Dommer 11
1 Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.
Jephthah el sie mwet mweun Gilead su ku ac pulaik. Nina kial uh sie mutan kosro su eis molin kosro lal, ac papa tumal pa Gilead.
2 Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: »Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!«
Oasr pac wen natul Gilead sin mutan kial ah, na ke tulik mukul inge matula elos lusulla Jephthah liki lohm sin papa tumalos ac fahk, “Kom ac fah tia usrui kutena ma lun papa tumasr, mweyen kom ma nutin siena mutan.”
3 Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle daarlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.
Na Jephthah el kaingla liki tamulel lal ac som muta in acn Tob. Ac ke el muta we, un mwet lusrongten se tuku nu yorol ac welul forfor in acn sac.
4 Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.
Tok kutu, na mwet Ammon elos tuku in mweuni mwet Israel.
5 Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.
Ke ma inge sikyak ah, mwet kol lun acn Gilead elos som in folokunulma Jephthah liki acn Tob.
6 De sagde til Jefta: »Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!«
Elos fahk nu sel, “Fahsru kol kut, tuh kut in ku in mweuni mwet Ammon.”
7 Jefta svarede Gileads Ældste: »Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?«
A Jephthah el fahk nu selos, “Kowos tuh lisyula liki lohm sin papa tumuk ke sripen kowos tuh arulana srungayu. Na efu kowos ku sukyu inge ke kowos sun ongoiya?”
8 Men Gileads Ældste sagde til Jefta: »Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!«
Elos fahk nu sel Jephthah, “Kut sifilpa foroht nu sum inge mweyen kut lungse kom in wi kut mweuni mwet Ammon, ac kol mwet Gilead nukewa.”
9 Jefta svarede Gileads Ældste: »Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, saa vil jeg være eders Høvding!«
Jephthah el topuk ac fahk, “Kowos fin folokinyu nu yen sik tuh nga in mweuni mwet Ammon, ac LEUM GOD El fin ase kutangla nu sik, na nga fah mwet kol lowos.”
10 Da sagde Gileads Ældste til Jefta: »HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!«
Ac elos topuk ac fahk, “Kut insese ke ma kom fahk an, ac LEUM GOD El mwet loh lasr.”
11 Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENS Aasyn i Mizpa.
Na Jephthah el wi mwet kol lun mwet Gilead inge, ac mwet uh elos akfulatyal ac oru tuh elan mwet kol lalos ac leum faclos. Ac Jephthah el fahkak nunak lal nukewa ye mutun LEUM GOD in acn Mizpah.
12 Derpaa sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: »Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?«
Na Jephthah el supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Ammon ke kas se inge, “Sripa fuka se kom tuku lain kut kac an— Efu kom utyak nu in acn sesr uh?”
13 Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: »Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!«
Ac tokosra lun mwet Ammon el topuk mwet utuk kas lal Jephthah ac fahk, “Ke mwet Israel elos tuku liki acn Egypt elos tuku twe eisla facl sik, mutawauk ke Infacl Arnon fahla nwe Infacl Jabbok ac sun Infacl Jordan. Inge kowos enenu in folokonma acn inge nufon ke misla.”
14 Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
Na Jephthah el sifil supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Ammon,
15 og lod sige: »Saaledes siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!
ke kas se inge, “Tia pwaye lah mwet Israel elos eisla facl Moab ku facl Ammon.
16 Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpaa til Kadesj.
Pa inge ma tuh sikyak ah. Ke mwet Israel elos tuku liki acn Egypt elos fahsr sasla yen mwesis nwe ke elos sun inalok ke Meoa Srusra ac tuku nu Kadesh.
17 Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
Na elos supwala mwet utuk kas nu yurin tokosra lun mwet Edom in siyuk tuh elan fuhlela elos in fahla sasla facl sel ah. Tuh tokosra sac el tuh tia fuhlela. Na elos siyuk pac sin tokosra lun mwet Moab, tuh el tia pacna lela elos in fahla in acn sel. Ouinge mwet Israel elos mutana in acn Kadesh.
18 Derpaa drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de naaede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betraadte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.
Na elos fahsrna ke yen mwesis, ac ut sisken facl Edom ac Moab nwe ke elos sun kutulap in Moab, nu lefahl eir in Infacl Arnon. Elos tui we, tia tupalla Infacl Arnon mweyen pa ingan masrol nu Moab.
19 Israel sendte derpaa Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at naa hen, hvor vi skal!
Na mwet Israel elos supwala mwet utuk kas nu yorol Sihon, tokosra lun mwet Amor in acn Heshbon, ac siyuk elan lela elos in fahsr sasla facl sel nu in acn selos sifacna.
20 Men Sihon nægtede Israeliterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.
Na Sihon el tia pac lela mwet Israel in fahsr sasla facl sel. El sap mwet mweun lal nukewa in fahsreni ac muta in acn Jahaz, na elos mweun lain mwet Israel.
21 Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Haand, saa at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;
Tusruktu LEUM GOD lun Israel El oru tuh mwet Israel in kutangulla Sihon ac mwet mweun lal. Na mwet Israel elos eisla acn nukewa sin mwet Amor su muta in facl sac tuh in ma lalos.
22 de underlagde sig hele Amoriternes Omraade fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.
Elos sruokya facl sin mwet Amor nukewa, mutawauk Infacl Arnon su masrol nu eir, utyak nwe ke Infacl Jabbok layen nu epang, ac liki yen mwesis su masrol kutulap, fahla nwe ke Infacl Jordan layen nu roto.
23 Saaledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!
LEUM GOD lun Israel pa tuh lusak mwet Amor inge ac sang facl sac nu sin mwet Israel, mwet lal.
24 Ikke sandt, naar din Gud Kemosj driver nogen bort, saa tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.
Ya kom ac srike in sifilpa eis facl se inge tuh in ma lom— Kom ku in sruokya kutena acn ma Chemosh, god lom, el tuh sot nu sum. A kut, kut ac sruokya acn nukewa ma LEUM GOD lasr El eisla in ma lasr.
25 Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
Mea, kom nunku mu kom fas lukel Balak, wen natul Zippor, tokosra lun mwet Moab— Ya oasr pacl Balak el akukuin lain mwet Israel, ku mweun lain kut?
26 da Israeliterne bosatte sig i Hesjbon med Smaabyer, i Aroer med Smaabyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 Aar? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
Oasr yac tolfoko lac mwet Israel elos sruokya acn Heshbon ac Aroer ac inkul ma oan raunela, oayapa siti nukewa su oan sisken Infacl Arnon. Efu ku kom tia eisla acn inge ke pacl na loeloes se ingan?
27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israeliterne og Ammoniterne imellem!«
Tia nga pa orekma koluk nu sum uh. Kom pa orekma koluk ke kom mweun lainyu. Misenge LEUM GOD El ac fah oru nununku lal inmasrlon mwet Israel ac mwet Ammon.”
28 Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.
Tusruktu, tokosra lun mwet Ammon el tia lohang nu ke kas inge ma Jephthah el supwala nu yorol.
29 Da kom HERRENS Aand over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpaa drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.
Na ngunin LEUM GOD tuku nu facl Jephthah. El fahsr sasla in acn Gilead ac Manasseh, ac folokla nu Mizpah in acn Gilead ac som nu Ammon.
30 Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: »Dersom du giver Ammoniterne i min Haand,
Ac Jephthah el orala sie wulela nu sin LEUM GOD ac fahk, “Kom fin oru tuh nga in kutangla mwet Ammon,
31 saa skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør naar jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!«
na mwet se emeet su ilme liki lohm sik ac sunyu ke nga ac kutangla foloko, nga ac fah kisakin nu sum, tuh in mwe kisa firir.”
32 Saa drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Haand,
Ouinge Jephthah el fahla sasla Infacl Arnon in mweuni mwet Ammon, ac LEUM GOD El sang kutangla nu sel.
33 saa at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel-Keramim. Saaledes bukkede Ammoniterne under for Israeliterne.
El tuh mweunelos, mutawauk in acn Aroer fahla rauneak acn Minnith, su oasr siti longoul we, nwe ke el sun acn Abel Keramim. Mwet puspis anwuki ke mweun se inge, na mwet Israel elos kutangla mwet Ammon.
34 Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Haandpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.
Ke Jephthah el folok nu yen sel in acn Mizpah, acn se natul ah el illa in sonol. El srital ke sie tambourine ac onsrosro. El tulik sefanna natul, wangin pac tulik saya.
35 Da han fik Øje paa hende, sønderrev han sine Klæder og raabte: »Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har aabnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!«
Ke Jephthah el liyal el arulana asor ac seya nuknuk lal, ac fahk, “We, acn nutik! Sripom pa oru ngan pula keok upa nu in ngunik inge! Foroti na pwaye insiuk keim, mweyen nga tuh orala wulela na ku se nu sin LEUM GOD ac nga tia ku in kunausla!”
36 Da svarede hun ham: »Fader, har du aabnet din Mund for HERREN, saa gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!«
Ac tulik mutan sac fahk nu sel, “Kom fin orala tari sie wulela nu sin LEUM GOD, oru nu sik ma kom wulela kac an, mweyen LEUM GOD El tuh kasrekom in foloksak nu sin mwet lokoalok lom, mwet Ammon uh.
37 Men hun sagde til sin Fader: »En Ting maa du unde mig: Giv mig to Maaneders Frist, saa jeg kan gaa omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!«
Tusruktu, oasr sie ma nga enenu sum: filiyula nga in wi kawuk luk som mutwata fineol uh malem luo, in asorkin lah nga ac misa tia payuk.”
38 Han sagde: »Gaa!« og lod hende drage bort i to Maaneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.
Na Jephthah el fahk elan som ke lusen malem luo. Na acn sac wi mutan kawuk lal elos som nu fineol uh, ac tung mweyen el ac misa ac tia payuk ku isus tulik.
39 Da de to Maaneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, paa hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
Tukun malem luo el foloko nu yurin papa tumal. Jephthah el oru nu sel oana ma el tuh wulela nu sin LEUM GOD, na mutan sac el misa, tiana payuk. Pa inge mutaweyen facsin se inge,
40 at Israels Døtre hvert Aar gaar hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Aaret.
ma mutan Israel uh ac som liki lohm selos ke lusen len akosr pacl se ke yac nukewa, in asor ac oru mwe esmakin lalos ke acn natul Jephthah, mwet Gilead.
