Dommer 1
1 Efter Josuas Død adspurgte Israeliterne HERREN og sagde: »Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?«
Joshua thinung in, Israelten Pakai koma “Canaan mite satdinga koi phung kon masa ding ham?” tin ana dongun ahi.
2 HERREN svarede: »Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Haand!«
Pakaiyin “Judah kon masa ding ahi, ajeh chu hiche gamhi amaho khut-a kana pehdohsa ahi,” ati.
3 Juda sagde da til sin Broder Simeon: »Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, saa skal jeg ogsaa drage med dig ind i din Lod!« Saa gik da Simeon med ham.
Hijeh chun Judah’in asopipa Simeon koma chun, “Keima eikipe gamsunga Canaan mite toh kisat ding kahi, neihung kithopin chujouteng nangma naki pehna gam ajong chun gal gasat khomna hite,” ati. Hiti chun Simeon’in Judah chu akithopin ahi.
4 Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i deres Haand, saa de slog dem i Bezek, 10 000 Mand.
Judah miten galmi hochu aga nokhum’un ahileh Pakaiyin Canaan mitele Periz mite chu agal ajosah in chule Bezek khopia chun galmi sangsom athat un ahi.
5 Og da de stødte paa Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'anæerne og Perizziterne.
Hiche Bezek muna chun Adoni-Bezek lengpa chu akisat piuvin galchu anajou un chule Canaan mite leh Periz mite jong ajou uvin ahi.
6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.
Adoni-Bezek ajamdoh in, ahinlah Israelten ahin man un akhutpi leh akengpi hochu atanboh peh un ahi.
7 Da sagde Adonibezek: »Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!« Derpaa førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
Adoni-Bezek’in, “Keiman phat khat in leng somsagi hochu akhutpiu leh akengpiu hochu kanatan peh in ka-an nehna dokhang noiya alhajah ho ananeovin, keiman amaho kanabol bangin tun Pathen’in keima eile thuhtai,” ati. Amachu Jerusalem'a ana puiyun hikoma chun ana thitan ahi.
8 Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild paa Byen.
Judah ten Jerusalem ana sat’un anajou'un agamu ana laovin amipite ana that gam’un chule akhopiu chu meiyin anahal-lha tauvin ahi.
9 Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
Hiche jou chun achesuh uvin Negev leh lhumlam thinglhang gama cheng Canaan mite akisat piuvin ahi.
10 Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron — Hebron hed fordum Kirjat-Arba — og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj.
Hiche jou chun Judah ten Hebron’a cheng Canaan mite agakisat piuvin, (Hiche Hebron hi tuma sanga chu Kiriath-arba anakiti ahi) hichea chun, Shesai, Ahiman le Talmai galmi ho jong chu anajou-un ahi.
11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjat-Sefer.
Hichea kon chun amaho acheuvin Debir khopia chengho satdin akon tauve. Debir khopi jonghi masang chun amin Kiriath-sepher ana kitin ahi.
12 Da sagde Kaleb: »Den, som slaar Kirjat-Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!«
Caleb in koi hileh Kiriath-sepher gasat'a ahin lajou penpen chu kachanu Acsah hi aji dinga kapeh ding ahi, ati.
13 Og da Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
Caleb naopa Kenaz chapa Othniel’in aga jouvin, hijeh chun Acsah chu Othniel’in akichenpi tai.
14 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: »Hvad vil du?«
Acsah in Othniel akichenpi jouchun, Othniel chun Acsah pa koma loumun khat thum ding in Acsah chun atil’in ahi. Hiti chun Acsah chu sangan chunga kona akum lhan, chuin Caleb’in “Ipi hitam?” tin ana dongin ahi.
15 Hun svarede: »Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, maa du give mig Vandkilder!« Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.
Amanun jong “Thilkhat neipeh ben kati ahi, nang in Negev gam chu neipeh ahitah leh twinah phung khattoh neipeh than,” ati. Hichun Caleb in twinah achungnung leh anoinung jong apehben ahi.
16 Moses's Svigerfaders, Keniten Hobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.
Judah phung miten lusolei khopi tia kihe Jericho khopi chu adalhah phat’un, Mose nupapa chilhah Ken mite chun Judah gamthip gama chun akilhonpi kit tauvin ahi. Hiti chun amaho chutoh Negev gamsunga Arad khopi koma chun agamsung mipiho chutoh agacheng khom tauvin ahi.
17 Juda drog derpaa ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band paa Byen; derfor blev den kaldt Horma.
Hiche jouchun Judah chu Simeon toh apangkhom lhon in Zephath a cheng Canaan mite chu agasat lhon in, hiche khopi chu agasumang hel lhontan ahi. Hijeh chun hiche khopi chu Hormah anasah un ahi.
18 Og Juda indtog Gaza med dets Omraade, Askalon med dets Omraade og Ekron med dets Omraade.
Hiche ban ajong chun Judah in Gaza, Ashkelon chule Ekron khopi holeh avela gamho chutoh alatha tauvin ahi.
19 Og HERREN var med Juda, saa han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.
Pakai chun, Judah mite chu ana umpin hiti chun amahon thinglhang gam pumpi chu ana lokhum tauvin, ahivangin amahon sakol thih kangtalai mangchaa phaichama cheng hochu ana deldoh joupouvin ahi.
20 Kaleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.
Mose’n ana thutep peh bangin Caleb chu Hebron ana peuvin ahi. Hiti chun Caleb in hiche muna cheng Anak chate chilhah thum hochu ana nodoh in ahi.
21 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.
Ahinlah Benjamin chaten vang Jerusalem’a chengho Jebus mite chu ana nodoh joupouvin, hijeh chun tuni geiyin Jerusalem khopia Jebus mitehi Benjamin mite toh achengkhom un ahi.
22 Men ogsaa Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.
Joseph chilhah ten Bethel khopi anasat’un Pakaiyin ana umpiuvin ahi.
23 Da Josefs Hus udspejdede Betel — Byen hed fordum Luz —
Amahon khopi velhi dingin mi anasol'un (Tumasanga chu Luz ana kiti ahi).
24 fik Spejderne Øje paa en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: »Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, saa vil vi skaane dig!«
Amahon khopia kona hung potdoh mikhat chu ana kihou piuvin, “Hiche khopi lutna ding lampi neihil'un, achutileh keihon khotona kamusah diu nahi” atiuve.
25 Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpaa huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de drage bort,
Hiti chun aman alutna theidiu lampi chu ahil'in, amaho hiche lampi ah chun alut'un hiche khopi sunga umjouse chu abon'in athat un, hiche mipa chule ainsung mite sevang ahing hoijun ahi.
26 og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
Khonung in hiche mipa chu Hit mite gama aga chenglut’in, hichea chun khopi khat aphutdoh in, aman akhopi min chu Luz asah in tuni geiyin hiche minchu apuden tan ahi.
27 Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Smaabyer og i Ta'anak og dets Smaabyer, Indbyggerne i Dor og dets Smaabyer, i Jibleam og dets Smaabyer og i Megiddo og dets Smaabyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.
Manasseh phungin Beth-shan, Taanach, Dor, Ibleam, Megiddo sunga cheng miho ahin, avel-uva chengho ahiuvin anodoh joupouvin ahi, ajeh chu hiche muna cheng Canaan mite chun hiche gamsunga chu chenden teiding anatup’u ahi.
28 Da Israeliterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
Israelte chu ahung hatdoh phat’un, hiche Canaan mite chu sohna anatoh sah un, hinlah gamsunga kon chun adelmang jou pouvin ahi.
29 Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
Ephraim phung jong chun Gezer gamsunga cheng Canaan mite chu ana deldoh joupouvin, hiti chun Canaan mite chu amaho lah a chun achengjom tauvin ahi.
30 Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.
Zebulun phung miten jong Kitron leh Nahalol gamsunga chengho ana nodoh joupouvin, hiti chun Canaan mite chu alah uva chun achengden tauvin chule Canaan mite chu Zebulun’ten sohna atohsah tauvin ahi.
31 Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
Asher phung mite chun Acco, Sidon, Ahlab, Aczib, Helbah, Aphik chule Rehob gamsunga chengho anodoh joupouvin ahi.
32 Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
Ahin Asher phung mite chun hiche gamsunga anachengte Canaan mite chu anodoh joulou jeh uvin, alah uvah chun agachen lut tho tauvin ahi.
33 Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet-Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet-Sjemesj og Bet-Anat blev deres Hoveriarbejdere.
Hitobang machun Naphtali phung chun Beth-shemash leh Bath-anath gamsunga chengho ana nodoh joupouvin ahi. Hiti chun Canaan mite lah a chun ana chenlut tho-uvin ahi. Ahivangin, Beth-shamash leh Beth–anath mipite chu Naphtali mipite sohna anatoh sah un ahi.
34 Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;
Dan phung mite chu Amor miten thinglhang gama ale-nolut kit’un chule amaho chu phaicham ah ahung kumsuh tapouvin ahi.
35 og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.
Amor mite chu Heres, Aijalon le Shaalbim mol lama chun chen den ding atup’un ahi. Hinlah Joseph insung chu ahung hatdoh phat’un Amor mite chu sohna atohsah tauvin ahi.
36 Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.
Amor mite gamgi chu Akrabbim a kon in Sela ajon in hichea kon chun chunglanga ajon toupeh in ahi.
