jeg mine Kræfter og bliver svag som alle andre Mennesker.«
u kɵnglidiki sirini ⱪoymay uningƣa axkara ⱪilip: — Mǝn anamning ⱪorsiⱪidiki qaƣdin tartip Hudaƣa atilip nazariy bolƣinim üqün, beximƣa ⱨǝrgiz ustira selinip baⱪmiƣan; ǝgǝr mening qeqim qüxürüwetilsǝ, küqüm mǝndin ketip, mǝn ajizlap baxⱪa adǝmlǝrdǝk bolup ⱪalimǝn, — dedi.
18 Da nu Dalila skønnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: »Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!« Og Filisternes Fyrster kom op til hende og bragte Pengene med.
Dililaⱨ uning ɵzigǝ kɵnglidiki ⱨǝmmǝ sirini dǝp bǝrginini kɵrüp, Filistiylǝrning ǝmirlirini qarⱪirip kelixkǝ adǝm mangdurup: — «Bu ⱪetim silǝr yǝnǝ bir qiⱪinglar, qünki Ximxon kɵnglidiki ⱨǝmmǝ sirni manga axkara ⱪildi» dedi. Xuning bilǝn Filistiylǝrning ǝmirliri ⱪolliriƣa kümüxlǝrni elip, uning ⱪexiƣa qiⱪti.
19 Saa dyssede hun ham i Søvn imellem sine Knæ og kaldte paa en Mand, som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og Kræfterne veg fra ham.
Andin Dililaⱨ uni ɵz yotisiƣa yatⱪuzup, uhlitip ⱪoyup, bir adǝmni qaⱪirip kirip uning bexidiki yǝttǝ ɵrüm qaqni qüxürüwǝtti; xundaⱪ ⱪilip u Ximxonning bozǝk ⱪilinixini baxliƣuqi boldi. Ximxon küqidin kǝtkǝnidi.
20 Derpaa sagde hun: »Filisterne er over dig, Samson!« Da vaagnede han og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange og ryste det af mig!« Men han vidste ikke, at HERREN var veget fra ham.
U: — Əy Ximxon, Filistiylǝr seni tutⱪili kǝldi! — dewidi, u uyⱪudin oyƣinip: — Mǝn ornumdin turup, ilgiriki birⱪanqǝ ⱪetimⱪidǝk, boxinip ketimǝn, dǝp oylidi. Lekin u Pǝrwǝrdigarning ɵzidin kǝtkinini bilmǝytti.
21 Da greb Filisterne ham og stak Øjnene ud paa ham; derpaa bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberlænker; og han maatte dreje Kværnen i Fangehuset.
Xuning bilǝn, Filistiylǝr uni tutuwelip, kɵzlirini oyup, Gazaƣa elip qüxüp, uni mis zǝnjirlǝr bilǝn baƣlap, zindanda un tartixⱪa saldi.
22 Men hans Hovedhaar begyndte at vokse igen, efter at det var raget af.
Lekin bexidiki qüxürüwetilgǝn qeqi yǝnǝ ɵsüxkǝ baxlidi.
23 Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Offerfest til Ære for deres Gud Dagon og for at fornøje sig; og de sagde: »Vor Gud gav os i Hænde Samson, vor Fjende!«
Keyin, Filistiylǝrning ǝmirliri ɵz ilaⱨi bolƣan Dagon üqün qong bir ⱪurbanliⱪ ɵtküzüxkǝ ⱨǝm tǝbriklǝp xadlinixⱪa yiƣildi. Qünki ular: — Mana, ilaⱨimiz düxminimiz bolƣan Ximxonni ⱪolimizƣa tapxurup bǝrdi, — deyixti.
24 og da Folket saa ham, priste de deres Gud og raabte: »Vor Gud gav os i Hænde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne skænde, paa manges Liv gjorde Ende!«
Hǝlⱪ Ximxonni kɵrgǝndǝ, ɵz ilaⱨini danglap: — Ilaⱨimiz bolsa, yurtimizni wǝyran ⱪilƣuqini, adǝmlirimizni kɵp ɵltürgǝn düxminimizni ⱪolimizƣa qüxürüp bǝrdi! — deyixti.
25 Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: »Hent Samson, at vi kan more os over ham!« De lod da Samson hente fra Fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham op ved Søjlerne;
Ular taza xad-huramliⱪ kǝypigǝ qɵmüp: — Ximxon kǝltürülsun, u bizgǝ bir oyun kɵrsitip bǝrsun, deyixti; ular Ximxonni zindandin elip qiⱪti. U ularning aldida oyun kɵrsǝtti. Əmdi ular uni ikki tüwrükning otturisida tohtitip ⱪoyƣanidi.
26 Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i Haanden: »Slip mig og lad mig røre ved Søjlerne, som bærer Hallen, saa jeg kan læne mig til dem!«
Xuning bilǝn Ximxon ⱪolini tutup turƣan yigitkǝ: — Meni ⱪoyuwǝt, ɵyni kɵtürüp turƣan tüwrüklǝrni silap, ularƣa yɵliniwalƣili ⱪoyƣaysǝn, — dedi.
27 Hallen var fuld af Mænd og Kvinder; der var alle Filisternes Fyrster, og paa Taget var der henved 3000 Mænd og Kvinder, som saa til, medens de morede sig over Samson.
U qaƣda ɵy ǝr-ayallar bilǝn liⱪ tolƣanidi, Filistiylǝrning ǝmirlirining ⱨǝmmisimu xu yǝrdǝ idi; ɵgzidimu Ximxonning kɵrsitiwatⱪan oyunini kɵrüwatⱪan tǝhminǝn üq mingqǝ ǝr-ayal bar idi.
28 Da raabte Samson til HERREN og sagde: »Herre, HERRE, kom mig i Hu og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, saa jeg kan hævne mig paa Filisterne for begge mine Øjne paa een Gang!«
Ximxon Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilip: — Əy Rǝb Pǝrwǝrdigar, meni yad ⱪilip pǝⱪǝt muxu bir ⱪetim manga küq ata ⱪilƣaysǝn; i Huda, xuning bilǝn ikki kɵzümning intiⱪamini Filistiylǝrdin bir yolila alƣuzƣaysǝn! — dedi.
29 Saa greb Samson om de to Midtersøjler, som bar Hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre Haand.
Ximxon xularni dǝp ɵyni kɵtürüp turƣan otturidiki ikki tüwrükni tutuwaldi; birini ong ⱪoli bilǝn, yǝnǝ birini sol ⱪoli bilǝn tutup, ularƣa tayinip turdi.
30 Og Samson sagde: »Lad mig dø sammen med Filisterne!« Derpaa bøjede han sig med saadan Kraft, at Hallen styrtede sammen over Fyrsterne og alle Folkene derinde. Saaledes dræbte han ved sin Død flere, end han havde dræbt i levende Live.
Andin: «Filistiylǝr bilǝn birliktǝ ɵlüp kǝtsǝm!» dǝp bǝdinini egip küqini yiƣip [ittiriwidi], ɵy ɵrülüp, u yǝrdiki ǝmirlǝr bilǝn barliⱪ hǝlⱪning üstigǝ qüxti. Buning bilǝn ɵz ɵlümi bilǝn ɵltürgǝn adǝmlǝr uning tirik waⱪtida ɵltürgǝnliridin kɵp boldi.
31 Men hans Brødre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zor'a og Esjtaol. Han var Dommer i Israel i tyve Aar.
Andin keyin uning ⱪerindaxliri wǝ atisining barliⱪ jǝmǝti qüxüp, uni kɵtürüp, Zoreaⱨ bilǝn Əxtaolning otturisiƣa elip berip, atisi Manoaⱨning ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪildi. U yigirmǝ yil Israilƣa ⱨakim bolƣanidi.

< Dommer 16 >