Josua 1
1 Efter at HERRENS Tjener Moses var død, sagde HERREN til Moses's Medhjælper Josua, Nuns Søn:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning ⱪuli bolƣan Musa wapat bolƣandin keyin xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigar Musaning hizmǝtkari, Nunning oƣli Yǝxuaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 »Min Tjener Moses er død; bryd nu op tillige med hele dette Folk og gaa over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem, Israeliterne.
Mening ⱪulum Musa wapat boldi. Əmdi sǝn ⱪozƣilip, bu hǝlⱪning ⱨǝmmisini baxlap Iordan dǝryasidin ɵtüp, Mǝn ularƣa, yǝni Israillarƣa tǝⱪdim ⱪilidiƣan zeminƣa kirgin.
3 Ethvert Sted, eders Fod betræder, giver jeg eder, som jeg lovede Moses.
Mǝn Musaƣa eytⱪinimdǝk, putunglarning tapini ⱪǝyǝrgǝ tǝgkǝn bolsa, xu jayni silǝrgǝ bǝrdim;
4 Fra Ørkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders Landemærker naa.
qegranglar qɵl-bayawandin tartip Liwanƣiqǝ, Ⱨittiylarning zeminini ɵz iqigǝ elip, Əfrat dǝryasidin kün petixtiki Ottura Dengizƣiqǝ bolidu.
5 Saa længe du lever, skal det ikke være muligt for nogen at holde Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.
Sening barliⱪ ⱨayat künliringdǝ ⱨeqkim sanga ⱪarxi turalmaydu. Mǝn Ɵzüm Musa bilǝn billǝ bolƣandǝk sening bilǝn billǝ bolup, seni ⱨǝrgiz taxliwǝtmǝymǝn.
6 Vær frimodig og stærk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i Eje, som jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
Sǝn jür’ǝtlik wǝ ⱪǝysǝr bolƣin; qünki sǝn bu hǝlⱪni Mǝn ata-bowiliriƣa berixkǝ ⱪǝsǝm bilǝn wǝdǝ ⱪilƣan zeminƣa mirashor ⱪilip igilitisǝn.
7 Vær kun helt frimodig og stærk, saa du omhyggeligt handler efter hele den Lov, min Tjener Moses paalagde dig, vig ikke derfra til højre eller venstre, for at du maa have Lykken med dig i alt, hvad du tager dig for.
Mening ⱪulum Musa sanga buyruƣan barliⱪ ⱪanunƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül bɵlüp, ⱪǝt’iy jür’ǝtlik wǝ tolimu ⱪǝysǝr bolƣin; sǝn ⱪǝyǝrgila barsang ixliring ƣǝlibilik boluxi üqün uningdin ya ong ya solƣa qǝtnǝp kǝtmǝ;
8 Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der staar skrevet i den; thi da vil det gaa dig vel i al din Færd, og Lykken vil følge dig.
bu ⱪanun kitabini ɵz aƣzingdin neri ⱪilmay, uning iqidǝ pütülgǝnning ⱨǝmmisini tutup, uni keqǝ-kündüz zikir kilip oyla; xundaⱪ ⱪilsang yolliringda ƣǝlibilik bolup, ɵzüng ronaⱪ tapisǝn.
9 Har jeg ikke budt dig: Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!«
Mana sanga: — Jür’ǝtlik wǝ ⱪǝysǝr bol, dǝp buyruƣanidimƣu? Xunga ⱨeq wǝⱨimigǝ qüxmǝ, yürǝksiz bolma; qünki ⱪǝyǝrgǝ barsang Pǝrwǝrdigar Hudaying sǝn bilǝn birgidur.
10 Josua bød derpaa Folkets Tilsynsmænd:
Xuning bilǝn Yǝxua hǝlⱪning baxliriƣa buyrup: —
11 »Gaa omkring i Lejren og byd Folket: Sørg for Rejsetæring, thi om tre Dage skal I gaa over Jordan derhenne for at drage ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i Eje!«
Silǝr qedirgaⱨtin ɵtüp hǝlⱪⱪǝ: — Ɵzünglar üqün ozuⱪ-tülük tǝyyar ⱪilinglar, qünki üq kün toxⱪanda silǝr Iordan dǝryasidin ɵtüp Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ beridiƣan zeminni igilǝx üqün kirisilǝr, — dǝnglar, dedi.
12 Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde Josua:
Yǝxua Rubǝnlǝr bilǝn Gadlar wǝ Manassǝⱨning yerim ⱪǝbilisigǝ sɵz ⱪilip: —
13 »Husk paa, hvad HERRENS Tjener Moses bød eder, da han sagde: HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet her!
Hudaning ⱪuli bolƣan Musaning silǝrgǝ buyrup: — Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ aramliⱪ ata ⱪilip bu zeminni silǝrgǝ bǝrgǝn, dǝp eytⱪinini esinglarda tutunglar.
14 Eders Kvinder og Børn og Kvæg skal blive i det Land, Moses gav eder hinsides Jordan; men I selv, alle vaabenføre, skal væbnet drage over i Spidsen for eders Brødre og hjælpe dem,
Hotun bala-qaⱪanglar wǝ qarpayliringlar Musa ɵzi silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilƣan, Iordan dǝryasining bu tǝripidiki zeminda ⱪalsun, lekin aranglarda ⱪanqilik batur palwan bolsanglar, silǝr ɵz ⱪerindaxliringlarning aldida sǝptǝ turup ularƣa yardǝm berip jǝng ⱪilinglar; taki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ⱪerindaxliringlarƣa silǝrgǝ ata ⱪilƣiniƣa ohxax aram ata ⱪilip, ⱪerindaxliringlarƣa u ularƣa miras ⱪilip beridiƣan zeminni igilǝtgüqǝ xundaⱪ ⱪilinglar. Andin silǝr tǝwǝlikinglar bolƣan zeminni, yǝni Hudaning ⱪuli bolƣan Musa silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilƣan, Iordan dǝryasining kün qiⱪix tǝripidiki bu zeminni igilǝx üqün ⱪaytip beringlar, — dedi.
15 indtil HERREN har bragt eders Brødre til Hvile ligesom eder, naar ogsaa de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem. Saa kan I vende tilbage til eders eget Land og tage det i Besiddelse, det, som HERRENS Tjener Moses gav eder østpaa hinsides Jordan!«
16 Da svarede de Josua: »Alt, hvad du har paalagt os, vil vi gøre, og vi vil gaa overalt, hvor du sender os;
Ular Yǝxuaƣa jawab berip: — Sǝn bizgǝ ǝmr ⱪilƣanning ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪilimiz, sǝn bizni ⱪǝyǝrgǝ ǝwǝtsǝng, xu yǝrgǝ barimiz.
17 som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. Maatte kun HERREN din Gud være med dig, som han var med Moses!
Biz ⱨǝmmǝ ixta Musaning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salƣinimizdǝk sanga ⱪulaⱪ salimiz; birdinbir tilikimiz, Pǝrwǝrdigar Hudaying Musa bilǝn billǝ bolƣandǝk sening bilǝnmu billǝ bolƣay!
18 Enhver, som sætter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder dine Ord i alt, hvad du paalægger ham, skal dø. Vær kun modig og uforsagt!«
Kimki sening ǝmringgǝ itaǝtsizlik ⱪilip, sǝn bizgǝ buyruƣan ⱨǝrⱪandaⱪ sɵzliringgǝ ⱪulaⱪ salmisa, ɵltürülidu! Sǝn pǝⱪǝtla jür’ǝtlik wǝ ⱪǝysǝr bolƣin, — dedi.
