Judas 1
1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
Ko au Siute, ko e tamaioʻeiki ʻa Sisu Kalaisi, mo e tokoua ʻo Semisi, kiate kinautolu kuo fakamāʻoniʻoniʻi ʻe he ʻOtua ko e Tamai, pea kuo fakamoʻui ʻe Sisu Kalaisi, ko e uiuiʻi:
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
Ke tupulekina pe kiate kimoutolu ʻae ʻofa mataʻataʻatā pe, mo e melino, mo e ʻofa.
3 I elskede! da det laa mig alvorligt paa Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
ʻE kāinga ʻofeina, ʻi heʻeku fai fakatoʻotoʻo ʻaupito ke tohi atu kiate kimoutolu ki he fakamoʻui lahi, naʻe totonu ke u tohi kiate kimoutolu, mo enginaki ke mou fekuki fakamātoato koeʻuhi ko e tui naʻe ʻatu ʻi muʻa ki he kāinga māʻoniʻoni.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
He ʻoku ai ʻae kau tangata kuo nau fetolofi fakapōloto, ʻakinautolu naʻe tohi ʻi muʻa ki he malaʻia ni, ko e kau tangata taʻelotu, ʻonau liliu ʻae ʻofa ʻa hotau ʻOtua ko e faianga angahala, ʻo fakafisinga ʻi he ʻEiki pe taha ko e ʻOtua ko hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
Ko ia ʻoku ou loto ke fakamanatuʻi ʻakimoutolu, ka naʻa mou ʻilo muʻa ʻae meʻa ni, koeʻuhi ʻi he hili hono fakamoʻui ʻe he ʻEiki ʻae kakai mei he fonua ko ʻIsipite, pea ne toki fakaʻauha ʻakinautolu naʻe ʻikai ke tui.
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, har han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
Pea ko e kau ʻāngelo naʻe ʻikai ke tuʻumaʻu ʻi honau muʻaki ʻalunga, ka naʻa nau tukuange honau nofoʻanga, kuo ne tuku ke moʻua ʻakinautolu ki he ngaahi haʻi taʻengata ʻoe fakapoʻuli ʻo aʻu ki he fakamaau ʻoe ʻaho lahi. (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der paa samme Maade som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød, ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
ʻO hangē foki ko Sotoma mo Komola, mo e ngaahi kolo naʻa nau vāofi mo fai tatau, ʻonau tuku ʻakinautolu ki he feʻauaki, mo e muimui ki he feholikoviʻaki, kuo fokotuʻu ko e fakaʻilonga, ʻonau moʻua ʻi he totongi ʻoe afi taʻengata. (aiōnios g166)
8 Alligevel gaa ogsaa disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
ʻOku pehē foki ʻakinautolu ni, ʻae kau misi [kovi], ʻoku nau ʻuliʻi ʻae sino, ʻo manukiʻi ʻae pule, mo lauʻikovi ʻae kau pule.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: „Herren straffe dig!‟
Ka ʻi he alea ʻa Maikeli ko e ʻāngelo lahi mo e tēvolo, naʻe fakakikihi ia ki he sino ʻo Mōsese, ka naʻe ʻikai te ne tali ʻaki ia ha lea manuki, ka naʻa ne pehē, “Ke lōmia koe ʻe he ʻEiki.”
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
Ka ʻoku lea kovi ʻakinautolu ni ki he ngaahi meʻa ʻoku ʻikai te nau ʻiloʻi: ka ko e ngaahi meʻa ʻoku nau ʻilo fakakakano pe fakataha mo e fanga manu taʻeloto, ko e ngaahi meʻa ko ia ʻoku nau ʻuliʻi ai ʻakinautolu.
11 Ve dem! thi de ere gaaede paa Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gaaede til Grunde i Koras Genstridighed.
ʻE malaʻia ʻakinautolu! He kuo nau ʻalu ʻi he hala ʻo Keini, ʻo tāfea atu ki he hē ʻa Pelami koeʻuhi ko e totongi, pea nau ʻauha ʻi he angatuʻu ʻa Kola.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmaaltider, fordi de uden Undseelse fraadse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
Ko e ngaahi ʻila ʻakinautolu ni ʻi hoʻomou ngaahi kātoanga ʻofa, ʻi heʻenau keinangaʻanga mo kimoutolu, ʻonau kai fekinaki mo taʻemanavahē: ko e ngaahi ʻao taʻeaihavai, ʻoku vilingia fano ʻe he ngaahi matangi; ko e ngaahi ʻakau fua mate, taʻefua, ʻo mate ʻangaua, kuo taʻaki fuʻu hake;
13 vilde Bølger paa Hav, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
Ko e ngaahi peau lili ʻoe tahi, ʻoku nau koā atu ʻenau fakamā; ko e ngaahi fetuʻu he fano pe, pea kuo tuku moʻonautolu ʻae ʻuliʻuli ʻoe fakapoʻuli taʻengata. (aiōn g165)
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: „Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
Pea naʻe kikite kiate kinautolu ni foki ʻe ʻInoke, ko hono toko fitu meia ʻAtaina, ʻo pehē, “Vakai, ʻoku hāʻele mai ʻae ʻEiki mo e ngaahi toko mano ʻo ʻene kakai māʻoniʻoni.
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!‟
Ke fai ʻae fakamaau ki he kakai kotoa pē, mo fakamoʻoni ki he kakai taʻelotu kotoa pē ʻa ʻenau ngaahi ngāue fakataʻelotu kotoa pē ʻaia kuo nau fai ʻi he anga fakataʻelotu, pea mo e ngaahi meʻa fakamamahi kotoa pē ʻaia kuo lea ʻaki ʻe he kau angahala taʻelotu kiate ia.”
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
Ko e kau lāunga mo hanu ʻakinautolu ni, ʻoku nau angimui ki he ngaahi holi kovi ʻanautolu; pea ʻoku lea fakapuhopuha ʻa honau ngutu, ʻonau filifilimānako ki he kakai koeʻuhi ko e koloa.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
Kae manatuʻi ʻekimoutolu, ko e ʻofeina, ki he ngaahi lea naʻe lea ʻaki ʻi muʻa ʻe he kau ʻaposetolo ʻa hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi;
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
He naʻa nau fakahā kiate kimoutolu, “ʻE ai ʻae kau manuki ʻi he kuonga ki mui, pea te nau angimui ki he ngaahi holi fakataʻelotu ʻanautolu.”
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Aand.
Ko kinautolu ni ʻoku nau mavaheʻi ʻakinautolu, ʻoku fakakakano, ʻo taʻemaʻu ʻae Laumālie
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder i den Helligaand;
Ka ko kimoutolu, ko e ʻofeina, ke langa ʻaki hake ʻakimoutolu ki hoʻomou tui fungani māʻoniʻoni, pea lotu ʻi he Laumālie Māʻoniʻoni,
21 bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
ʻO tauhiʻi ʻakimoutolu ʻi he ʻofa ʻae ʻOtua, mo ʻamanaki ki he ʻofa mataʻataʻatā pē ʻa hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi ki he moʻui taʻengata. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, naar de tvivle,
Pea ke manavaʻofa ki he niʻihi, ʻo fai kehekehe.
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, saa I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
Pea ko e niʻihi, ke fakamoʻui ʻaki ʻae fakamanavahē, ʻo hamusi mei he afi; ka mou fehiʻa pe ki he kofu kuo ʻuliʻi ʻe he kakano.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Pea ko eni, ke ʻiate ia ʻoku faʻa fai ke taʻofi ʻakimoutolu ke ʻoua naʻa mou hinga, pea ke ʻatu ʻakimoutolu taʻehalaia ʻi he ʻao ʻo hono nāunau mo e fiefia lahi ʻaupito,
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn g165)
Ke ʻi he ʻOtua poto taha pe ko hotau Fakamoʻui, ʻae nāunau, mo e ongoongolelei mo e pule, mo e mālohi, ʻi heni mo taʻengata. ʻEmeni. (aiōn g165)
