Dommer 13

1 Men Israeliterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og HERREN gav dem i Filisternes Haand i fyrretyve Aar.

HANA hewa hou iho la na mamo a Iseraela imua o Iehova; a haawi mai la o Iehova ia lakou i ka lima o ko Pilisetia, i hookahi kanaha makahiki.

2 Der levede i Zor'a en Mand af Daniternes Slægt ved Navn Manoa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Børn født.

Aia no kekahi kanaka, no Zora, no ka Dana ohana, o Manoa kona inoa, ua pa kana wahine, aole i hanau.

3 Nu viste HERRENS Engel sig for Kvinden og sagde til hende: »Se, du er ufrugtbar og har ingen Børn født; men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.

Ikea mai ka anela o Iehova e ka wahine, i mai la ia ia, Aia hoi, ua pa oe, aole i hanau; e hapai auanei oe, a hanau mai i keikikane.

4 Vogt dig vel for at drikke Vin eller stærk Drik og for at spise noget som helst urent!

No ia mea la ea, mai inu oe i ka waina, aole hoi i ka wai awaawa, mai ai hoi i kekahi mea haumia.

5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn. Der maa ikke komme Ragekniv paa hans Hoved, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; og han skal gøre de første Skridt til at frelse Israel af Filisternes Haand!«

Aia hoi, e hapai ana oe, a e hanau mai i keikikane, aole e kau ka pahiumiumi ma kona poo; no ka mea, e lilo ia keiki i Nazarite ia Iehova, mai ka opu aku; nana e hoomaka i ka hoola i ka Iseraela, mai ka lima aku o ko Pilisetia.

6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: »Der kom en Guds Mand til mig, og han saa ud som en Guds Engel; saare frygtindgydende; jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende.

Alaila, hele ae la ka wahine, a hai ae la i kana kane, i ae la, Ua hele mai nei ke kanaka o ke Akua ia'u, ua like kona helehelena me ka helehelena o ka anela o ke Akua, weliweli loa. Aole au i ninau aku ia ia i kona wahi, aole hoi ia i hai mai ia'u i kona inoa.

7 Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og føde en Søn; drik nu ikke Vin eller stærk Drik og spis intet som helst urent, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af til sin Dødedag!«

I mai la ia ia'u, Aia hoi, e hapai auanei oe, a e hanau mai i keikikane. Nolaila ea, mai inu oe i ka waina, aole hoi i ka wai awaawa, aole hoi e ai i kekahi mea haumia; no ka mea, e lilo ua keiki la i Nazarite i ke Akua mai ka opu mai, a hiki i ka la o kona make ana.

8 Da bad Manoa til HERREN og sagde: »Ak, HERRE, lad den Guds Mand, du sendte, atter komme til os for at lære os, hvorledes vi skal bære os ad med den Dreng, der skal fødes!«

Alaila, nonoi aku la o Manoa ia Iehova, i aku la, E kuu Haku e, e kuu mai i ko ke Akua kanaka au i hoouna mai ai, e hele hou mai ia maua, e ao mai ia maua i na mea a maua e hana aku ai i ke keiki e hanau mai ana.

9 Og Gud bønhørte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude paa Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende.

Hoolohe mai la ke Akua i ka leo o Manoa, a hele hou mai ka anela o ke Akua i ua wahine la, i kona noho ana, ma ke kula, aka, o Manoa, o kana kane aole ia pu me ia.

10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og sagde til ham: »Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mig!«

Wikiwiki iho la ka wahine, a holo, a hoike ae la i kana kane, i aku la ia ia, Aia hoi, ua ike hou ia mai la ia'u ke kanaka i hele mai ai ia'u i kela la.

11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til Manden, sagde han til ham: »Er du den Mand, som talte til Kvinden?« Og han sagde: »Ja!«

Ku ae la o Manoa a hahai aku la i kana wahine, a hiki i ua kanaka la, i aku la ia ia, O oe anei ke kanaka i olelo mai ai i ua wahine nei? I mai la kela, Owau no.

12 Saa sagde Manoa: »Naar nu dit Ord gaar i Opfyldelse, hvorledes skal vi da forholde os og bære os ad med Drengen?«

I aku la o Manoa, E hookoia kau olelo. Pehea la maua e hooponopono ai i ke keiki? Heaha hoi ka hana nana?

13 HERRENS Engel svarede Manoa: »Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for;

I mai la ka anela o Iehova ia Manoa, E malama pono ka wahine i na mea a pau a'u i olelo aku ai ia ia.

14 intet af, hvad der vokser paa Vinstokken, maa hun spise; Vin og stærk Drik maa hun ikke drikke, og intet urent maa hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!«

Mai ai oia i kekahi mea o ke kumuwaina, mai inu i ka waina, aole hoi i ka mea awaawa, mai ai oia i ka mea haumia. O na mea a pau a'u i kauoha aku ai ia ia, e malama pono ia.

15 Da sagde Manoa til HERRENS Engel: »Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!«

I aku la o Manoa i ka anela o Iehova, E kaohi paha maua ia oe, a hoomakaukauia he kaokeiki, imua ou.

16 Men HERRENS Engel svarede Manoa: »Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brændoffer, saa bring HERREN det!« Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENS Engel.

I mai la ka anela o Iehova ia Manoa, Ina kaohi mai oe ia'u, aole loa au e ai i kau berena; a ina e mohai oe i ka mohai kuni, e mohai oe ia no Iehova: no ka mea, aole i ike o Manoa he anela ia no Iehova.

17 Og Manoa sagde til HERRENS Engel: »Hvad er dit Navn? Naar dit Ord gaar i Opfyldelse, vil vi ære dig!«

I aku la o Manoa i ka anela o Iehova, Owai kou inoa? I hoomaikai aku ai maua ia oe i ka wa e ko ai kau mau olelo.

18 Men HERRENS Engel svarede: »Hvorfor spørger du om mit Navn? Du skal vide, det er underfuldt.«

I mai la ka anela o Iehova ia ia, No ke aha la oe i ninau mai ai i ko'u inoa, no ka mea, he kupanaha ia.

19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrødeofferet og ofrede det paa Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru saa til.

Kii ae la o Manoa i kaokeiki, a me ka mohai makana, a kaumaha aku la no Iehova maluna o ka po haku: a hana kupanaha iho la ia; a nana aku la o Manoa a me kana wahine.

20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENS Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru saa til; og de faldt til Jorden paa deres Ansigt.

I ka pii ana aku o ka lapalapa iluna i ka lani, mai ka lele aku, pii pu aku la ka anela o Iehova maloko o ka lapalapa o ke ahi o ka lele. Nana aku la o Manoa a me kaua wahine, a hina iho la ilalo ke alo i ka honua.

21 Og HERRENS Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru. Saa forstod Manoa, at det var HERRENS Engel.

Aole ike hou ia ka anela o Iehova ia Manoa a me kana wahine. Alaila ike pono iho la o Manoa, he anela ia no Iehova.

22 Og Manoa sagde til sin Hustru: »Vi er dødsens, thi vi har set Gud!«

I ae la Manoa i kana wahine, E make auanei kaua, no ka mea, ua ike kaua i ke Akua.

23 Men hans Hustru sagde til ham: »Havde HERREN i Sinde at dræbe os, havde han ikke modtaget Brændoffer og Afgrødeoffer af vor Haand; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort os saadanne Ting!«

I mai la kana wahine ia ia, Ina i manao mai o Iehova e pepehi mai ia kaua, ina ua lawe ole oia i ka mohaikuni, a me ka mohai makana mai ko kaua lima aku, aole hoi e hoike mai ia kaua i keia mau mea a pau, aole hoi e hai mai ia kaua peneia.

24 Og Kvinden fødte en Søn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham;

Hanau mai la ua wahine la, he keikikane, a kapa aku la i kona inoa o Samesona. Nui ae la ua keiki nei, a hoomaikai mai o Iehova ia ia.

25 og HERRENS Aand begyndte at drive paa ham i Dans Lejr mellem Zor'a og Esjtaol.

Hoomaka iho la ka Uhane o Iehova e hooikaika ia ia, ma Mahanedana, mawaena o Zora a me Asetaola.